Helsingør Kommune gav 150.000 for skulptur: Borgmester er træt af kritik for at satse på kulturen

Da Helsingør Kommune annoncerede, at de ville donere 150.000 kroner til en skulptur af Hamlet, blev det ikke modtaget pænt på Facebook. 

"150.000 kroner, det er der penge til, men de gamle dem har vi ikke råd til. SUK", skrev en vred Facebook-bruger.

Borgmester Benedikte Kiær er træt af altid at skulle forsvare, at kommunen vælger at prioritere kultur i budgettet.

”Det er frustrerende, at man gang på gang bliver skudt i skoene, at man prioriterer forkert, når man har brugt penge på en markant Hamlet-skulptur, som i øvrigt er doneret af kunstneren og støttet af William Demant Fonden. Det er ærgerligt, at kulturområdet altid skal forsvare sin placering i de offentlige budgetter. Ingen af de andre områder skal forsvare sig på samme måde”, siger hun.

Helsingør Kommune er en af landets topscorere, når det kommer til at budgettere kulturen. Hvert år er der afsat 761 kroner per borger til kultur. Det er 56 procent mere end gennemsnittet og 682 kroner mere per borger end Solrød, der bruger mindst.

"Vi mener, at vi en kommune som Helsingør som i den grad har meget dansk kulturarv har en pligt til at prioritere kulturen. Dertil lægger vi vægt på dannelse – her især, at børn og unge møder litteraturen og kulturen, som har været med til at forme os. Det er med til at skabe en refleksion af, hvem vi er og hvorfor vi er her i dag", siger Benedikte Kiær.

Men det er også vigtigt for Helsingørs borgmester, at kommunen prioriterer den kultur, der har et særligt tilhørsforhold til byen.

”Vores historie skal gå igen i den kultur og de kulturoplevelser, der er i kommunen. Det er blandt andet årsagen til, at vi lægger vægt på, at Helsingørs – og for den sags skyld kommunens – historie afspejler sig i den kultur, vi støtter. Det skal være autentisk. Vi bruger også kulturen som et mødested. Det er med til at skabe rum og rammer til fællesskaber, som kan dyrkes”, siger Benedikte Kiær.

Forskningsleder: Kulturen er skåret så meget, at det gør ondt

Det er ikke nemt at prioritere kultur i de offentlige budgetter, påpeger Louise Ejgod Hansen, forskningsleder på Center for Kulturevaluering på Aarhus Universitet.

”Når det kommer til at handle rent om penge, så er der ikke ret mange borgere, der siger, at de gerne vil give penge til museer. Lige så snart det handler om økonomisk prioritering, så er folk ikke så sikker på kultur”, siger hun.

Derfor er det vigtigt at sælge tanken om kultur som velfærd.

”Når folk til gengæld bliver spurgt om det er vigtigt at have gode kulturelle tilbud i kommunerne, så svarer folk også ja”, siger Louise Ejgod Hansen.

Kultur som velfærd er imidlertid en idé, der har mistet udbredelse i de seneste år.

”Hele ideen om, at vi skal have offentligt støttet kultur. Hvis det offentlige skal tage ansvaret for at borgerne har et godt liv, så hører kulturen til. Den tankegang har tabt legitimitet de senere år. Der har tidligere været en tankegang om, at kulturen er noget, vi skal sikre, og det er noget, vi alle skal skal have råd til”, siger Louise Ejgod Hansen.

Kultur tiltrækker akademikere

Og kulturen er vigtig for at tiltrække flere borgere til kommunerne. Det er noget, de har med i overvejelserne, når de vælger en kommune. Det mener administrerende direktør for Seismonaut og ekspert i oplevelsesøkonomi Anne Porse Nielsen.

”Helt kort betyder det flere forskellige ting. Det handler om at have attraktive kulturtilbud til borgerne. Det handler både om at fastholde borgerne men også at få nye borgere til kommunen og det kan man gøre med kultur”, siger hun.

”Nogle af de kommuner, som bruger mange penge på kultur er gode til at tiltrække højtuddannede borgere, hvilket er positivt for kommunen. Det kan man se på blandt andet Viborg og Holstebro”.