Glem køn, alder og foto: Flertal af lønmodtagere og arbejdsgivere vil have neutral jobsøgning
Et flertal af både lønmodtagere og arbejdsgivere vil have en neutral ansættelsesproces helt frem til samtalen. Det viser en ny analyse foretaget af rekrutteringsvirksomheden Ballisager.
Når du sender CV og ansøgning tilkendegiver du ofte navn, alder og sender et billede med. Men det kan måske snart være fortid. En ny analyse fra rekrutteringsvirksomheden Ballisager viser, at neutraliseret ansættelsesproces er et ønske for mange arbejdsgivere og lønmodtagere.
Tallene tager udgangspunkt i, hvordan både arbejdsgivere og lønmodtagere ville forholde sig til et system, hvor man ikke behøvede at oplyse køn, alder og billede. Tallene kommer fra analyser, som er foretaget af rekrutteringsvirksomheden Ballisager. Der er henholdsvis 1554 lønmodtagere og 994 virksomheder i, der har besvaret spørgeskemaerne.
Morten Ballisager, ejer og direktør i Ballisager, tror, at man i stigende grad vil se neutraliseret ansættelsesproces det på det danske arbejdsmarked, men som det ser ud lige nu, er det ikke særlig udbredt.
”Vi godt kan lide ideen om, at man ikke opsamler støj i sin rekrutteringsproces. Der sker ofte det, at vi danner os nogle billeder af ansøgerne inden man har mødt dem. Man kan derfor godt lide ideen om at lave en renere vurdering af ansøgeren,” siger han og fortsætter:
”Den primære grund til, at man ikke allerede neutraliserer ansøgninger er, at det er besværligt. Neutralisering er mere kompliceret, end man tror. Det er svært at ændre ansøgernes vaner, når de er vant til at sende CV og ansøgning. Alternativet er, at man skal have en person til at neutralisere alle ansøgninger, og det er meget ressourcetungt”.
Vil hjælpe kvinderne
Flere kvindelige ansøgere og arbejdsgiver ønsker det her end mænd. Det er der en simpel forklaring på ifølge Morten Ballisager:
”Kvinderne har luret, at det ikke er til deres fordel, hvis ansættelsesprocessen ikke er neutraliseret. Der er lavet noget forskning på Yale, hvor man har fundet ud af, at hvis en mand og en kvinde har de samme kompetencer, så vil arbejdsgiveren vælge manden. Det er grundet nogle værdier, man forbinder med det mandlige køn”, siger han.
Mette Werner, Forsker i kønsforskelle på arbejdsmarkedet for VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, er overbevist om, at det kunne have en gavnelig effekt for kvinder på arbejdsmarkedet. Arbejdsgiverne bliver påvirket af en ubevidst bias, som gør, at de forbinder det mandlige køn med gode ting for arbejdspladsen.
”For at nedbryde en ubevidst bias, skal man være bevidst om, at den eksisterer. Hvis man eksempelvis ikke kender kønnet på ansøgeren, så kan du ikke have en ubevidst bias, og du bliver udelukkende nødt til at forholde dig til ansøgningen”, siger hun.
Henriette Laursen, direktør for KVINFO, mener, at det ville være godt for det danske arbejdsmarked.
”Vi vil opfordre til, at man bruger det her som et redskab i rekrutteringsprocesser. Kvinder bliver systematisk undervurderet i forhold til kompetencer. Hvis man foretager kønsneutrale ansættelsesprocesser, vil vi i højere grad se, at den mest kompetente bliver ansat. Det hjælper også på at komme uden om bias”, siger hun.