Skrækscenarie aflyst - Regeringen vil sløjfe forskningsbesparelser med ”historisk mange penge”
”Vi skal have mange retninger i spil”, siger Uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S).
Universiteterne frygtede at miste op mod en milliard kroner i støtte til næste år på grund af et ventet fald i BNP, men regeringen vil nu afsætte en grøn pulje 750 mio. kr., så forskningsbevillingen bevares uændret i 2021. ”Vi skal have mange retninger i spil”, siger Uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S).
2020 er et rekordår, hvor det samlede offentlige forskningsbudget med 24,2 mia. kr. aldrig har været større.
I forskningsverdenen har der takket være corona-krisen været frygt for, at 2021 ville blive det stik modsatte.
For ikke nok med, at forskningsbudgettet følger udviklingen i BNP, som på grund af nedlukningen har fået et ordentligt dyk.
Samtidig har frygten været, at forskningsområdet skulle medvirke til at betale regningen for de mange hjælpepakker.
Med regeringens udspil til en finanslov for næste år kan forskningsmiljøerne ånde lettet op.
Godt nok falder forskningsbudgettet næste år fra 24,2 mia. kroner til 23,5 mia. kroner. Men i regeringens forslag til en finanslov indgår en ekstra pulje på 750 mio. kr. til grøn forskning, og dermed fastholder regeringen rekordbevillingen fra sidste år.
Udspillet får en pæn modtagelse i flere af regeringens støttepartier og også hos Danske Universiteter lyder et lettelsens suk. Ifølge formand for universiteterne, DTU-rektor Anders Bjarklev, står Danmark over for en lang række udfordringer, hvor forskningen skal levere svarene.
Jeg er spændt på at høre, hvordan @AneHalsboe og @regeringDK tænker at fordele de 750 mio grønne midler. Reserven skrumper jo, og det betyder beskæringer af @DFF_raad og @Innofond med følgende lavere succesrater. Hvis altså ikke de forhandles i samme rum? #dkpol #forskpol #ffl21 https://t.co/HLTaek04fB
— Stinus Lindgreen (@stinuslindgreen) August 31, 2020
Godt med stor pulje til grøn forskning. Men ikke godt at der skæres ned på anden forskning. Pointen er jo, at vi har brug for at skrue op - ikke bare rykke rundt. #dkpol
— Eva Flyvholm (@EvaFlyvholm) August 31, 2020
”Det gælder både klima, miljø, sundhed og demokrati, bare for at nævne noget af det mest nærliggende. Derfor er det også glædeligt, at man foreslår en ekstra pulje, der sørger for, at man holder niveauet for 2020. Regeringen signalerer dermed, at den fastholder ambitionerne og vil sikre forskningen fremadrettet”, siger han.
Mens regeringen i udspillet etablerer en pulje på 750 mio. kr. til grøn forskning, lægger den op til besparelser andre steder. Danmarks Frie Forskningsfond står til at miste 558 mio. kr. og Danmarks Innovationsfond 808 mio. kr.
De senere år har der været tradition for, at partierne i forhandlingerne om den såkaldte forskningsreserve lapper huller i de offentlige forskningsfonde, og derfor bekymrer det også Anders Bjarklev, at regeringen lægger op til at reducere forskningsreserven med ca. 400 mio. kr. til 1,5 mia. kr.
”Det er lige præcist takket være de offentlige fonde, at den enkelte forsker og forskergruppe har mulighed for at prøve originale ideer og nye muligheder af, så her er udspillet faktisk bekymrende. Men jeg håber på, at man kan finde de penge under forhandlingerne”, siger han.
Ikke overraskende er uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) er glad for, at det er lykkedes at fastholde den rekordstore forskningsramme. Hun peger samtidig på, at regeringens prioriteringer i udspillet ikke er fastlåste.
”Det her er en ramme og et udspil, vi skal forhandle om. Sidste år lykkedes det, at få alle til at bakke op om fordelingen, og det håber jeg, at vi får mulighed for også i år. For mig at se er der især behov for nye klimaløsninger og grøn omstilling, og derfor er det vigtigt, at vi målrettet sender penge den vej. Det er historisk mange penge vi nu øremærker”, siger hun.
Ane Halsbo-Jørgensen understreger samtidig, at ”grøn forskning” ikke kun skal opfattes som natur- og ingeniørvidenskab.
”Vi har brug for ingeniørvidenskab, men også mere end det. Der er behov for tekniske løsninger, men også indsatser inden for finansiering eller for eksempel adfærdsforskning. Det er rigtig mange retninger, vi skal have i spil for at komme i mål. Nu har vi lagt et udspil frem, og så må vi forhandle om det”, siger Ane Halsboe-Jørgensen.
