Bachelorløfte: Over 100 virksomheder siger nu ja til at ansætte bachelorer
© Henrik Pyndt Sørensen/Ritzau Scanpix
Mere end 100 virksomheder er nu med i regeringens ”bachelorløfte” og har dermed sagt ja til, at de gerne vil ansætte bachelorer, der vil prøve erhvervslivet af, inden de starter på deres kandidat.
Det kan være sundt at stoppe og tænke sig om, før man vælger sin kandidatuddannelse. Det mente uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers i september 2018, da han fremlagde regeringens udspil til et mere fleksibelt universitetssystem.
LÆS OGSÅ: Mere fleksibilitet og feedback for de samme penge på universiteterne
Derfor ønskede han og regeringen at udvide retskravet fra et til tre år, så man altså i op til tre år efter en færdiggjort bachelor har krav på at blive optaget på en relevant kandidat. Bachelorerne kunne så f.eks. bruge de tre år på at få erhvervserfaring og dermed et bedre grundlag for at vælge kandidatuddannelse. Der var bare lige en udfordring: Hvem skulle ansætte bachelorerne og give dem den eftertragtede erfaring?
Det har over 100 virksomheder nu sagt, at de gerne vil med det såkaldte ”bachelorløfte”, skriver Uddannelses- og Forskningsministeriet i en pressemeddelelse.
Mange af virksomhederne hører til blandt Danmarks største arbejdsgivere, for eksempel har Mærsk, Microsoft, Google og TDC indgået bachelorløftet.
Løftet er ikke juridisk bindende. Idéen er bl.a., at de nyudklækkede bachelorer skal kunne bruge listen over arbejdsgivere, der har indgået bachelorløftet, når de søger job.
”Den store opbakning, der er kommet så hurtigt, fortæller mig, at vi formentlig kun har set toppen af isbjerget og at der er mange andre virksomheder, der er parate til at støtte op om et arbejdsmarked for bachelorer. Det er et vigtigt skridt mod et uddannelsessystem, der passer bedre til et samfund, der løbende forandrer sig”, siger uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers i pressemeddelelsen.
LÆS OGSÅ: Virksomheder: Derfor vil vi gerne hyre bachelorer
Opbakning fra DM
Det er ikke kun de hundrede virksomheder, der bakker op om muligheden for pause mellem bachelor og kandidat. Også DM Studerende bakker op.
”Jeg synes, at det er virkelig positivt, hvis man får muligheden. Fleksibilitet i uddannelsessystemet er noget, vi studerende længe har efterspurgt”, fortæller forkvinde for DM Studerende, Ronja Rose Ravnskov.
Hun understreger dog, at det er vigtigt, at bachelor-dimittenderne kommer tilbage på skolebænken igen.
”Jeg er godt klar over, at der vil være nogen, der fortsætter på arbejdsmarkedet i stedet for at tage deres kandidat. Men vi er et videnssamfund, og hvis vi skal opretholde det, er det vigtigt, at folk også vender tilbage og tager en kandidat”, fortæller hun.
Tilbage i september udtrykte formand for Dansk Magisterforening, Camilla Gregersen, også støtte til forslaget.
”Vi har brug for, at de studerende får mulighed for at prøve sig selv af, så de efter en pause kan vende tilbage til studiet. Det er vigtigt for kvaliteten, at vi skaber rammer, der gør det trygt for de studerende at udforske egne evner undervejs i uddannelsen. I sidste ende er det også til gavn for arbejdsmarkedet, der får dygtigere og mere afklarede kandidater ud”, sagde hun dengang.
