Kritik: Uden taxameterløft bliver karrierevejen svær for unge forskere
© Foto: Torben Åndahl/Ritzau Scanpix
Regeringens finanslovsforslag indeholder ikke et taxameterløft til de samfundsfaglige og humanistiske uddannelser. Hvis det går igennem på den endelige finanslov, vil det få store konsekvenser for særligt unge forskere, lyder kritikken fra flere sider.
Regeringen har i sit finanslovsforslag lagt op til at stoppe taxameterløftet til humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser for at spare 290 millioner kroner. Det svarer til 10 procent af det samlede budget for uddannelserne. Taxameterløftet blev indført i 2010, hvor en Deloitte-rapport konkluderede, at humaniora og samfundsvidenskab var underfinansierede i forhold til andre uddannelser.
Det kan skade unge forskeres karrierevej, hvis besparelserne finder vej til den endelige finanslov. Det mener Henrik Dimke. Han er formand for Det Unge Akademi, et forum for unge talentfulde forskere.
”Hvis taxameterløftet og den frie forskning ikke prioriteres på den endelige finanslov, så vil det være et kæmpe tab for dansk forskning. Og det vil især kunne mærkes hos de yngre forskere”, siger han og fortsætter:
”Under besparelser vil universiteterne satse på de etablerede forskere fremfor de risikovillige yngre forskere. Det er de yngre forskere, som oftest kan skubbe forskningen i en ny retning. Det er et kæmpe tab for fremtidig forskning”, siger han.
Jens Oddershede, formand for Danmarks Forsknings- og innovationspolitiske råd, siger, at det er uundgåeligt, at det ikke vil ramme forskningen.
”Når der sker en så stor besparelse på det her område, så vil man gøre, hvad man kan for at fastholde den beskæftigelse, man har. Derfor rekrutterer man ikke nye forskere, og det kommer til at gå ud over de unge forskere og de nye forskningsretninger, fordi man satser på de erfarne forskere”, siger han.
Mogens Høgh Jensen, præsident for Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab, påpeger, at det er vigtigt, at unge forskere får chancen.
”Der bliver ofte givet penge til forskning, der er på et såkaldt sikkert territorium, men det er vigtigt at give penge til nogle ukendte territorier. Gang på gang viser det sig, at de helt store gennembrud i forskningen kommer ved tilfældigheder, hvor forskerne går ud på et usikkert territorium. Du kan ikke planlægge de store opdagelser, de sker tit ved tilfældigheder”, siger Mogens Høgh Jensen.
