Dansk Magisterforening

Nye tal for barselsorlov: Højtuddannede fædres orlov stiger kun med én dag om året

"Det er oplagt, at øremærke tre måneder til hver af forældrene, og så kan de selv fordele resten", siger DM's formand Camilla Gregersen. © Foto: Tina Bo / Unsplash

Af Anna Dalsgaard
Del artikel:

Når højtuddannede par får børn, holder far orlov i lige under otte uger. Selv om det er cirka tre uger mere end landsgennemsnittet, er der lang vej til de tre måneder, som DM’s formand mener skal i lovgivningen.

Børn af forældre med lange videregående uddannelse får mere tid sammen med deres far i det første leveår, end børn får i gennemsnit.

Nye beregninger fra Danmarks Statistik for perioden 2015-2018 viser nemlig, at fædre i gennemsnit holder orlov i 31,9 dage, mens mødrene holder 274 dage.

Men hvis begge forældre er højtuddannede, holder faderen i snit orlov i 54 dage og moderen i 252 dage, og det glæder Dansk Magisterforenings formand Camilla Gregersen. 

”Det er glædeligt, at højtuddannede fædre tager en større del af barselsorloven, og jeg håber, at det kommer til at brede sig til alle andre grupper på arbejdsmarkedet. Det giver en tæt relation til det nye familiemedlem, når også partneren til den gravide får lov til at holde en længere orlovsperiode”, siger hun.

Ambitionerne skal være større

De 54 dage, som de højtuddannede fædre holder, svarer næsten til de otte uger, som Danmark skal reservere til fædrene, ifølge det EU-direktiv som er på vej. Men Camilla Gregersen synes ikke, øremærkning af otte uger er nok. Hun understreger, at det jo også kun er et minimum, EU har lagt op til.

EUs direktiv om barsel

EU vedtog i foråret 2019, at fædre i EU-lande fremover har ret til to måneders betalt øremærket barsel. Det betyder, at barslen vil bortfalde, hvis faderen ikke vil bruge den.

Danmark og resten af EU-landene skal derfor have implementeret de nye regler senest 1. august 2022.

Kilde: Kvinfo

I stedet bør man øremærke tre måneder, mener hun. 

”Der er stadig ulige fordeling af orloven – og jeg synes, at vi skal være mere ambitiøse på ligestillingsområdet”, siger Camilla Gregersen.

”For en mere ligelig fordeling af barselsorloven vil være godt for både barn og forældre, og det vil bane vejen for mere ligeløn på jobbet og mere lighed i fordelingen af arbejdsopgaver i hjemmet. Konkret foreslår jeg, at man i barselsloven ligestiller forældrene efter fødslen og øremærker tre måneders orlov til hver og derefter lader dem fordele resten selv”. 

Udviklingen går i snegletempo

Selv om de højtuddannede fædre holder mere orlov sammen med deres børn end gennemsnittet af fædre, stiger deres andel af orloven kun langsomt.

En mere ligelig fordeling af barselsorloven vil bane vejen for mere ligeløn på jobbet og mere lighed i fordelingen af arbejdsopgaver i hjemmet.

Camilla Gregersen

Fra 2015 til 2018 er den højtuddannede fars orlov kun steget med cirka én dag om året. Helt præcist 3,4 dage. Det gælder både de fædre, som er i parforhold med højtuddannede mødre og de parforhold, hvor det kun er faren, som har en lang videregående uddannelse.

Og det er for lidt, mener Nina Smith, som er professor i økonomi ved Aarhus Universitet.

”Det er jo positivt, at der er sket en stigning, men det er ikke nogen revolution. Og det er stadigvæk meget skævt fordelt”, siger hun til Jyllands-Posten.

Hun vurderer, at forandringen vil ske "i snegletempo", måske helt op til 100 år, hvis man ikke øremærker orlov til mænd.

Det er Camilla Gregersen enig i:

”Udviklingen går alt for langsomt, og vi er haltet langt bagud i forhold til vores nordiske naboer. For at sætte skub på udviklingen, skal vi skal derfor hurtigst muligt have indført øremærket orlov til fædrene i lovgivningen. For som vi kan se på erfaringerne fra fx Island, Norge og Sverige, så har øremærkning netop medført en mere lige fordeling af orloven mellem forældrene. Det er den rigtige vej at gå”, siger hun.