Spring menu over
Dansk Magisterforening

Medfølelsen blandt kollegerne er større under coronakrisen: Det overskudsagtige må gerne fortsætte

Nynne Bern Jensen

Spisebordet er blevet kontorplads hjemme hos Nynne Bern Jensen, som savner sit kontor og kollegerne i Ungdomsbyen, hvor hun er koordinator og kommunikationsmedarbejder. © Privatfoto

Af Anna Dalsgaard
Del artikel:

Nynne Bern Jensen er koordinator og kommunikationsmedarbejder i Ungdomsbyen. Hun har fået bekræftet, at hun elsker at sidde sammen med kollegerne, og at hun ikke skal være selvstændig.

Ungdomsbyen er en organisation, som forbereder skoleelever på at agere i et demokratisk samfund, så de aktivt er med til at opbygge en bedre verden. Vi udbyder kurser i blandt andet konflikthåndtering, FN's 17 verdensmål og medborgskab, og normalt kommer skoleklasser ind til os på Nørrebro (i København) og tilbringer en dag med os.

Jeg koordinerer organisationens tilbud om kurser og forløb for grundskoler og ungdomsuddannelser. Jeg står for al kommunikation, både den interne og eksterne, og var godt i gang med at planlægge vores tilstedeværelse på Folkemødet på Bornholm inden coronakrisen. Nu handler den eksterne kommunikation mest om at fortælle vores samarbejdspartnere og trænere om vores digitale tilbud.

Nynne Bern Jensen

Er uddannet cand.mag. i moderne kultur og kulturformidling fra Københavns Universitet med en BA i kommunikation fra Aalborg Universitet. Arbejder som koordinator- og kommunikationsmedarbejder i Ungdomsbyen. En organisation, som laver pædagogisk udviklingsarbejde og kurser for skoleelever og lærere og som er national koordinator for UNESCOs verdensmålsskoler i Danmark.

Da vi blev sendt hjem, var vi ret hurtige til at gå i gang med at digitalisere nogle af tilbuddene, og vi er i mål med et webinar og flere online workshops, hvor nogle af vores pædagogiske konsulenter underviser i FN’s 17 verdensmål. Vi har taget mange elementer fra live-versionerne med, som vi vidste fungerede godt, og har transformeret det over i det digitale.

Mange skoler var allerede inden coronakrisen begyndt at arbejde med verdensmålene, og mange lærere er rigtig glade for tilbud, de kan supplere undervisningen med både i folkeskolen og på efterskoler.

Savner den fysiske kontakt med kollegerne

Før coronakrisen sad jeg på et kontor på Nørrebro sammen med kolleger, og det trives jeg godt med. I det hele taget kunne jeg godt lide alt det, jeg havde inden coronakrisen. Den hurtige kollegasnak over en kop kaffe og at stikke hovedet ind til hinanden.

Jeg går en tur rundt om blokken om morgenen for at markere, at nu begynder arbejdsdagen.

Nynne Bern Jensen

Mit spisebord er blevet min kontorplads, og det er ikke nogen ergodynamisk arbejdsplads. Jeg har et tastatur og en bærbar pc, som jeg har stablet op på nogle bøger, så den kommer højere op. Jeg taler en del i telefon med kolleger og samarbejdspartnere, holder videomøder og producerer indhold til forskellige platforme.

Jeg er klart blevet bekræftet i, at jeg ikke skal være selvstændig. Jeg kan lide at sidde på kontor med andre og have kolleger at sparre med. Når jeg sidder alene herhjemme, har jeg svært ved at koncentrere mig i lang tid ad gangen. Det er en helt anden måde at arbejde på, og det påvirker mig og mit arbejde. Så jeg kommer til at sætte pris på, hvor hurtigt og nemt det er, når man sidder i samme rum.

Medfølelsen og omsorgen er større nu

Jeg har cirka lige så travlt som før krisen, og har også næsten lige så megen kontakt med kollegerne som før. Men det er på en anden måde via mail og videomøder. Vi prøver at snakke lidt om andre ting end arbejdet, når vi holder videomøder, og jeg synes folk er gode til at spørge ind til, hvordan hinanden har det.

Der er en anden form for overskud og medfølelse overfor hinanden nu. Alle forstår, at situationen er anderledes, og man bærer over med hinanden. Jeg synes, det er smukt og emmer af overskud, og jeg håber, det bliver ved. Det kunne være dejligt.