“Vi sidder tilbage med en forvirrende og usikker følelse i maven”

“Større nærvær og mere tryghed” er regeringens budskab i udspillet til et nyt politiforlig for de næste fire år.

Her skal en halvering af Rigspolitiet blandt andet finansiere 20 nye nærpolitienheder, en ny efterforskningsenhed og skaffe 150 nye lokalbetjente, står det i udspillet.

Det vækker bekymring hos de ansatte i Rigspolitiet, hvor de allerede er i gang med en stor nedskæringsrunde, fortæller Per-Martin Petersen, der er fællestillidsrepræsentant og formand for akademikerne i Rigspolitiet.

“Vi er stadig i gang med de nedskæringer på i alt 240 civile stillinger, vi blev påbudt i januar, så nu sidder vi tilbage med en forvirrende og usikker følelse i maven”, siger Per-Martin Petersen og fortæller, at Rigspolitiet har foreløbigt skåret 220 stillinger væk, mens 20 stillinger fortsat skal skæres fra inden årets udgang.

Ledelsen og politikerne skylder at svare på, hvad der fremover ikke skal laves, mener Per-Martin Petersen.

”Det groteske er, at ledelsen ikke har bortprioriteret opgaver, hvorved de resterende 'heldige' medarbejdere blot skal løbe hurtigere, hvilket konkret betyder, at jeg ser kolleger søge andre steder hen. Derfor skal vi huske at passe på de kolleger, der nu er tilbage og dagligt er i risikozonen for at knække halsen grundet stigende opgavepres, der bare synes at fortsætte og fortsætte”.

“Man bliver jo ikke bare landbetjent”

Den slankekur, regeringen ønsker at sætte Rigspolitiet på de næste fire år, virker uklar, mener Per-Martin Petersen.

“Det fremgår ikke af aftalen, hvor og hvordan besparelserne i Rigspolitiet skal findes. Det kan være et stort usikkerhedsmoment – ikke kun hos de civilt ansatte, men også for betjente som skal rykkes ud i landet. En betjent med et specialiseret fagområde bliver jo ikke bare til en landbetjent”.

Det er ikke, fordi borgernært politiarbejde ikke er fornuftigt, siger Per-Martin Petersen. Men han frygter, at regeringen rammer ved siden af med en strategi, der har så stort et fokus på det borgernære politiarbejde.

“Vi ved jo endnu ikke, hvad der sker, hvis man fjerner ressourcerne til det teknisk tunge politiarbejde i Rigspolitiet og skifter det ud med flere betjente i lokalenheder. Det er jo vidt forskellige ting. Hvem siger, at det vil give den virkning, man håber på?”. 

Til mandagens pressemøde, hvor udspillet blev præsenteret, bliver Justitsminister Nick Hækkerup (S) spurgt af Politiken, om det ikke er risikabelt at reducere Rigspolitiet, som varetager større kriminaltekniske opgaver som bekæmpelse af organiseret kriminalitet, når den komplicerede kriminalitet er stigende.

Det mente Nick Hækkerup ikke.

“Nej, slet ikke. For vi laver en ny politikreds, som kommer til at være dedikeret til den komplekse og grænseoverskridende kriminalitet”, svarede justitsministeren.

Han ville dog ikke svare på, hvilke funktioner fra Rigspolitiet, der skal rykkes ud til de nye enheder.

"Fordi jeg er justitsminister og ikke laver personalelister i Rigspolitiet. Det gør Rigspolitichefen. Så han sikrer, at reduktionerne bliver på den måde, hvor de giver mest mening”, forklarede han Politikens journalist.

Usikkerhed om IT

Som en del af udspillet ønsker regeringen også at fusionere dele af politiets it-organisation og Statens It, der er specialiseret i drift af statens it-systemer.

Men i Rigspolitiet er man bekymret for, hvorvidt man kan bibeholde politiets stærke IT-indsats, hvis man rykker enheden.

”Politiets Koncern IT er jo kendetegnet at være en kompleks størrelse med både højt specialiseret og almindeligt software og hardware, der både skal drives 24/7 og udvikles løbende. Blandt andet var driftsmedarbejderne i Rigspolitiets Koncern IT i stand til at etablere et landsdækkende callcenter i forbindelsen med coronakrisen på blot to timer”, siger Per-Martin Andersen.

Derfor bør politikerne også svare på, hvordan politiet skal forholde sig, når kapacitet ikke længere er til rådighed internt, mener han.

Tomme blikke

Allerede i januar meddelte Justitsministeriet, at der skulle være store besparelser blandt de civilt ansatte hos Rigspolitiet, Politiskolen og i de lokale politikredse. 

Hos Rigspolitiet i Ejby, hvor Per-Martin Petersen arbejder, mærker de i den grad allerede konsekvenserne af de 220 afskedigelser og frivillige fratrædelser som fandt sted i vinters. 

“Kriminaliteten er ikke blevet mindre af, at flere civilt ansatte er blevet fyrede, så medarbejderne virker mere stressede. Deres blik ser mere tomme ud”. 

Der er dog et element i regeringens udspil, som glæder Per-Martin Petersen. Regeringen vil lave en ny politiuddannelse til civile efterforskere.

“Vi har i mange år talt for at få lavet en uddannelse til specialister i politiet, hvor analytiske og politifaglige kompetencer forenes. Så jeg synes, det er rigtig positivt, at der nu er politisk opbakning hertil, så man kan få nogle flere tekniske og analytiske kompetencer ind i politiarbejdet fra andre fagligheder”, siger Per-Martin Petersen og tilføjer. 

“Det er så kun 25 pladser tilgængelige, men det er da en god start”.