Sådan opførte du dig, da Danmark lukkede ned
Akademikere har altid haft en høj grad af tillid til myndighederne – og det gælder også under corona, forklarer adfærdsforsker og professor Michael Bang Petersen. ”Så længe de har tillid til, at anvisningerne baserer sig på faktuelt korrekte oplysninger, så er de højt uddannede om bord”, siger Aarhus-professoren.
Du var hverken bedre til at vaske hænder eller holde afstand til andre end den øvrige befolkning, da Danmark lukkede ned i foråret. Men på visse punkter har akademikeres opførsel alligevel skilt sig ud under krisen. Det viser spritny forskning.
Akademikerne plejede omgang med færre mennesker, gik mere systematisk i selvisolation og udviste generelt en større tillid til myndighederne end den gennemsnitlige befolkning, da corona lukkede Danmark ned i foråret.
Sådan ser de foreløbige resultater ud, når professor i politologi ved Aarhus Universitet Michael Bang Petersen gør regnebrættet op efter perioden, hvor myndigheder og regering tog de mest drastiske skridt
i forhold til at reducere befolkningens bevægelsesfrihed siden 2. verdenskrig.
“Akademikere er hverken mere pligtopfyldende eller ordentlige end andre mennesker. Men det meste vi denstunge arbejde kan klares digitalt, så det var let for dem at holde afstand til andre, og det gjorde de”, forklarer Michael Bang Petersen.
Den høje grad af tillid til myndighederne har altid ligget lige for hos akademikerne, siger han.
“Så længe de har tillid til, at anvisningerne baserer sig på faktuelt korrekte oplysninger, så er de højt uddannede om bord”, siger Aarhus professoren.
Under nedlukningen har flertallet påskønnet ekspertisen, baseret deres adfærd på viden og – sådan ser det ud – prist sig lykkelige for, at nogen tog ansvar for krisens håndteringMichael Bang Petersen
Mistilliden til sundhedsekspertisen ligger hos en anden befolknings gruppe, påpeger han.
“Uanset om det er alkohol, motion eller COVID-19 har det altid været de unge uuddannede mænd, der har sværest ved at ændre sundhedsadfærd”, siger Michael Bang Petersen.
“Sig, hvad vi skal gøre”
Selv har han haft mindst lige så travlt som ellers under nedlukningen.
Konkret sad Michael Bang Petersen med til strategimøde på Magnus Heunickes kontor, lige inden sundhedsministeren på et pressemøde præsenterede de efterhånden legendariske kurver for potentiel smittespredning.
Derudover fik han flikket en akut ansøgning sammen på rekordtid til Carlsbergfondet i samarbejde med kolleger fra andre danske universiteter. Bevillingen har givet forskerne mulighed for at høste store datamængder hos befolkningen, hos myndighederne og i medielandskabet. Målet er at forstå, hvordan epidemien påvirkede folks adfærd, hvorfor de ændrede adfærd, og hvilken lærdom vi kan tage med fra 1. bølge.
“Den vigtigste opdagelse, vi har gjort? At myndighederne i meget vid udstrækning kan stole på, at befolkningen er medspillere under en krise. Det har været bemærkelsesværdigt, at det store flertal er gået så rationelt til værks, har sat sig ind i fakta og har beredt sig psykisk på at følge ordrerne: Sig, hvad vi skal gøre, og vi gør det”, forklarer Michael Bang Petersen.
Under normale forhold opfører en befolkning sig mere som advokater i en retssal, når de vender argumenterne for og imod en myndighedsbeslutning.
“Under nedlukningen har flertallet påskønnet ekspertisen, baseret deres adfærd på viden og – sådan ser det ud – prist sig lykkelige for, at nogen tog ansvar for krisens håndtering. Den ro, det har givet, betyder, at vi har kunnet stå nedlukningen igennem med lidt flere af vores rettigheder i behold end andre lande”, siger Michael Bang Petersen.
Videnskabsfolk, ikke advokater
På mikroplan vil erfaringerne fra coronaepidemien sætte sig blivende aftryk på især ét område, mener adfærdsforskeren:
“Vi kan se, at befolkningens bekymring falder i takt med smittetallet. Samtidig bliver opmærksomheden på hygiejne ved med at være stabil og høj. Vi kommer til at vaske hænder og spritte af i lang tid fremover”, vurderer Michael Bang Petersen.
På makroplan er der langt større ting på spil.
”Min opfattelse af myndighedernes kommunikation i starten var, at der var stor frygt for, at panikken og ængstelsen skulle tage overhånd, at befolkningen ville plyndre og stjæle, så snart gadelamperne gik ud, som i en amerikansk film”, forklarer han. Det er på tide at moderere den fortælling, han også selv som politolog har været med til at bringe til torvs; At folk opfører sig mere som advokaterne i retssalen end som videnskabsmænd.
”Der er ikke forskningsmæssigt belæg for at frygte vores adfærd i en krisesituation. Tværtimod har vi set, at krisen løste sig, fordi stat og befolkning indgik i et partnerskab. Borgerne har vist staten stor tillid. Og vi har set, at staten ikke blot bør, men også kan vise befolkningen samme tillid, når en krise rammer”, siger Michael Bang Petersen.
Det betyder også, at myndighederne kan gå næste fase af krisen i møde med større sindsro.
”Borgerne skal nok reagere hensigtsmæssigt uden konstante formaninger”, siger Aarhus-professoren.
