Sprogdøden rammer Aalborg Universitet
Studerende på tysk og spansk virksomhedskommunikation var med til at fejre studiestarten i 2019. Næste år er der lukket for optaget til deres uddannelser © foto: R
Dårlig økonomi og et dalende ansøgertal betyder, at Aalborg Universitet fra næste år lukker for optaget på tre sprogfag. Situationen viser, at det er nødvendigt at at samle sproguddannelserne på færre uddannelsesinstitutioner, siger RUC-rektor, der har ledet arbejdet med den nationale sprogstrategi.
Den dalende interesse for at læse sprogfag får nu konsekvenser på Aalborg Universitet.
Fra næste år er det slut med at optage studerende på tysk samt på international virksomhedskommunikation i henholdsvis tysk og spansk.
I år optog Aalborg kun fem nye studerende på bacheloruddannelsen i tysk og tre på kandidaten. Det er ikke er bæredygtigt at opretholde sprogfagene i en tid, hvor uddannelserne i forvejen er underfinansierede, skriver universitetet i en pressemeddelelse
Ifølge dekanen for Det Humanistiske Fakultet, Henrik Halkier, sker lukningen desuden i erkendelse af, at universitetet ikke har tiltrukket tilstrækkeligt med studerende, selv om man har iværksat rekrutteringsindsatser og kampagner rettet mod gymnasie- og handelsskoleelever.
”Der er ingen tvivl om, at der er et strukturelt problem i uddannelsessystemet i forhold til at få flere unge til at vælge en sproguddannelse og ikke mindst i forhold til at vælge tysk. Det er ærgerligt, for jeg tror på, at der i fremtiden bliver en efterspørgsel på medarbejdere, der kan begå sig på fremmedsprog på et højt niveau”, udtaler Henrik Halkier i en pressemeddelelse om lukningen af de tre uddannelser.
Nedgangen i ansøgertallet konstant
RUC-rektor Hanne Leth, der selv er sprogforsker, blev i 2016 udpeget til at lede en arbejdsgruppe, der skulle udarbejde en national sprogstrategi.
For hende kommer det ikke som en overraskelse, at Aalborg Universitet nu må trække stikket på tre sproguddannelser.
”Nedgangen i ansøgertallet har været konstant igennem en årrække. Selv, når der lukker uddannelser et sted, betyder det ikke, at andre sproguddannelser så får flere ansøgere. Vi må bare se i øjnene, at vi står over for en kæmpe udfordring”, siger Hanne Leth til Magisterbladet.
Som følge af arbejdsgruppens indstillinger etablerede den daværende regering i 2017 sprogcentre på to lokationer, et på Aarhus Universitet og et andet på KU. Sprogcentrene, der har fået en fem-årig bevilling på 100 millioner, har som opgave at højne kvaliteten og relevansen af sproguddannelser hele vejen op igennem det danske uddannelsessystem.
”Allerede i folkeskolen og gymnasiet kniber det jo for sprogfagene at få det strukturelle fokus og den anerkendelse, de fortjener, og det smitter selvfølgelig af på de unges uddannelsesvalg efterfølgende”, siger Hanne Leth.
Meget små studiemiljøer
Situationen i Aalborg bekræfter Hanne Leth i, at det lige nu er nødvendigt at fokusere på færre, men stærkere sprogfaglige miljøer.
”Det er meget beklageligt, men jeg mener, at vi i det hele taget er nødt til at samle vores rene sproguddannelser på færre uddannelsesinstitutioner og arbejde sammen om at understøtte fremmedsprog i hele uddannelsessystemet", siger RUC-rektoren.
Allerede i dag er studiemiljøerne på Aalborg Universitets sproguddannelser meget små, og AAU oplyser, at man har derfor ansøgt Styrelsen for Forskning og Uddannelse om at ændre på retskravene for de berørte uddannelser. Det skal gøre det muligt at lukke to kandidatuddannelser allerede næste år.
På nuværende tidspunkt er det kun cirka 40 pct. af de studerende på international virksomhedskommunikations i tysk og spansk, der fortsætter på kandidaten.
Dekan Henrik Halkier understreger, at Aalborg Universitet fortsat vil tilbyde uddannelser i både engelsk og spansk. Medarbejderne og de studerende blev underrettet om situationen på fællesmøder den 21. november.
