Pres på regeringen: Flertal ønsker hjælpepakke til kombinatører

Tusindvis af danskere, som normalt lever af at kombinere indtægter fra fx eget firma med lønarbejde, de såkaldte kombinatører, sidder i disse dage på nåle. For de er ikke inkluderet i regeringens hjælpepakker. Mange ser ind i hverdag uden indtægt og uden mulighed for at få dagpenge, som reglerne er nu.

”Jeg har fået henvendelse fra rigtig mange, der har ventet til den 1. april med at lukke deres virksomhed, fordi de håber på en løsning. Det har allerede store konsekvenser, at der ikke er lavet en mulighed for, at kombinatører får dispensation for reglerne om at kunne få dagpenge her og nu”, siger erhvervsordfører for Enhedslisten Victoria Velasquez til Magisterbladet.

Hun har talt med erhvervsordførere i begge blokke om at lave en straksløsning, der skal hjælpe kombinatørerne under coronakrisen.

Det skal bl.a. ske ved hjælp af en model, hvor der dispenseres for dagpengereglerne om, at man skal have været medlem i en a-kasse i et år for at kunne modtage dagpenge som ledig. Mange kombinatører lever nemlig af lav indkomst hver måned og er desuden ikke medlem af en a-kasse.

”Regeringen ønsker ikke at stille denne gruppe bedre, end andre ledige på dagpenge. Nu ønsker Erhvervsministeriet i stedet for at udvikle et nyt slags midlertidigt dagpengesystem for kombinatører og folk på korttidskontrakter på rekordtid, og det er da svært. Hvorfor ikke bare få denne gruppe midlertidigt ind i dagpengesystemet under krisen, uden at de skal nedlægge deres virksomhed”, spørger Victoria Velasquez.

Erhvervsordfører i Konservative Mona Juul, som har en fortid med bestyrelsesposter i diverse danske virksomheder i mange år, har presset på for en hurtig løsning. Også Venstres erhvervsordfører Torsten Schack Pedersen har spurgt til en løsning for kombinatørerne på baggrund af behandlingen af aktstykkerne i Finansudvalget. Han har ligeledes rejst problemstillingen på et møde med regeringen 30. marts.

Ikke en simpel problemstilling

Ifølge erhvervsminister Simon Kollerup (S) er der dog en række problemer forbundet med at inkludere kombinatører i de nuværende hjælpepakker og ordninger på området. Det fremgår af et svar fra erhvervsministeren til Venstres erhvervsordfører, som Magisterbladet har, hvor ordføreren har forespurgt, om soloselvstændige og kombinatører kan inkluderes i kompensationsordningerne.

Nedsættelsen af minimumsgrænsen i indtægt fra 15.000 kr. til 10.000 kr. for at blive en del af hjælpepakkerne betyder, at flere nu er omfattet af omfattet af ordningen – også dem med blandede indkomster.

”Åbnes ordningen for personer udelukkende med A-indkomst, vil en meget stor andel af alle lønmodtagere potentielt blive omfattet. Det er ikke hensigten med ordningen. Hvis både A- og B-indkomst skal indgå som kriterium for at kunne opnå kompensation vil det kræve, at der opbygges et helt nyt sagsbehandlings-system, hvilket vil forsinke denne ordning betydeligt”, skriver Simon Kollerup i sit svar.

Desuden, bemærker ministeren, hvis den pågældende samtidig er ansat hos en privat arbejdsgiver, der er dækket af med lønkompensation, så kan den pågældende være omfattet af hjemsendelse med fuld løn fra dette ansættelsesforhold.

”Det er således ikke en simpel problemstilling. Regeringen vil undersøge forholdene for denne gruppe nærmere i den kommende tid”, skriver Simon Kollerup i svaret.

Regeringen er alligevel i gang med at kigge på en mulig løsning for kombinatørerne. Erhvervsførerne oplyser, at de sad i forhandlinger om en løsning med erhvervsminister Simon Kollerup (S) til torsdag midnat. Og forhandlingerne genoptages fredag.

Over 80.000 akademikere er kombinatører

Alene blandt gruppen af akademikere har mere end 80.000 en lønindtægt, som kombineres med freelancebeskæftigelse eller indtægt fra egen virksomhed. Det viste et notat fra Akademikerne om freelancerne og de øvrige beskæftigede akademikere tilbage i 2018.

Dansk Magisterforening (DM) har også mange medlemmer, som kombinerer forskellige indtægtskilder, der er sammensat af både A- og B-indkomst i forskellige brancher. I den eksisterende hjælpepakke er det derfor en væsentlig udfordring, at A-indkomsten ikke er omfattet af kompensation, påpeger formand for DM Camilla Gregersen.

”Dette hul bør lappes, så de grupper, der hver dag leverer en fleksibel arbejdskraft, også bliver en del af det vidtrækkende sikkerhedsnet, der er blevet spændt ud i de seneste uger”, siger hun.

DM’s formand har henvendt sig direkte til erhvervsordførerne i Folketinget med en kraftig opfordring til, at A-indkomsttab også bliver omfattet af kompensation. Sådan kan både A- og B-indkomsttab komme i betragtning, når kompensationen for selvstændige og freelancere skal udregnes.

Camilla Gregersen henviser til, at partierne med fordel kan anvende den optik, som DM lagde ned over dagpengesystemet med ændringerne i 2018, hvor man ikke længere så på beskæftigelseskategori, men netop gav mulighed for at kombinere A-indkomst med fx honorar og selvstændig indtægt. Det er også den model Enhedslisten har foreslået regeringen at bruge.

”Både for den enkelte og som samfund har vi brug for, at denne gruppe af kombinatører, selvstændige og freelancere er klar til at tage fat igen, når coronakrisen har sluppet sit tag”, siger Camilla Gregersen

Det er gået op for folk, hvor mange selvstændige der er

Det er rart at se, hvordan det nu er ved at gå op for folk, hvor mange selvstændige der er i Danmark – på tværs af brancher og fag. Men mange er stadig ikke omfattet af hjælpepakkerne. Det siger Helle Idland, som er soloselvstændig med virksomheden Redaktionen og formand for DM's landsklub for selvstændige og freelancere.

”Nogle har mulighed for at få dagpenge, og andre kan som selvstændige modtage tilskud for tabt omsætning. Men der er stadig rigtig mange selvstændige og kombinatører, som ikke er omfattet af regeringens hjælpepakker”, siger Helle Idland.

Hun forklarer, at alene DM har over 2.000 medlemmer, som er kombinatører. Det betyder, at personen har en skattepligtig lønindkomst fx fra undervisning, mens den anden del af indtægten kommer et andet sted fra som fx honorarer for foredrag eller rådgivning. Og den kombination passer mange rigtig godt.

”Det er rigtig godt, at regeringen har sat indkomstkravet ned til 10.000 kr. om måneden for selvstændige med CVR-nummer. Men der kan være mange årsager til, at mange har en indkomst under det. De varetager fx andre typer af opgaver eller hverv, mens andre vælger at leve på en sten og derfor har lavere leveomkostninger. Eller måske supplerer de netop med løntimer et andet sted. Men det betyder jo ikke, at de kan leve uden deres indtægt på fx 8000 kr.. De passer helt enkelt ikke ind i de pakker, der er nu”, siger Helle Idland.

Anerkend kombinatører på lige for med lønmodtagere

Helle Idland mener, der bør etableres en ordning, hvor kombinatører kan få støtte her og nu mod, at de erklærer på tro og love, hvilket indtægtstab, de har haft, for det tab skal alligevel dokumenteres bagefter.

”Regeringen mener, den dokumentation er for besværlig for denne gruppe. Men hvis det kan lade sig gøre at lave sådan et system for selvstændige, så bør det også kunne lade sig gøre for kombinatørerne – al informationen om alle indtægter findes jo centralt hos SKAT”.

”Kombinatørerne leverer en fleksibel arbejdskraft til både offentlige og private arbejdsgivere og kunder – og de fortjener at få deres arbejdsliv anerkendt på lige fod med lønmodtagere. Så der skal findes en løsning nu”, siger Helle Idland.