Dansk Magisterforening

Q&A med LGBT Danmark: Hvordan er det nået så vidt?

© Liselotte Sabroe / Ritzau Scanpix

Af Tobias Dinnesen
Del artikel:

Ledelsen i LGBT Danmark er blevet udfordret af en række medlemmer, som har brugt foreningens vedtægter til at indkalde til ekstraordinær generalforsamling med henblik på at få et nyvalg. Magisterbladet har spurgt forperson Peder Holk Svendsen, hvordan det er nået så vidt.

Hvordan kan det være, at det er nået så vidt, at der nu er indkaldt til ekstraordinær generalforsamling i LGBT Danmark?

"Det er et godt spørgsmål, som jeg desværre ikke selv kan give en fyldestgørende forklaring på. Jeg kan selvfølgelig have mine ideer til, hvorfor en gruppe af medlemmer har aktiveret en af de mest alvorlige paragraffer i foreningens vedtægter. Men da det har været ret svært at få de enkelte personer i tale, har det også været ret svært for mig at skabe en god forståelse af situationen. Jeg bider dog mærke i, at de enkelte punkter, der bliver opremset, dækker over en række dagsordner og ikke en bestemt, så jeg tror i virkeligheden, der er flere svar på dit spørgsmål".

LÆS OGSÅ: Kaos i LGBT Danmark: Store problemer med arbejdsmiljø får medlemmer til at indkalde til ekstraordinær generalforsamling

En del af kritikken mod landsledelsen i LGBT Danmark går på, at der, trods adskillige advarsler, ikke er blevet gjort noget ved et dårligt arbejdsmiljø i sekretariatet i LGBT Danmark, som angiveligt skulle have ført til fire sygemeldinger og to opsigelser inden for det seneste år. Hvordan kan det være, at det er gået så galt?

"For det første vil jeg ikke diskutere personalesager uden for den relevante kreds, og det vil sige med medarbejderne og de øvrige landsledelsesmedlemmer. Jeg vil dog gerne tilføje, at vi faktisk har arbejdet med at forbedre arbejdsmiljøet i organisationen siden i hvert fald april-maj sidste år. Dette er ikke blot et løst udsagn, det kan jeg såmænd underbygge med både mails og referater, som også er en del af de underskrivende tidligere landsledelses medlemmer bekendt, da de selv var med til at udvikle processen. De deltog så ikke i den efterfølgende realisering af den, så det kan jo være en forklaring.

Hvad har landsledelsen gjort for at imødekomme kritikken fra bl.a. de ansatte i sekretariatet?

"Der er siden maj 2017 implementeret forskellige tiltag, for det første indførte vi ugentlige møder hver onsdag, hvor mindst et landsledelsesmedlem skulle være tilstede, enten vores generalsekretær, jeg selv, eller en af øvrige landsledelsesmedlemmer, der havde været med til processen. I realiteten endte det med kun at være mig og generalsekretæren. Der blev indført MUS, og vi besluttede ret hurtigt at fremskynde processen med at finde en sekretariatsleder, der professionelt og korrekt kunne gå ind og overtage den daglige ledelse af sekretariatet, og sidst men ikke mindst var det efter fælles aftale efter ansættelsen af sekretariatslederen, at der blev fokuseret på at finde bedre og mere tidssvarende lokaler. Dette er nu sket og vi er faktisk i skrivende stund i gang med flytteprocessen.

Susanne Branner Jespersen beskriver, at medarbejderne i sekretariatet har haft en oplevelse af, at landsledelsen har fungeret som en ”flaskehals”, der har ”forhalet” processerne, bl.a. fordi landsledelsen ikke har haft den fornødne tid til at varetage opgaverne. Hvordan forholder landsledelsen sig til den kritik?

"Det kan jeg sådan set godt genkende i sin effekt. Det er helt korrekt, at der har været en del processer, der i en anden og mere traditionel virksomhed, sikkert ville have gået hurtigere, men udfordringen som frivillig i ledelsen ved siden af sit betalte arbejde er ofte at finde tiden og også koordinere det, så man kan mødes. Jeg blev blandt andet gjort opmærksom på eksistensen af digitale underskrifter på pdf dokumenter af Susanne, det har jeg været ret glad for siden. Det er ikke min oplevelse, at der er blevet smølet bevidst og unødigt. Det var også en af grundene til, at vi indførte de faste onsdagsmøder".

Et andet kritikpunkt går på, at landsledelsen har forsømt at professionalisere ledelsen i takt med, at man kom på finansloven og samtidig rejste mange millioner til projekter. Hvad har landsledelsen gjort for at skabe bedre rammer for sekretariatets daglige arbejde i form af nye ledelsesstrukturer, nyansættelser eller andre tiltag, der har været møntet på at skabe en mere professionel drift af LGBT Danmarks sekretariat?

"For mig er forsømmelse, når man vidende og med vilje undlader at gøre det nødvendige, hvis man altså vel at mærke har ressourcerne til at løfte den pågældende opgave. Vi har længe rigtig gerne villet have en fastere ramme om dagligdagen på sekretariatet og de mennesker, der har deres daglige gang i lokalerne. Men indtil for ganske nyligt har foreningen ikke rigtig haft midlerne til at investere i de nødvendige tiltag. Det er aldeles korrekt, at der er blevet fundet adskillige millioner, men et hurtigt overslag på økonomien viser, at det årlige overhead fra projektmidlerne ligger på et beløb i omegnen af 170.000,- kr. til 190.000,- kr. Det kan godt lyde af et stort beløb, men det køber desværre ikke mange støttestabsfunktioner som for eksempel en bogholder eller en sekretariatsleder, når det også skal dække kopiudgifter, kaffe, kontorhold, husleje og andre udgifter, der muligvis er trivielle, men ikke desto mindre udgifter.
Lige så snart vi havde de midler, der skulle til, for at løfte sekretariatet, har vi også iværksat investeringer, og processer der skal ende i konkrete forbedringer og tiltag, herunder ikke mindst ansættelsen af en sekretariatsleder".

De ansatte efterspørger fx nye vedtægter, der meget klarere afspejler, at LGBT Danmark er blevet en professionel organisation, hvor sekretariatet har de fornødne beslutningskompetencer. Hvordan har landsledelsen tænkt sig at imødekomme sekretariatets ønske om, at landsledelsen skaber klarere beslutningsstrukturer og mandater, så sekretariatet kan træffe operationelle beslutninger uden at skulle spørge landsleden?

"Nu er det jo landsmødet, der skal udforme og vedtage nye eller ændringer til eksisterende vedtægter. Det er selvfølgeligt dejligt, at medarbejderne interesserer sig for foreningens vedtægter, men det er i sidste ende en politisk proces. Bevares, den skal selvfølgelig følge med tiden og afspejle den virkelighed den eksisterer i, men den skal også effektueres på en ordentlig og gennemtænkt måde.
Jeg kan dog anføre et par ting. Først og fremmest er der kontraktligt blevet overført en række daglige kompetenceområder, herunder personaleansvaret til sekretariatslederen, som altså ikke skal rende til landsledelsen hele tiden. Det ansvar har i øvrigt ligget hos sekretariatslederen siden ansættelsen i november sidste år, hvorved hverken generalsekretæren eller jeg har været personaleledere over for sekretariatets medarbejdere siden sekretariatslederens ansættelse.
Vi er ligeledes snublende tæt på at kunne trykke send på et oplæg til overenskomst for sekretariatet, i første omgang med DM (Dansk Magisterforening, red.), og sidenhen skal vi have lavet en aftale med HK også. Dette er sådan set i pipelinen, og i øvrigt et ansvarsområde, der var overdraget til sekretariatslederen.
Vi har også så sent som sidste weekend i marts holdt et strategi- og planlægningsseminar i landsledelsen med deltagelse af LGBT+ Ungdom og faciliteret af en ekstern konsulent. Seminaret mundede faktisk ud i nogle rigtig gode tanker, der over de næste to ordinære landsmøder skal styrke og forandre organisationen, med et solidt rodfæste i og ejerskab af såvel medlemmer, de politiske dele af foreningen og selve den professionelle organisation. Vi var aldeles enige på det pågældende seminar, hvorfor det i øvrigt også både skuffer og overrasker mig, at 2 medlemmer af landsledelsen har været med til at instigere den aktuelle situation og sidenhen støttet op af atter et landsledelsesmedlem og repræsentanten fra LGBT+ ".