Kritik af akademikere skinger: "Først bliver de kaldt luddovne og forkælede. Så får de skæld ud for at tage HK-job"

Debatten om ledige akademikere stritter i alle retninger og er alt for skinger. Synspunkterne skal ud af ringhjørnerne, for det fjerner fokus fra det væsentlige, mener direktør i Danske A-kasser, Verner Sand Kirk.

”Det er direkte udskamning, når en hel gruppe af akademikere først bliver kaldt luddovne og forkælede og dernæst får skæld ud over, at de har rundsave på albuerne, fordi de søger HK-job. Men det kan heller ikke nytte, at vi som samfund lukker øjnene for, at der skal findes en bedre balance, og at vi måske er ved at nå et mætningspunkt, når det gælder visse kandidatuddannelser,” siger Verner Sand Kirk.

Ifølge ham nærmer den igangværende diskussion om forkælede akademikere sig diskussionen om Dovne Robert, som fandt sted for syv år siden. Dengang handlede det om størrelsen på kontanthjælpen. I dag handler det om, at fx Cepos, Berlingske og Liberal Alliance vil have dimittendsatsen ned og akademikere hurtigere ud på arbejdsmarkedet.

Ifølge Verner Sand Kirk prøver de at skabe medvind om en politisk dagsorden ved at skære alle ledige akademikere over én kam og foreslå, at deres levevilkår forringes. Det kommer der ikke noget godt ud af, siger han.

”Det kan godt være, at det kan blive nødvendigt at se på dimensioneringen og eventuelt skære mere i for eksempel de samfundsvidenskabelige uddannelser, hvor vi nok får et stigende overskud af kandidater. Men vi skal også lige lade de ting virke, som allerede er sat i gang, for eksempel at gøre de faglige uddannelser attraktive for flere og lade effekterne af uddannelsesdimensioneringen slå igennem,” siger Verner Sand Kirk.

I et debatindlæg i Politiken 16. november understregede han, at fortællingen om de kræsne højtuddannede ikke holder vand. Faktisk er ledighedsprocenten blandt akademikere ikke steget i de senere år, selv om jobcentrene synes, de fylder mere i statistikkerne. Relativt fylder de mere, erkender Verner Sand Kirk, da ledigheden er faldet for andre grupper.

”Du kan sammenligne arbejdsmarkedet med en tombola-tromle, hvor ens navn kan blive trukket, når der er et ledigt job. Det er klart, at jo flere sedler med navne, der er i tromlen, jo længere tid kan det tage, før ens navn bliver trukket. Der er langt flere navne i tromlen i dag end for 10 år siden. Vi har fordoblet kandidatproduktionen over 10 år. At dimittendledigheden ikke er eksploderet skyldes, at der samtidig er kommet 125.000 flere akademikerjob”, forklarer direktøren for Danske A-kasser.

I øvrigt ligger Danmark på linje med de øvrige OECD-lande, der også kan konstatere et generelt stigende uddannelsesniveau blandt deres beskæftigede, påpeger Verner Sand Kirk.

Han vil dog ikke påstå, at alt er rosenrødt, når det kommer til akademikernes ledighed og beskæftigelse. Men det er gået bedre, end man kunne forvente med den masseproduktion af kandidater, der er foregået i en årrække.

”Jeg er selv censor i ny og næ, så jeg ved, at langt de fleste universitetsstuderende er både myreflittige og endnu dygtigere, end dengang jeg gik på universitetet”, siger Verner Sand Kirk.