Akademikere har også politikerlede

I over 10 år har danskernes tillid til politikerne været i frit fald. Det er ofte blevet forklaret med en stigende utilfredshed blandt ufaglærte og kortuddannede, der har lidt under finanskrise, automatisering og social dumping. Men en ny spørgeundersøgelse, som Kantar Gallup har udført for Magisterbladet, viser imidlertid, at akademikerne har praktisk talt lige så lav tillid til politikerne som resten af befolkningen.

På en skala fra 0 til 5, hvor 0 er ingen tillid, og 5 er stor tillid, svarer højtuddannede i gennemsnit 2,3, når de bliver spurgt, hvor stor tillid de har til folketingspolitikere. For befolkningen som helhed er tallet 2,2.

Det er på samme tid overraskende og forståeligt, siger Eva Sørensen, der er professor ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv på Roskilde Universitet.

“Det er overraskende, at højtuddannede har samme lave grad af tillid til politikerne som andre, fordi mange akademikere sidder tættere på det politiske maskinrum end andre i befolkningen. De har altså et godt indblik i, hvor komplekst det kan være at løse mange af de problemstillinger, som politikerne søger at løse. Man kunne godt forvente, at akademikere har en større forståelse for de udfordringer, som møder politikerne, når de skal levere løsninger, og det kunne godt give en højere grad af tillid”, siger Eva Sørensen.

“Omvendt har akademikere en meget stærk faglighed – og selvtillid for den sags skyld. De vil lægge mærke til det, når politikerne ikke lytter til den faglige viden på deres felt og derfor ikke træffer de fagligt korrekte beslutninger”, siger hun.

Mange akademikeres oplevelse af, at politikerne ikke lytter, er blevet forstærket af årtiers New Public Management-retorik, hvor politikere har sat spørgsmålstegn ved offentligt ansattes motiver og indskrænket deres indflydelse på den måde, arbejdet udføres på.

“Nogle politikere har talt om akademikere som personer, der er mest optaget af at tjene egne interesser og gøre så lidt som muligt. Og mistro til deres motiver og kvaliteten i deres arbejde er noget af det, som både fagprofessionelle og akademikere slet ikke kan tage. Man bliver vred over ikke at blive taget alvorligt eller taget med på råd. På den måde kan man sige, at mistillid avler mistillid”, siger Eva Sørensen.

Politikersnak er drænende
Thore Fogh er en af de magistre, der har fået nok af politikernes snak. Han har ganske enkelt droppet at følge med i politik og overvejer for første gang at stemme blankt.

“Alt, der hedder politik og daglige nyheder, det har jeg fuldstændig sorteret fra. Det er så drænende. Selv om meget i samfundet faktisk går rigtig godt, afspejler det sig ikke i nyhederne og hos politikerne. Jeg har behov for at lukke ned for det og selv tage ansvar for at gøre en forskel”, siger Thore Fogh, der er cand.mag. i informationsvidenskab, medstifter af firmaet UserTribe og i dag selvstændig kropsterapeut på Frederiksberg, ekstern lektor på IT-Universitetet og podcaster for netmediet Heartbeats.

Problemet ligger ikke kun hos politikerne, men i lige så høj grad hos medierne, mener han.

“Taletiden i tv er så kort, at alt bliver reduceret til slagord og skarpe budskaber. Det er umuligt at have en reel diskussion, fordi alting bliver gjort til et spørgsmål om konflikt. Det bliver diskussionsporno. Måske er det interessant tv, men det hjælper os ikke til et bedre samfund, snarere tværtimod”, siger Thore Fogh.

Videnskaben er en kampplads
Også politikernes strategiske tilgang til videnskaben kan vække vrede og mistillid blandt akademikere, mener professor Mikkel Thorup, der forsker i nyere politisk idéhistorie ved Aarhus Universitet og interesserer sig for den måde, videnskaben bliver håndteret af politikere på.

“Når forskere kigger på den politiske debat med videnskabelige briller, så ser det ofte ringe ud. Én ting er, at det som forsker er tydeligt, når politikerne ikke har styr på de faglige argumenter. Noget andet er, at vi i de senere år har set en øget politisk mistænkeliggørelse af forskere, der anklages for at være meningsmagere snarere end videnskabsfolk”, siger Mikkel Thorup.

Han peger desuden på, at der i den seneste tid har været flere tilfælde af systematiske forsøg på at delegitimere videnskaben eller minimere sagkundskabens indflydelse. For eksempel var der ikke en eneste arbejdsmiljø- eller stressforsker med i regeringens stresspanel, og Straffelovrådet, der ellers har rådgivet Justitsministeriet om strafferet siden 1960, er blevet nedprioriteret de seneste to år. Eva Kjer Hansen (V) præsenterede Folketinget for manipulerede tal i en rapport om landbrugspakkens effekt på vandmiljøet og måtte i 2016 gå af som minister i den såkaldte Gylle­gate, mens Fødevarestyrelsen fra 2008 til 2014 systematisk fjernede forskeres anbefalinger om bekæmpelse af de multiresistente MRSA-bakterier, dokumenteret af DR.

Det er netop den tilgang til videnskabelig viden, som Mikkel Thorup protesterede imod, da han sidste år gik med i March for Science – en international demonstration for, at “de folkevalgte og deres embedsmænd lever op til deres ansvar for at vedtage evidensbaseret politik, der beskytter vores natur og byer og er til samfundets fælles bedste”, som der står på marchforscience.dk. Mikkel Thorup var også en af de 301 forskere, der i Politiken stod som afsender på et åbent klimabrev til politikerne med en opfordring til at tage klimaforandringerne mere alvorligt.

Idéhistorikeren finder det som professor Eva Sørensen både overraskende og naturligt, at der ikke er større forskel på højtuddannede og kortuddannedes tillid til politikerne.

“Man vil normalt forvente større tillid fra akademikere, fordi de har lettere adgang til det politiske system, taler det samme sprog som politikere og embedsmænd og har det økonomiske og vidensmæssige overskud til at se det store billede. Men på den anden side: Så forskellige er vi heller ikke. Vi kigger alle sammen på et politisk system, der måske fungerer ringere end tidligere, og som er sværere at styre. Så måske er det interessante ikke, hvorfor tilliden er lav, men hvorfor det politiske system tit ser ud til at fungere så dårligt?”

Politikere har en svær opgave
Spørger man folketingsmedlem Trine Bramsen fra Socialdemokratiet, handler tillidskrisen ikke så meget om, at det politiske system ikke fungerer, men snarere at det er uigennemskueligt og svært at forstå udefra.

“Det er udtryk for, at mange oplever, at vi politikere har skjulte hensigter. Og det er ærgerligt, fordi det ikke afspejler den virkelighed, jeg oplever her på Christiansborg. Alle, jeg samarbejder med, er gået ind i politik, fordi de gerne vil et bedre samfund”, siger Trine Bramsen, der er uddannet cand.scient.soc. fra Roskilde Universitet.

“Det bekymrer mig oprigtigt, at der ikke er større tillid til os. Det stikker jo tydeligvis dybere end Ekstra Bladets overskrifter, når det også gør sig gældende blandt akademikere. Når tilliden er lav uanset uddannelse, understreger det alvoren af, at vi presser på for at rette op på det”, siger hun.

Trine Bramsen er Socialdemokratiets retsordfører og menneskerettighedsordfører, hvilket sandsynligvis er ukendt for de fleste. Og det er såmænd ganske bevidst, forklarer hun.

“Det er et valg, jeg har truffet. Politik bliver hurtigt til et show, og jeg tror på, at vi skal spille på den alvorstunge bane for at blive taget alvorligt. Derfor stiller jeg ikke op i kokkeprogrammer og realityshows. Politikere skal ikke konkurrere med Linse Kessler og “Paradise Hotel””, siger Trine Bramsen, der til gengæld viser besøgsgrupper fra for eksempel folkeskoler og foreninger rundt på Christiansborg fire-fem gange om ugen.

“Jeg tror på, at løsningen er at vise, hvad vi politikere egentlig laver. Mange har den opfattelse, at vi har medarbejdere ansat til at skrive læserbreve og bliver hvisket i øret af en spindoktor, før vi går på tv. Hvis man kan åbne op og vise, at det ikke er sådan, så er vi nået langt”, siger hun.

Politik skal være en god businesscase
Hvis tillidskrisen skal vendes, kræver det netop åbenhed, gensidig respekt og vedvarende dialog om de svære problemstillinger, mener professor Eva Sørensen.

“Jeg tror egentlig, at tilliden fra akademikere i høj grad kunne genoprettes, hvis de bliver inddraget på en måde, hvor de bliver hørt. Ikke at akademikerne skal bestemme alting selv. Det er, når politikere, borgere og medarbejdere taler sammen og finder frem til løsninger sammen, at der skabes tillid”, siger hun.

For Thore Fogh skal løsningen på tillidskrisen findes i mere handling og mindre snak. De vigtigste samfundsforandringer kan ikke overlades til politikerne. Hvis vi vil se reel forandring, må vi selv tage affære, mener han.

“Jeg har enorm respekt for de mennesker, der har indset, at vi ikke kun skal stemme os til et bedre samfund. Det er sådan, vi alle sammen bør opføre os”, siger han og fremhæver den socialøkonomiske virksomhed Buddha Bikes, der istandsætter gamle cykler og samtidig uddanner udsatte unge til cykelmekanikere.

“De forslag, politikerne kommer med, er tit noget med en masse meninger og holdninger og følelser. Men det er ikke altid en god businesscase. Det rykker ikke noget. Jeg ville begynde at spidse ører, hvis politikerne begyndte at gå til det som iværksættere. Hvordan når vi fremad? Hvordan får vi skabt resultater? Det er det, de skal fokusere på”.