Valgkamp i klimaets tegn: Her er eksperternes ønskeliste

Sebastian Mernild, Professor i klimaforandringer og direktør ved Nansen forskningscentret i Bergen. Medforfatter på rapporterne fra FN´s Klimapanel:
”Landbruget, trafikken og en utidssvarende boligmasse.  Det er her, de største klimasyndere skal findes og her, de store gevinster kan høstes i relation til co2-udslippet.

Det er ikke strategier eller viden, vi mangler, men reelle handlingsplaner. Den store udfordring er at få gennemført forandringerne i et tempo, som er højt nok. Regeringens energiudspil og den seneste luft- og klimaplan er ikke ambitiøs nok, hvis vi skal komme i mål med Paris-aftalen. 

Og selv om vi også skal glæde os over, at der netop er afsat 100 millioner til forskning i lagring af energi, er det også bare en dråbe i havet. På bundlinjen er situationen fortsat den, at vi i år 2100 vil have en temperaturstigning på over 3 grader, hvis tingene fortsætter i nuværende tempo.

Min pointe er, at der ikke er nogen lavt hængende frugter, så vi er nødt til at få kigget samtlige de grundlæggende processer igennem, som vores samfund hviler på i dag i relation til anvendelsen af energi. Og det er også her, forskningsmidlerne skal kanaliseres hen, hvis vi skal nå i mål med Parisaftalen. 

Finansieringen af og gearingen til den gigantiske grønne omstilling af vores land bliver det største politiske projekt overhovedet for en kommende regering”.

Stiig Markager, professor ved Institut for Bioscience på Aarhus Universitet:
”Noget, som en kommende regering bliver nødt til at forholde sig til, er en betydelig begrænsning af den landbrugsdrift, som er blevet kraftigt intensiveret i Danmark i de sidste ca 100 år. Mindst 15 procent af landbrugsjorden skal udtages, måske op mod 30 procent. Det betyder, at der ikke længere må pløjes, sås og høstes.

Det er især tørvejordene, som ligger ned til åerne, vi have taget ud af drift. Når de dyrkes, får tørven ilt og udleder store mængder af CO2. Hvis landsbrugsdriften begrænses på de jorde, er gevinsten kæmpe stor. 

Jeg plejer at kalde det for en seks-dobbelt win-win, fordi det både adresserer kvælstofudslippet, tilbageholder fosfor samt lagrer kulstof i jorden. Oven i får vi så en større biodiversitet, flere rekreative områder – og det bliver nemmere at tilbageholde vand i landskaberne.

 På det her område har vi al den forskning og viden vi har brug for. Selv landbruget har forbrødret sig med Danmarks Naturfredningsforening for nylig, så der er lydhørhed hele vejen rundt. 

Selv om landmændene beholder ejendomsretten og man ikke nødvendigvis eksproprierer samtlige 15-30 procent, er det ikke noget lille greb. Værdien af den samlede landbrugsjord i Danmark er omkring 350 milliarder. 

Mit eget forslag er, at vi indfører en naturskat på jord – simpelthen siger at fx 15 procent af enhver ejendom skal ligge uberørt hen – på den måde kan vi på en enkel måde give naturen plads og komme lidt nærmere en balance med naturen.

Ole Pedersen, professor i ferskvandsbiologi på Københavns Universitet:
En svigtende fødevaresikkerhed bliver en af de helt store udfordringer i de kommende år som en konsekvens af klimaforandringerne. Det er i høj grad også et spængfarligt sikkerhedspolitisk område.

Udviklingslandene har brug for intensiv hjælp til forskning i, hvordan vi gør vores afgrøder mere stress-tolerante. Afgrøderne bliver i stigende grad udsat for både tørke, salt og oversvømmelser, og det er især lande med stor befolkningstilvækst og ekstremt klima, der er berørt af det. 

Så helt konkret bør en kommende regering allokere flere midler til forskningssamarbejder – også de tværfaglige - mellem Danmark og de lande, der er hårdest ramt. 

På en national dagsorden mener jeg at afgrødeudvikling skal højt på en klimadagsorden. 

Meget af den forskning og udvikling, som sker på det felt, ligger i dag hos private firmaer, fx frøproducenter. De har kun det korte lys på, så derfor arbejder ingen med at forske i stresstolerance inden for fx hvede og byg. 

Det er helt nødvendigt, at vi får styrket den offentlige forskning inden for fødevaresikkerheden.

Rasmus Ejrnær, seniorforsker i biodiversitet på Aarhus Universitet:
”Vigtigste projekt overhovedet for en ny regering: at sørge for pladsreservation til den vilde natur.

Vi skal have langt større arealer, hvor det ikke er landbrug og skovbrug som sætter dagsorden. Og hvor store dyr kan græsse året rundt uden at blive fodret eller reguleret. 

 I dag ligger næppe mere en een procent af arealet i Danmark ”unyttigt” hen med plads til naturens egne processer. FN-målene siger, at minimum 17 procent af landarealet skal være disponeret til natur, hvis vi skal modvirke biodiversitetskrisen. 

Der er ikke noget videnskabeligt svar på, hvornår nok er nok, men 17 procent minimum er et godt pejlemærke, hvis vi også tænker på, at vi vil have et rigt liv. 

 På vores breddegrader handler det i virkeligheden ikke så meget om at beskytte en enestående biodiversitet. Man skal sydpå, til troperne og middelhavslandene, for at finde de enestående arter, som ikke findes andre steder i verden. I Danmark handler det om, hvor rig en natur vi ønsker at give plads til.

EU har været en vigtig løftestang for indsatsen for den truede natur i Danmark. Direktiverne for habitat og fuglebeskyttelse er langt mere ambitiøse end noget, det danske Folketing er kommet med ind til nu. 

Så når vi taler globale udfordringer som biodiversitetskrise, flygtningekrise eller klimakrise, så er suverænitetsafgivelse ikke et problem, det er en nødvendighed.

Så øverst på den kommende regerings dagsorden skal stå, at den skal finde pengene til at sætte naturen fri på en større del af Danmarks areal – både på land og til havs.”