Fagforeninger om hjemsendelse: Vi får langt flere henvendelser om stress og mistrivsel

Coronakrisen har skabt grobund for mere hjemmearbejde, og det har både arbejdsgivere og mange lønmodtagere været glade for. Men nu oplever mange bagsiden af medaljen ved at blive sendt hjem for at arbejde.

Flere fagforeninger fortæller, at de oplever stigende henvendelser fra medlemmer, som oplever stress og mistrivsel under under hjemmearbejdet. Det skriver Politiken. 

DM har i løbet af de sidste fire måneder fået 53 procent flere henvendelser om stress fra deres medlemmer i forhold til sidste år, og det er ifølge DM-formand Camilla Gregersen en alarmerende udvikling.

”Da danskerne blev hjemsendt i foråret, oplevede mange det som dejligt med den fleksibilitet og frihed, som hjemmearbejde giver. Nu ser vi bagsiden af medaljen med ensomhed, distance til kollegaer og ledelse samt arbejde og fritid, der flyder sammen”, siger Camilla Gregersen til Politiken.

DM’s konsulenter i telefonvagten har oplevet, at tiden på telefonsamtalerne med medlemmer i den sidste tid er øget med i gennemsnit ét minut.

”Det lyder måske ikke af så meget, men tager man alle samtaler i løbet af bare en dag, så bliver det faktisk til rigtig meget. Det skyldes, at vi ikke lige kan give et hurtigt svar, som for eksempel når det gælder løn. Det tager langt mere tid at snakke rundt om disse trivselsproblemer”, fortæller arbejdsmiljøkonsulent i DM Berit Krøyer Rasmussen.

Tendensen bliver bekræftet af Ida, Djøf og HK Privat, der alle har oplevet en markant stigning i henvendelser om psykisk mistrivsel fra deres hjemsendte medlemmer. Djøf har siden sommerferien oplevet 20 procent flere henvendelser om stress og trivselsproblemer end samme periode sidste år.

Hjemmearbejdets skyggesider har ikke været i fokus

DM Akademikerbladet har tidligere skrevet om skyggesiderne ved hjemmearbejdet under coronakrisen. 

Med hjemmearbejde følger også ensformighed, ensomhed og en total sammenblanding af fritid og arbejde, og det har slet ikke været i fokus. Sådan lød advarslen fra lektor på Center for Arbejdslivsforskning på Roskilde Universitet Henrik Lambrecht Lund. Han er i gang med et forskningsprojekt, som undersøger følgerne af en fire-dages arbejdsuge – herunder brugen af hjemmearbejde.

“Man tager det nemt for givet, at mere hjemmearbejde fører til mere fleksibilitet og arbejdsglæde, men det kan også nemt føre til meget andet. Noget at det, der bekymrer mig mest, er, at det fører til arbejdstid uden et klart start- og sluttidspunkt”, siger Henrik Lambrecht Lund.

Han påpeger, at der er eksistentielle udfordringer ved at arbejde og det øvrige liv meget nemt flyder sammen under hjemmearbejde.

”Det er for nogen overhovedet ikke problematisk. For andre er det enormt stressende og meget invaderende”.

I sommer viste en større survey fra DM blandt 6000 medlemmer, at selvom mange var glade for den større grad af hjemmearbejde under coronakrisen, så havde mange det også svært.

15 procent angav, at de for tiden ”altid” eller ”ofte” følte sig ensomme. Og 50 procent savnede “altid” eller ”ofte” daglig kontakt med deres kolleger.

Arbejdsmiljøkonsulent i DM Berit Krøyer Rasmussen fortæller, at henvendelserne fra medlemmer til DM om problemerne ved hjemmearbejde er meget forskelligartede.

Nogen har brug for at snakke, fordi de føler sig ensomme. Andre bliver stressede over uklarheder omkring deres arbejdsopgaver, og at de ikke lige kan få en pejling fra ledere eller kolleger om, hvorvidt de er på rette spor.

”Nogle er pressede af, at projekter bliver sat på standby, og derfor føler, at de ikke har arbejde nok. Andre er derimod meget presset af en voksende arbejdsmængde - især på sundhedsområdet får vi henvendelser fra medlemmer, som nærmest arbejder i døgndrift. Andre igen har alle dagtimerne besat af møder, og så skal de arbejde om aftenen for at kunne nå andre arbejdsopgaver”, fortæller Berit Krøyer Rasmussen. 

Kan give skader på den lange bane

Professor og arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet Henning Jørgensen advarer som Henrik Lambrecht Lund mod at glorificere hjemmearbejde, fordi forskning viser, at det kan give store problemer.

”Vi har som samfund ikke taget højde for, at når situationen med hjemmearbejde bliver mere permanent, kan den give skader på den lange bane. Arbejdsgiverne har helt åbenlyst et ansvar her i kraft af arbejdsmiljøloven. Man kan ikke bare sende medarbejderen hjem, og så skal de passe på sig selv. Det er ansvarspådragende, også ud over hvad arbejdsgiverne måske tror i dag”, siger Henning Jørgensen til Politiken.

Dansk Arbejdsgiverforening mener ikke, at arbejdsgiverne bærer ansvaret for, at henvendelserne om stress og mistrivsel er stigende under den globale pandemi.

”Arbejdsgiverne alene kan ikke løfte opgaven med medarbejdernes trivsel, fordi det ikke er arbejdet, der skaber stress og mistrivsel i denne coronatid. Det er i højere grad den samlede situation, hvor mange er underernærede i den sociale kontakt til kollegaer på jobbet og til familie og venner i privatlivet”, siger Christina Sode Haslund, der er arbejdsmiljøchef i Dansk Arbejdsgiverforening til avisen.

”Det kan og skal arbejdsgiverne sætte ind over for, men den fulde trivsel kommer formentlig først, når medarbejderne kommer tilbage på arbejdspladsen”, siger Christina Sode Haslund.

En generel coronatræthed

Når medlemmer ringer ind, handler det ifølge DM’s arbejdsmiljøkonsulent Berit Krøyer Rasmussen først og fremmest om at lytte og give mulighed for at medlemmet kan få lettet hjertet.

Andre har brug for konkret hjælp eller en guide til, hvordan man eksempelvis øger dialogen med sin leder, TR og arbejdsmiljørepræsentant, så det bliver et fælles anliggende at løse problemerne.

”Hjælp til at adskille arbejde og privatliv er også efterspurgt. Nogle får med nedlukningen af 38 kommuner nu børnene hjem igen, og hvordan man skal jonglere det med sit arbejde, kan være et kæmpe pres”, siger Berit Krøyer Rasmussen.

Hun forklarer, at henvendelserne generelt giver indtryk af, at savnet af kolleger er stort. 

”Det kunne vi se allerede ved DM-undersøgelsen i maj. Nu er det forstærket af en generel coronatræthed. Kampånden fra foråret er svær at holde oppe her et halvt år senere. Den tilfredshed, der kan være ved at arbejde hjemme, er ved at være opvejet af alle ulemperne, det også kan medføre. Man har i hvert fald fået nuanceret billedet af hjemmearbejdet”.