Kontroversielt forslag: Det offentlige må ikke ansætte akademikere i administrationen
"De akademikere, vi gerne vil have væk, er dem, der går i vejen for det rigtige arbejde", siger Dennis Nørmark, der ønsker ansættelsesstop for akademikere i den offentlige sektor © Foto: Lars Bech
Akademikere skaber pseudoarbejde i det offentlige. Derfor bør politikerne indføre ansættelsestop for akademikere og lave en lang række universitetsuddannelser om til professionsuddannelser, mener to debattører. "Akademikerbashing", lyder kritikken.
Der er for mange akademikere i det offentlige, og resultatet er en "vildtvoksende administration" fyldt med pseudoarbejde - altså meningsløst arbejde uden værdi.
Det skriver antropolog Dennis Nørmark, der også har blogget her på Magisterbladet, og filosof Anders Fogh Jensen i et debatindlæg i Politiken.
"Vi kommer ikke uden om, at meget pseudoarbejde er arbejde, der opfindes af administrationsfolk, og som plager de ansatte, der rent faktisk udfører kerneopgaven", skriver de to, der har skrevet bogen "Pseudoarbejde - hvordan vi fik travlt med at lave ingenting".
”Det er synd for akademikerne, der bliver nødt til at bilde sig selv ind, at det nye visionsprojekt for kommunen er vigtigt, når alle ved, at det ikke er det; det er synd for alle dem, der skal plages med workshops og læse ligegyldige papirer om projektet; og det er synd for skatteyderne, der indirekte skal betale for dette beskæftigelsesprojekt”, skriver de.
"Vi kommer ikke uden om, at meget pseudoarbejde er arbejde, der opfindes af administrationsfolk, og som plager de ansatte, der rent faktisk udfører kerneopgaven"Dennis Nørmark og Anders Fogh Jensen
Dennis Nørmark og Anders Fogh Jensen har otte forslag til at bekæmpe såkaldt pseudoarbejde i det offentlige. Forslagene er stilet til statsminister Mette Frederiksen, som op til de igangværende finanslovsforhandlinger har talte om at bekæmpe pseudoarbejde og begrænse brugen af konsulenter.
Deres fjerde forslag er måske det mest kontroversielle: Ikke flere akademikere.
”Akademikere ansætter akademikere, så der er kun én måde at stoppe ræset på, hvis hovedet ikke skal ende med at blive større end kroppen – og det er igennem et ansættelsesstop for akademikere i administrationen”, skriver Dennis Nørmark og Anders Fogh Jensen.
Derudover skal universiteterne optage færre nye studerende, og de fleste kandidatuddannelser skal laves om til tre-årige professionsbacheloruddannelser med to semestres filosofikum i tillæg, lyder det.
Populistisk akademikerbashing:
— Camilla Gregersen (@DMCamilla) October 12, 2019
Er miljøkontrol, kulturformidling, læger og undervisning unyttigt? Stop forsimpling Dennis Nørmark og Anders Fogh Jensen.
Der er brug for alle faggrupper! Og for effektiv organisering. Mindre politisk detailstyring = mindre pseudoarbejde. @politiken pic.twitter.com/FjA0qeQvUp
"Vanvittigt at bashe akademikere"
Debatindlægget er blevet flittigt delt på de sociale medier - ikke mindst af næstformanden i Fagbevægelsens Hovedorganisation, Bente Sorgenfrey. Men idéen om, at akademikere skaber pseudoarbejde i det offentlige, møder også hård kritik fra flere sider.
”Deres akademikerhad og forslag om at begrænse antallet af studerende hviler på fordomme og manglende indsigt i, hvordan moderne organisationer fungerer, og hvad der er behov for. F.eks. er deres påstand om, at flere uddannede akademikere skulle betyde et fald i kvaliteten af kandidaterne, fuldstændig uden dokumentation og ekstremt elitær”, skriver Paul Metelmann, der er ekstern lektor på Roskilde Universitet, i en kommentar til debatindlægget.
De to debattørers forslag er "populistisk akademikerbashing", mener Camilla Gregersen, formand for Dansk Magisterforening.
"Er miljøkontrol, kulturformidling, læger og undervisning unyttigt? Stop forsimpling Dennis Nørmark og Anders Fogh Jensen. Der er brug for alle faggrupper!", skriver hun på Twitter.
Hun bliver bakket op af formanden for DM Offentlig, Anne Pors.
Forslaget er udtryk for "en helt igennem eklatant hetzt af ikke blot en faggruppe, men et helt uddannelsesniveau. Vanvittigt at bashe akademikere, skabe utryghed og splittelse. Akademikere skaber også værdi for samfundet", skriver hun.
Nørmark: "Vi ønsker ikke et blodbad"
”Det er dem, der sidder i administrationen og stabsfunktioner. De akademikere, vi gerne vil have væk, er dem, der går i vejen for det rigtige arbejde. Dem, der konstant beder andre om at føde nye dokumenter og kvalitetsstandarder ind til spektakulære innovationsprojekter, som ikke har nogen reel værdi for borgerne. Det er dem, vi er efter”, siger Dennis Nørmark.
"De akademikere, vi gerne vil have væk, er dem, der går i vejen for det rigtige arbejde. Dem, der konstant beder andre om at føde nye dokumenter og kvalitetsstandarder ind til spektakulære innovationsprojekter"Dennis Nørmark
Dennis Nørmark har tidligere argumenteret for, at der er brug for humanisternes "semikolde hænder" i det offentlige.
"Vi er ikke plejepersonalet eller den trøstende skulder. Vi er til gengæld dem, der kan administrere og forstå mennesker ud fra en langt mere dyb og indsigtsfuld position, end man kan have, når man ser på menneskeheden igennem et excel-ark", skrev han i Magisterbladet for et par år siden.
