Docent: ”Coronakrisen er et sjældent eksempel på, at en befolkning kan blive enige over hele fladen”

Coronakrisen har forårsaget en exceptionel kommunikativ situation, som er oplagt at bruge i undervisningen.  Selv de helt store kriser samler sjældent så mange mennesker om den samme kommunikative horisont. Det så vi til dels også i klimadiskussionen under valgkampen i 2019.

Coronakrisen er et sjældent eksempel på, at der kan blive skabt enighed blandt en hel befolkning om, hvad vi skal gøre, og hvorfor det er det rigtige at gøre. Det er kun få gange i løbet af en levetid, at hændelser bliver så omsiggribende, at du ser enighed over hele fladen. En lignende pandemi som eksempelvis svineinfluenza skabte på ingen måde samme opmærksomhed og enighed i samfundet på trods af startmeldingerne om, at man til at starte med forventede, at der i værste fald kunne dø 15.000 mennesker

Vi har blandt andet beskæftiget os med Magnus Heunickes kritik af Sundhedsstyrelsen. Jeg havde analyseret kritikken inden undervisningsmodulet og givet et bud på, hvorfor ministeren kommunikerede, som han gjorde. Det var et godt og aktuelt eksempel på krisekommunikation, de bruges til at redde organisationens – i dette tilfælde regeringens - omdømme. Vi fik fremanalyseret, hvordan denne kontrovers på samme tid favner en række forskellige teoretiske perspektiver. Dels handler den om, at enhver organisation grundlæggende har brug for at indtryksstyre og pleje omdømme i en krise, men at dette også indimellem kan ske på bekostning af, at man som organisation foretager et symbolsk angreb på andre organisationer.

Vi har også gennemgået, hvordan regeringen og myndighederne beskriver coronavirus i deres kommunikation. Her har vi blandt andet talt om, hvordan regeringen bruger skræk som virkemiddel til at få befolkningen til at adaptere en bestemt adfærd. Myndighederne har sagt, at selvom du er ung og rask, så kan coronavirus stadig ramme dig i et vist omfang, fordi du eksempelvis kan smitte dine bedsteforældre.

Svært at undervise online

Det er en spændende periode for både mine studerende og jeg, fordi kriser som coronakrisen sker meget sjældent. Det er sjældent, at alt kommer til at handle om at det kommunikative aspekt i en krise, hvor ingen sætter spørgsmålstegn ved præmissen i kommunikationen. Det har været ret fantastisk at kunne tage udgangspunkt i noget, hvor det er så tydeligt, at en teori rammer hovedet på sømmet i forhold til, hvad der sker i det virkelige liv.

Coronavirussen præger både, hvordan undervisningen skal foregå, og hvilke cases vi benytter i vores undervisning. Det er dog ikke kun coronakrisen, vi har haft med som case i undervisningen.  Vi gør nemlig meget ud af, at de studerende skal analysere forskellige hændelser og katastrofer, og hvordan myndigheder og virksomheder har kommunikeret, så de får et bredt perspektiv.

Det har været svært at undervise online. Det er svært, når man ikke kan mærke de studerende på samme måde, som man ville kunne, hvis man havde traditionel visning. Jeg besluttede derfor at lægge nogle videoer ud, hvor jeg forklarede de forskellige teorier og begreber. Det har fungeret godt, og det er noget, jeg har tænkt mig at bruge fremover, da jeg tror, at vi vil få mere ud af det.