1.000.000.000 til grøn forskning: Det skal ikke være en engangsindsprøjtning
© Foto: Nicholas Doherty/unsplash
Den socialdemokratiske regering og statsministeren har meldt ud, at de vil give en ekstra milliard til grøn forskning. Forskere er uenige om, hvordan pengene skal forvaltes.
Den socialdemokratiske statsminister Mette Frederiksen meldte i lørdags ud til Politiken, at hun har givet en ekstra milliard til grøn forskning. Formand for Danmarks forsknings- og innovationspolitiske råd og tidligere rektor for Syddansk Universitet Jens Oddershede kalder det en god start. Han forsikrer dog, at der skal flere penge til at nå 2030-målene.
”Der er ikke andre veje at gå end forskning. Den her milliard kroner kommer til at få startet mange af gode projekter, så er det et godt udgangspunkt.”, siger han.
Han mener, at man ikke skal lægge alle sine æg i samme kurv.
”Jeg tror det er en rigtig beslutning at øremærke nogle penge til det her område til at starte med. Mit forslag ville være ikke at sætte alle pengene et bestemt sted hen. I starten synes jeg, at man skal lægge pengene ud i små portioner og efter det give flere penge til de lovende projekter”, siger han.
Jacob Østergaard, Centerleder for El og Energi på Danmarks Tekniske Universitet, er uenig, i at pengene skal deles ud i portioner. Han mener, at det er vigtigt, at man tør foretage nogle satsninger med den ekstra milliard.
”Jeg tror vi skal passe meget på med at drysse det ud for tyndt. Mange af de problemstillinger vi står overfor kræver massive indsatser. Vi har behov for at koordinere tiltag på de forskellige indsatsområder, og det gør man bedst ved at lave nogle større retningsskabende satsninger”, siger han.
De er dog begge enige i, at denne ekstra milliard kun er en start.
”Vi kan ikke regne med, at det er endemålet, og der skal helt sikkert flere penge til, men det er et rigtig godt sted at starte”, siger Jens Oddershede.
”Det er vigtigt, at det ikke er en engangsindsprøjtning. Forskning tager tid, så det er vigtigt, at forskningen bliver støttet over en årrække. Det er enorme problemstillinger, vi står overfor, som kræver en betydelig indsats. Alene det med at skabe det rigtige forskningsteam tager noget tid. Det er derfor vigtigt, at det er en kontinuerlig indsats over en årrække.”, siger Jacob Østergaard, Centerleder for El og Energi på Danmarks Tekniske Universitet.
Samarbejde med erhvervslivet
Både Jacob Østergaard og Jens Oddershede sætter fokus på, at forskning ikke er nok. Erhvervslivet skal også konsulteres i forskningen.
”Det er vigtigt, at vi både laver mere grundlæggende forskning og samarbejder med erhvervslivet og myndighederne omkring indsatsen, da det i sidste ende er dem som skal føre det ud i livet. Der er på DTU en lang tradition for, at vi samarbejder mellem erhvervsliv og universitetet”, siger Jacob Østergaard.
”Det bliver vigtigt, at det bliver lavet i samarbejde med virksomheder. Processen fra ideudvikling til forretning er en lang proces. Det er derfor vigtigt at have virksomhederne”, siger Jens Oddershede.
Jens Oddershede tilføjer, at han synes det er vigtigt, at udlandsforskere skal være en del af forskningen.
”Jeg synes, at det skal være en parameter, at man samarbejder med udlandet. Hvis vores penge kan få andre til at bruge penge på samme slags forskning, så vil der være internationalt fokus på det. Så kan mange bække små blive til en stor å.”
Her kommer pengene fra:
- 620 millioner kommer fra forskningsreserven.
- 200 millioner kommer fra de tidligere nobelcentre, som blev stiftet, da Søren Pind var forskningsminister. Her vælger regeringen at droppe statsstøtten til nobelcentrene.
- De resterende 200 millioner kommer fra den frie forskningsfond og Innovationsfonden.
Kilde: Politiken