22.200 EU-borgere får nu dansk SU: Tredobling på få år

Antallet af europæiske borgere, der får dansk SU, er tredoblet på 10 år. Det viser en ny opgørelse fra Uddannelses- og Forskningsministeriet, der har gjort tallene op efter et spørgsmål til minister Ane Halsboe-Jørgensen (S) fra de øvrige uddannelsesordførere i Folketinget.

I 2010 udbetalte Danmark SU til 6.700 borgere fra EU eller EØS (Norge, Island og Liechtenstein). Sidste år var tallet steget til 22.200. I tre ud af fire tilfælde var SU'en tildelt med henvisning til EU-regler, der sidestiller de udenlandske studerende med danske studerende, hvis de har et studiejob eller har boet i landet i mindst fem år i træk.

Ifølge KU-professor Dorte Sindbjerg Martinsen, der forsker i EU’s indvirkning på dansk politik, er udviklingen i antallet af SU-modtagere en del af en større tendens.

”EU-borgere bevæger sig i de seneste årtier mere rundt mellem landene og har under en række betingelser ret få adgang til de samme velfærdsydelser som nationale borgere. Det har medført nogle ekstra udgifter for Danmark, som til gengæld er blevet modsvaret af flere skatteindtægter, som gør, at regnskabet overordnet er i plus. På SU-området er der imidlertid sket en stigning over årene”, siger hun.

Stigningen skyldes primært, at EU-borgere har ret til SU, hvis de har et job i Danmark på mindst 10-12 timer om ugen ved siden af studierne - altså et typisk studiejob. Retten til SU i en sådan situation blev slået fast af EU-domstolen i 2013 og handler om, at arbejdstagere skal kunne bevæge sig frit og ligeligt i det indre marked. En dom, der har vækket stor politisk debat, forklarer Dorte Sindbjerg Martinsen.

”Det er af nogle blevet set som særligt kontroversielt for Danmark at skulle give SU til udenlandske borgere, eftersom vi er det eneste land i EU, der har en rettighedsbaseret SU-model, hvor det ikke er et lån, men en decideret social ydelse, som i øvrigt kommer oven i en gratis uddannelse. Det kender man ikke andre steder fra”, siger hun.

Stramninger rammer landets engelsksprogede uddannelser

Efter EU-dommen i 2013 forventede Uddannelses- og Forskningsministeriet, at udgifterne til SU ville stige med det, der svarer til 5.500 helårs-studerende fra udlandet i 2017, en merudgift på 426 mio. kroner om året.

En politisk forligskreds blev derfor enige om at iværksætte tiltag, der skulle begrænse SU til udenlandske borgere, hvis beløbet viste sig at blive større med årene. Stigningen i udenlandske modtagere af SU betyder, at beløbet har overskredet den grænse i flere år.

”Man har fra dansk side haft betænkeligheder ved, om vores model er så attraktiv, at det vil blive udnyttet og koste for meget. Muligheden for som udenlandsk arbejdstager i uddannelse at få dansk SU har været en politisk hot potato”, forklarer Dorte Sindbjerg.

I takt med stigningen i udenlandske SU-modtagere er der derfor kommet en række tiltag, både politiske og administrative, der skal gøre det sværere for udenlandske borgere at få SU i Danmark.

”Der er kommet en skærpet kontrol med, om de studerende har arbejdet det antal timer, de skal, og der er blevet rejst en række tilbagebetalingskrav mod udenlandske SU-modtagere”, siger Dorte Sindbjerg Martinsen.

”Samtidig er det blevet sværere for uddannelsesinstitutionerne at få de engelsksprogede uddannelser akkrediteret. Det har store konsekvenser for hele uddannelsessektoren, fordi det på den måde kan blive sværere at tiltrække de bedste undervisere og de bedste studerende, også gerne udover de nationale grænser”.

For eksempel betyder begrænsningen helt konkret, at Dorte Sindbjerg Martinsens egen uddannelse, Statskundskab, ikke har fået lov at fortsætte sin engelsksprogede kandidatlinje. Den lukker derfor og dette års studerende er de sidste på linjen.

Dyk ned i tallene

DF: Vi skal lukke engelsksprogede uddannelser

Det er netop yderligere begrænsninger på engelsksprogede uddannelser, der må være løsningen på de stigende udgifter til SU til udenlandske studerende, lyder det fra Dansk Folkeparti.

”Det her et akut problem, som vi skal have gjort noget ved hurtigst muligt. Danske skatteyderes penge skal bruges til at uddanne danske unge og ikke bruges til unge fra hele EU. Jeg vil opfordre regeringen til at tage det her alvorligt og komme i gang med at finde en løsning”, siger Jens Henrik Thulesen Dahl, uddannelsesordfører for Dansk Folkeparti.

”Under den tidligere regering blev der indført en begrænsning af de engelsksprogede uddannelser, i første omgang på erhvervsakademierne og i næste omgang universiteterne. Som jeg ser det, skal vi videre af den vej nu, hvis udviklingen skal stoppes”.

Hvilke uddannelser skal så fjernes?

”Det oplagte er at gå efter de uddannelser, der har flest udenlandske studerende og så simpelthen omlægge dem til dansk”, siger Jens Henrik Thulesen Dahl.

Også Venstre vil have gjort noget ved udgifterne. Det siger uddannelsesordfører Ulla Tørnæs, der forventer, at de politiske forhandlinger om emnet går i gang til efteråret.

”Det er tydeligt, at vi står over for en kæmpe udfordring. Derfor håber jeg, at ministeren snart kommer med sine bud på, hvilke værn, der kan sættes op, så vi kan begrænse udgifterne, som vi aftalte i 2013”, siger Ulla Tørnæs.

Har du selv noget bud på, hvad man kan gøre?

”Nej, det er sådan, at det er ministeren, der har pligten til at tage initiativet. Jeg er spændt på, hvad der kommer, for i regeringens forståelsespapir står der, at de vil fjerne loftet over de engelsksprogede. Så hvordan vil ministeren samtidig leve op til aftalen fra 2013?”

Uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen har ikke ønsket at udtale sig om sagen til Magisterbladet.