Dansk Magisterforening

Uddannelsesleder: Sådan leder jeg på distancen

Foto af Stine Heilmann © Foto: Københavns Professionshøjskole

Del artikel:

Under nedlukningen er de private omstændigheder hos medarbejderne ofte vigtigere at forholde sig til end arbejdet, siger uddannelsesleder Trine Ankerstjerne. Efter tre uger som virtuel leder er hun kommet tættere på sine medarbejdere.

”Det sidste, vi har brug for, er, at medarbejdere bliver skilt, kørt helt flade af at være socialt isolerede, eller at de får galopperende stress, fordi de skal jonglere hjemmearbejde og børnelogistik. Vi skal jo gerne være kampklare på den anden side af nedlukningen".

Det er en på alle måder anderledes ledelsesopgave, som uddannelsesleder Trine Ankerstjerne har stået med, siden store dele af Danmark lukkede ned den 14. marts - og dermed også pædagoguddannelsen på Københavns Professionshøjskole.

I de første dage var der en masse praktiske opgaver, der skulle løses i forhold til vejledning af de studerende og undervisning, der skulle op at køre på digitale platforme.

”Siden har jeg brugt særligt meget tid på løbende at gennemgå medarbejdernes personlige situation med dem. Både de psykologiske faktorer, men selvfølgelig også hvordan de håndterer at få arbejdet til at gå op med alle andre forpligtelser”, forklarer Trine Ankerstjerne.

Deler opgaver og erfaringer

Det har været fascinerende at se, hvor hurtigt medarbejderne sadlede om til webinarer, virtuel undervisning og vejledning på langdistance. Den nye arbejdssituation har gjort alle klogere på, hvordan de kan udnytte hinandens ressourcer bedre, vurderer lederen af pædagoguddannelsens grundfaglighed.

”Underviserne er begyndt at dele opgaver og delagtiggøre andre i deres erfaringer med forskelligt på et niveau, jeg aldrig før har set”, fortæller Trine Ankerstjerne.

Der bliver produceret oplæg, som kollegerne kan hente og bruge.

”Og til fleres overraskelse har det vist sig, at man godt kan inddrage sine egne didaktiske overvejelser, selv når man bruger en kollegas materiale”, tilføjer hun.

På påskeferie lidt tidligere

Uddannelseslederen har daglig kontakt med hele medarbejdergruppen, enten per mail eller via onlinemøder i Microsoft Teams.

”Derudover har jeg en løbende dialog med dem, der har særlige udfordringer, fx med små børn hjemme eller en ægtefælle, som er med i kriseberedskabet. Jeg skal nærmest på daglig basis vide, hvor de er henne, og hvad de kan overkomme. Jeg har også bedt et par stykker om at trække stikket og gå på påskeferie lidt tidligere”, siger Trine Ankerstjerne.

Det kan måske lyde banalt, men det er vigtigere end nogensinde at have hjertet med i ledergerningen, mener hun.

”Nogle har utroligt svært ved at få slukket for computeren, når de arbejder hjemme, andre bliver hårdt ramt af en destruktiv følelse af utilstrækkelighed. Forleden havde jeg en grådlabil underviser i røret med ene-ansvar for fire små børn. Normalt ville jeg ikke være så obs på folks personlige omstændigheder, men lige nu er det min måske vigtigste ledelsesopgave”, siger Trine Ankerstjerne.

Selv om hun også normalt er typen, der deler detaljer om sit privatliv, hver gang hun tanker op ved kaffemaskinen på Københavns Professionshøjskole, har hun skruet ekstra op for informationerne nu.

”De udfordringer, jeg har nu, flugter fuldkommen med mine medarbejderes. Jeg har også skolebørn, der skal terpe tyske verber samtidig med, at jeg forbereder næste webmøde. De fortællinger gør jeg meget ud af at dele, når jeg skriver eller taler med folk”, fortæller Trine Ankerstjerne.

Solidaritet og omsorg

Den nye teamstruktur, som har voldt pædagoguddannelsens ansatte nogen kvaler, har vist sig at være guld i den ekstraordinære coronatid.

”Medarbejderne udviser stor omsorg og solidaritet med hinanden. Det har været fedt at se, at de mere erfarne, der ofte passer deres egen butik, har steppet op og taget nogle ekstra opgaver for holdet. Og på det teknologiske område er der nogle, der har rykket sig ret markant”, påpeger hun.

Generelt har underviserne været imponerende hurtige til at omstille sig, og det må være læren, vi tager med på den lange bane, lyder det.

”Man kan sige at vi er i god træning med alle de omstillinger, som pædagoguddannelser og professionshøjskoler har været igennem i de sidste 10-15 år", konstaterer Trine Ankerstjerne tørt.