Kulturlivet ryster på hovedet over finanslovsudspillet

Spareskruen, som statsstøttede kulturinstitutioner har lidt under i flere år, kommer ikke til at stoppe. Selv om regeringen nu lader uddannelsesområdet slippe for det årlige omprioriteringsbidrag på 2 procent, så slipper kulturen ikke.

Det fremgår af regeringens forslag til finanslov for 2020, som blev offentliggjort onsdag.

Udspillet går stik imod de politiske udmeldinger, der blev givet op til valget. Her lød det fra en lang række partier på både højre- og venstrefløjen, at man ønskede at stoppe besparelserne på kulturområdet fra 2020.

Og det ønske fik også varm opbakning fra Socialdemokratiets daværende kulturordfører Mogens Jensen. Efter regeringsskiftet har kulturminister Joy Mogensen sagt, at hun ønsker omprioriteringsbidraget ”hen hvor peberet gror”, men at hun ikke kunne melde noget ud, før finansministeren havde afklaret de økonomiske muligheder.

Og onsdag stod det altså klart, at S-regeringen ikke ønsker at prioritere at lempe vilkårene for kulturinstitutionerne – i et hvert fald ikke i første omgang.

Op til finanslovsforhandlingerne har regeringen afsat en reserve på 2,1 mia. kr. til initiativer, der kan forhandles med finanslovens aftaleparter. I finanslovsforslaget hedder det, at pengene skal gå til ”blandt andet velfærd, herunder minimumsnormeringer og grøn omstilling”, men penge til kulturområdet vil potentielt set også kunne findes i denne reserve.

Svært at planlægge aktiviteter
Finanslovsudspillet bliver dog umiddelbart modtaget med stor skuffelse blandt ansatte inden for kulturlivet.

”Det er helt uforståeligt for mig, at man kan fremsætte sådan et finanslovsforslag. Der er jo brug for, at man styrker museumsområdet, og så gør man det stik modsatte. Det virker absurd, at man fjerner besparelserne stort set alle andre steder, men ikke inden for kulturen. Og det stemmer heller ikke særlig godt overens med de løfter, der blev givet undervalgkampen”, siger seniorforsker John Lund, der er tillidsrepræsentant på Nationalmuseet.

Her mærkede man sidste år konsekvenserne af omprioriteringsbidraget med en sparerunde der kostede 34 stillinger og lukningen af to udstillingssteder.

”Som vores direktør Rane Willerslev har allerede sagt, vil det være katastrofalt for museet, hvis nedskæringerne fortsætter efter i år. Det er helt uforsvarligt. Så det eneste håb, vi klynger os til nu, er de andre partier, der har meldt ud, at besparelserne skal tages af bordet”, siger John Lund.

Også arkiv- og biblioteksområdet kan med finanslovsforslaget se frem til stadig færre midler.

”Det er vi kede af og skuffede over, eftersom de fleste partier i Folketinget havde lovet, at besparelserne ville høre op. Hvis vi i det mindste kunne få at vide, hvornår de stopper. For det gør det voldsomt svært for os at planlægge vores aktiviteter, når vi ikke ved, hvor længe det bliver ved”, siger Helle Damgaard Andersen, tillidsrepræsentant ved Rigsarkivet.

Partier vil presse S
Også politisk har der været skuffelse over for de fortsatte kulturbesparelser. Zenia Stampe, kulturordfører for Radikale, kritiserer på Facebook regeringens udspil. Også Jakob Mark, tidligere kulturordfører for SF, krævede i en Twittertråd om finanslovsudspillet, at omprioriteringsbidraget på kulturområdet stoppes.

Op til valget var Venstre også blandt de partier, der ønskede fuldt stop for det omprioriteringsbidrag, de som regeringsparti selv indførte i 2015. Og det ønske vil de holde fast på i finanslovsforhandlingerne, siger partiets kulturordfører Britt Bager.

”Det er fortsat vores politik. Vi vil gøre hvad vi kan, og det håber jeg, regeringens støttepartier også vil. De gik også til valg på at afskaffe omprioriteringsbidraget, så jeg håber, de vil hjælpe venstre med at presse Socialdemokratiet på det”, siger Britt Bager til Magisterbladet.

Et lille nøk
Og det er måske slet ikke så usandsynligt, at finanslovsforhandlingerne kan føre til, at besparelserne alligevel bliver fjernet. Det vurderer Hans Dam Christensen, professor i kulturformidling ved KU. Besparelserne, der er tilbage på kulturområdet, løber nemlig kun op i cirka 50 millioner kroner årligt, og det er en lille brik i det store, finanspolitiske puslespil.

”Det vil skabe tilfredshed mange steder, og når det ikke er et større beløb, er det svært at forestille sig, at man ikke vil bruge den mulighed fra regeringens side. Nu er omprioriteringsbidraget jo blev fjernet andre steder, og det er et meget lille nøk, der skal til, for at gøre det på kulturområdet også”, siger Hans Dam Christensen.