6 gode råd til studielivet under coronakrisen

Lav et skema

Det er normalt at opleve, at hverdagen flyder under coronakrisen. Et godt værktøj er at lave et skema, som du kender det fra folkeskolen. Her skriver du ind, hvad du gerne vil lave i de enkelte tidsrum. Husk at lægge pauser ind i skemaet– fx 45 minutters arbejde og så et kvarters pause, hvor du går en tur, tager opvasken el. På den måde kan du bedre holde koncentrationen igennem hele dagen. Det er også en god idé at lægge andet end det rent faglige ind i skemaet. For eksempel Skype-madklubben, en løbetur eller lignende. Prøv at lægge dine lektier fra dig, når du har brugt den tid, du har afsat til dem, i stedet for at sige til dig selv, at du fx skal nå et bestemt antal sider. Resultatet skulle gerne være, at du får skabt en god følelse af balance mellem studietid og fritid og undgår den sorte sky af skyldfølelse, der ellers let kan ramme.

Skab overgange mellem studie og fritid

I en normal hverdag kan du skille fritid fra studietid ved at tage ud på universitetet, tage på læsesal, arbejde på en café osv. Den mulighed har du ikke nu. Til gengæld er der en række andre ting, du kan gøre. Fx:

• Stil et vækkeur, gå i bad om morgenen, og tag tøj på, selvom du bare skal arbejde hjemmefra.
• Tag en cykel- eller gåtur, når du starter dagen, og når du er færdig med at studere, ligesom du normalt ville gå eller cykle til og fra dit studie.
• Hvis det på nogen måde er muligt, så lav en arbejdsstation og undgå fx at arbejde fra sengen.
• I Studenterrådgivningen har de et online studiefællesskab, der starter alle hverdage kl. 9.00, hvor man mødes virtuelt med andre studerende og diskuterer dagens mål. Man kan også få sparring fra en rådgiver. Læs mere på https://srg.dk/.

Begræns stress, bekymringer og grublerier

Studenterrådgivningen oplever, at studerende i denne tid oplever et øget stressniveau. Grublerier og bekymringer kommer let til at fylde i hverdagen. Hvis du føler, at du bruger meget tid på at bekymre dig, så kan en teknik til at begrænse det være, at du hurtigt noterer bekymringen enten mentalt eller på en liste og så afsætter et kvarters tid i dit skema senere på dagen til at tænke alle dagens bekymringer igennem. På den måde begrænser du, hvor lang tid du bruger på at bekymre dig. Her er det vigtigt, at du overholder tidspunktet, du har sat for dig selv. Eller dropper bekymringstiden helt, hvis det i mellemtiden er gået op for dig, at dine bekymringer ikke var så vigtige alligevel. Du bør forsøge at droppe bekymringer om ”hvad-nu-hvis”-scenarier, som du alligevel ikke får noget ud af at bekymre dig over, og så fokusere på de bekymringer, du rent faktisk kan og bør gøre noget ved. Derudover kan det være en god idé at begrænse nyheder og sociale medier. Du kan skrive ind i dit skema, hvornår på dagen du fx vil se nyhederne eller gå på Facebook, hvis du føler, at det tager overhånd. Ellers risikerer du at sidde fast i en stressende, endeløs og måske endda misinformerende nyhedsstrøm. Brug din kritiske sans og fokuser på de vigtigste og mest pålidelige nyhedskilder som sundhedsmyndighederne og dit studiested. Hvis du ikke kan slippe bekymringerne, og du føler, at de begynder at fylde for meget, så overvej at kontakte Studenterrådgivningen, hvor du gratis kan få rådgivning.

Brug dit netværk socialt

En anden måde at få styr på bekymringerne er ved at vende dem med familie eller venner. I det hele taget er det godt at forsøge at holde så meget fast i dit sociale liv som muligt, så det behov bliver udfyldt. Fortsæt med at spise middag med dine forældre, virtuelt eller in real life. Fortsæt med at drikke en øl om fredagen med vennerne, bare virtuelt. Og find begivenheder og aktiviteter, som du kan deltage i online. For eksempel ser man nu, at alt fra koncerter til cocktailkurser bliver streamet online. Hvis du har en studiegruppe, så sørg for, at det hele ikke kommer til at handle om det faglige, når I mødes virtuelt, men at der også er plads til at hyggesnakke og være sociale som under normale omstændigheder.

Brug dit netværk fagligt

Brug også dit netværk til at komme godt igennem krisen fagligt. Hvis du føler, at det er svært at være disciplineret med hjemmearbejdet, så aftal fx med din mor, at I lige ringes ved på et bestemt tidspunkt, og at du så fortæller hende, hvor langt du er nået med dagens opgaver. Du kan gøre det samme med din studiegruppe: Aftal, at I i løbet af dagen tjekker ind med hinanden – måske bare ti minutter over Skype – og hører, hvordan det går med dagens opgaver. Hvis du er ved at skrive en større opgave, kan du aftale med din vejleder, at du hver fredag sender en statusrapport på ugen. Ikke for at din vejleder skal give feedback, men for at du har nogen at stå til ansvar over for og dermed et incitament til at holde dig i gang.

Tag en dyb indånding, åbn din netbank

Økonomisk er mange studerende forholdsvis hårdt ramt af krisen. Formand for DM Studerende Ronja Ravnskov forklarer, at hvor mange andre samfundsgrupper får hjælp af staten, så får studerende – der måske har mistet deres arbejdsindkomst eller kommer bagud med studierne pga. krisen – ingen anden særlig økonomisk hjælp end muligheden for at tage ekstra SU-lån. Det er noget, som bl.a. DM Studerende arbejder på at få ændret, så man fx kan få ekstra SU-klip i stedet. I mellemtiden er der ikke andet at gøre, hvis du er økonomisk ramt, end at tage en dyb indånding, åbne netbanken og så lægge en plan. Se, om der nogen udgifter, du kan skære ned på. Læg et budget, så du ved, hvor langt dine penge rækker, og tag om nødvendigt et SU-lån. Under helt særlige omstændigheder som f.eks. langvarig sygdom kan du som altid søge om ekstra SU-klip.

Kilder: Autoriseret psykolog i Studenterrådgivningen Josephine Thomas og forkvinde for DM Studerende, Ronja Rose Ravnskov.