Bedre pension til Arne kan bane vejen for mere udenlandsk arbejdskraft

Regeringens altoverskyggende valgløfte har været en ret til tidlig pension for nedslidte danskere, og i dag er planen så blevet præsenteret.

Som optakt har den radikale formand Morten Østergaard i Børsen understreget, at arbejdsudbuddet ikke må blive mindre som følge af pensionsordningen. Det fremgår nemlig af forståelsespapiret, der blev lavet i forbindelse med regeringsdannelsen.

“Det er ikke noget, jeg skal kræve eller kæmpe ind i finansloven. Det er fundamentet for regeringens økonomiske politik. Det afhænger ikke af os. Det afhænger af dem selv. Så hvis de kommer med et forslag, der i væsentligt omfang trækker folk ud af arbejdsmarkedet, skal der findes nogen til at tage deres plads,” siger han til Børsen.

Så hvilke redskaber har regeringen til rådighed, hvis den skal leve op til kravet fra Radikale Venstre? Hvad betyder det helt konkret?

Nikolaj Harmon er lektor i økonomi ved Københavns Universitet, hvor han forsker i arbejdsmarkedsøkonomi. Han peger på en række forskellige policy-redskaber, der kan fastholde arbejdsudbuddet, hvis flere går tidligere på pension:

• Lavere skat
  ”Den klassiske metode at er sænke marginalskatten ud fra en tanke om, at folk vil arbejde mere. Der er relativt god evidens for, at det virker”.
  
  
• Lavere offentlige ydelser
  ”Et andet klassisk økonomisk incitament er at sænke de offentlige ydelser og på den måde øge merværdien ved at arbejde”.
  
  
• Uddannelse, opkvalificering og sociale indsatser til dem, der er uden for arbejdsmarkedet
  ”Hvis du har en gruppe mennesker i dag, som reelt ikke er i stand til at arbejde, så kan uddannelse eller sociale indsatser måske øge arbejdsudbuddet ved at gøre dem i stand til at bidrage på arbejdsmarkedet. Det er virkelig noget, der batter, hvis man kan flytte folk fra passiv forsørgelse til beskæftigelse”.
  
  
• Få flere hurtigere igennem uddannelsen
  ”Hvis du får de unge til at komme hurtigere ind på arbejdsmarkedet, øger det også arbejdsudbuddet. Det kunne f.eks. være ved at skabe et mere udbredt arbejdsmarked for bachelorer eller ved at få folk hurtigere igennem uddannelsessystemet”.
  
  
• Mere udenlandsk arbejdskraft
  ”En helt oplagt måde er at hente arbejdskraften udefra. Simpelthen gøre det nemmere for udlændinge at komme til landet for at arbejde”.
  
  
• Højere pensionsalder
  
  

I sidste ende er det en politisk prioritering

Uanset hvilke redskaber, der kan komme i spil for at veje op for tidligere pension, så er én ting sikker: Det er svært at vide, hvor godt de rent faktisk virker.

"Der findes forskning og metoder til at regne på de her ting, som kommer med et bud, der er meget bedre end ingenting. Men overordnet set gælder det, at det er ret svært at vide, hvor godt tiltagene virker, før de er indført – og faktisk også selv efter, for det er ikke nemt at måle i praksis. Der er for eksempel stor usikkerhed om, hvor stor en effekt skattelettelser har”, siger Nikolaj Harmon.

Giver det så mening at tænke arbejdsudbuddet med, når man laver en pensionsreform?

”Det giver rigtig god mening. Hvis en gruppe mennesker skal tidligere på pension, vil der være færre hænder til rådighed. Og det påvirker vores velstand på den måde, at der er færre som kan klare de opgaver vi gerne have løst”, siger Nikolaj Harmon.

”Men det er også vigtigt at sige, at det i sidste ende er en politisk prioritering. Det er ikke bidende nødvendigt at fastholde arbejdsudbuddet – man skal bare være klar over, at det vil give et slag i økonomien. Og derfor er det en vigtig parameter at have med i overvejelserne".

Bo Sandemann: Det er svært at sænke skatten

Ifølge økonomiprofessor Bo Sandemann Rasmussen fra Aarhus Universitetet er der i praksis kun to gode bud på tiltag, der skal fastholde arbejdsudbuddet: skattelettelser og udenlandsk arbejdskraft. 

"Der findes en lang række andre forslag, som for eksempel at få unge til hurtigere at gå i gang med en uddannelse, men det er tvivlsomt, om det vil have en mærkbar effekt. Det har man prøvet tidligere uden den store succes, så skattemæssige incitamenter og tilgang af udenlandsk arbejdskraft er formentlig de mest effektive instrumenter til at øge arbejdsudbuddet", siger han til Magisterbladet.

Men der er en udfordring ved at justere på skatten, pointerer han.

"Problemet med at bruge skattemæssige incitamenter til at øge arbejdsudbuddet er, at det højst sandsynligt ender med at forværre de offentlige finanser, så hvis det er virkningen på de offentlige finanser, man er bekymret for, vil de skattemæssige incitamenter ikke være løsningen", siger Bo Sandemann Rasmussen.

I hans øjne er det mere oplagt at hente arbejdskraften udefra.

"Et alternativ kunne være øget tilgang af udenlandsk arbejdskraft, som både vil øge den danske økonomis vækstpotentiale og forbedre de offentlige finanser. Her skal man dog huske at korrigere forbedringen på de offentlige finanser med, at udenlandske lønmodtagere også trækker på de offentlige ydelser. Dog vil det være forventeligt, at de netto bidrager positivt til de offentlige finanser", siger han.