For første gang i syv år: Flere læser humaniora

Til september starter over 6.000 unge på en humanistisk bacheloruddannelse. Her har studiepladserne for første gang i mange år været i høj kurs.

Universiteterne har samlet set modtaget otte procent flere ansøgninger til deres humanistiske uddannelser sammenlignet med sidste år.

På Københavns Universitets er Det Humanistiske Fakultet på for eksempel ikke bare fakultetet med størst fremgang i antallet af ansøgninger i år. De har flest ansøgninger på universitetet samlet set. 

Sidste år var Humaniora ellers det eneste fakultet på Københavns Universitet, hvor antallet af ansøgninger faldt. Dekan på Det Humanistiske Fakultet Kirsten Busch Nielsen er glad.

”Det er indlysende glædeligt, at mange vil studere det, vi beskæftiger os med. Anskuet i det store samfundsmæssige perspektiv er det også … bekræftende at konstatere, at de unge er interesserede i de fag, som humaniora dækker, og som kort sagt handler om mennesket i verden, i historien, i samfundet”, siger dekanen på Det Humanistiske Fakultet, Kirsten Busch Nielsen.

Stigningen i ansøgninger er bredt fordelt over alle fakultetets uddannelser, forklarer hun.

”Søgningen var bred i år. Der har været en betydelig fremgang i søgningen til de vesteuropæiske sprog, og klassiske fag som historie og filosofi går også frem. Og så er der stor søgning til kommunikations- og medieuddannelserne”.

Også på landets øvrige universiteter er både sprog og kulturfag gået frem.

Faculty of Arts på Aarhus Universitet har oplevet en stigning i antallet af ansøgninger på 15 procent, hvor interessen for teologi og tysk særligt er steget. Også på Syddansk Universitet er der kommet fem procent flere ansøgninger til det humanistiske fakultet sammenlignet med sidste år.  I år var der for eksempel næsten dobbelt så mange ansøgere til Oldtidskundskab og Litteraturvidenskab i Odense.

Ikke plads til alle

På trods af den voksende interesse for humaniora er der kun blevet optaget to procent flere studerende på de humanistiske fakulteter denne sommer.

Det skyldes dimensionering, forklarer professor ved SDU Anders Engberg-Pedersen.

”Dimensioneringen har begrænset optagelsestallene i nogle år nu, og det er særligt gået ud over humaniora”, siger Anders Engberg-Pedersen, der udover at være professor ved Litteraturvidenskab på SDU også er medforfatter til bogen ’Verden ifølge Humaniora’ fra 2019.

”Tidligere på året besluttede ministeren meget fornuftigt, at der skulle oprettes flere studiepladser, men her er de samfundsfaglige og humanistiske uddannelser blevet totalt overset. Det er dejligt, at flere søger ind på humaniora, men hvad nytter det, når der ikke er flere pladser”, siger han. 

De mange ansøgninger til humaniora betyder dog også, at der er kommet en højere adgangskvotient på nogle uddannelser, og det er godt, forklarer Anders Engberg-Pedersen.

”Der er selvfølgelig også en positiv effekt ved det store ansøgningspres. Nåleøjet bliver mindre, når søgningen stiger, så dem, der kommer ind, er dem med de bedste studieforudsætninger”, siger Anders Engberg-Pedersen.

En effekt af krisen

Efter flere år med humaniorabashing og dalende interesse for de humanistiske fag, kan man måske undre sig over, hvad der har fået de kommende studerende til at opprioritere retningen ved dette års studievalg.

Videnskabsjournalist og forfatter Lone Frank gætter på, at COVID-19 har en finger med i spillet.  

”Der er god grund til at vælge humaniora, når man ser, hvordan medicinsk viden slås med sig selv”, siger Lone Frank og fortsætter:

”Politikerne bruger ikke videnskab, når de træffer beslutninger. De klamrer sig derimod til enkelte medicinske studier, som støtter netop deres synspunkt. Det så vi for eksempel med Mette Frederiksens beslutning af nedlukning, der var baseret på en mavefornemmelse”.

Coronakrisen understreger vigtigheden ved kommunikation, fortæller hun.

”Nu ser de unge, hvordan kommunikation er afgørende for samfundet. Nu forstår de, at her kan de gøre en forskel”.