Ny analyse: Pensionistliv for akademikere og ufaglærte er lige lange
© Ritzau Scanpix
Akademikere, faglærte og ufaglærte har lige lange pensionistliv, viser ny analyse fra Dansk Industri, som dermed sætter spørgsmålstegn ved Socialdemokratiets valgtema om at indføre differentieret pension.
Få måneder. Det er den reelle forskel på, hvor lang tid akademikere modsat faglærte og ufaglærte har at leve i som pensionister.
Mens en 59-årig ufaglært får 18,5 leveår på pension, når vedkommende trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet som 65-årig, får akademikere og faglærte i gennemsnit 18,8 leveår som pensionist. Det viser beregninger, som Dansk Industri (DI) har lavet på baggrund af seneste tal fra 4. kvartal 2017 fra Danmarks Statistik og Forsikrings & Pension, skriver Politiken.
"Hele forudsætningen for den politiske diskussion om nedslidte lønmodtagere er jo, at de ufaglærte og faglærte lever kortere tid og derfor også har udsigt til færre leveår som pensionister end de højtuddannede akademikere. Men det er faktisk ikke rigtig, når man sammenligner de lønmodtagere, der rent faktisk arbejder", siger underdirektør i DI Steen Nielsen.
Han mener, at tallene viser, at den ufaglærte har udsigt til at være pensionist eller efterlønner i lige så mange år som en faglært og en højtuddannet.
"De står ikke dårligere end andre lønmodtagergrupper. Derfor har vi meget svært ved at få øje på behovet for at give netop denne gruppe en generel rettighed til at trække sig tilbage", siger Steen Nielsen.
DI’s underdirektør advarer kraftigt mod at gøre tidlig tilbagetrækning til en generel rettighed. Det er ellers netop et af de centrale temaer, som Socialdemokratiet går til valg på.
Mulighederne er forringet siden 2017
Direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Lars Andersen understreger, at mulighederne for at trække sig fra arbejdsmarkedet er blevet forringet siden 2017. Det er året, som er udgangspunktet for analysen.
"Vi kan se, at de ufaglærte i gennemsnit går på pension cirka et halvt år før den formelle pensionsalder, der i 2017 var på 65 år, mens akademikerne arbejdede to år efter deres formelle pensionsalder", siger Lars Andersen.
Han påpeger, at mulighederne siden 2017 for at gå på efterløn er blevet forringet.
"Og når vi fra i år begynder at sætte folkepensionsalderen op fra 65 til 67 år, betyder det, at de ufaglærte skal udskyde deres afgang fra arbejdsmarkedet, mens den formelle folkepensionsalder blot vil nærme sig akademikernes reelle tilbagetrækningsalder. Mange ufaglærte kan klare en stigende pensionsalder, men der vil være nogle, som er nedslidte, som bør have en nødudgang", siger Lars Andersen.
Måneders ophedet debat om pension
Socialdemokratiet igangsatte for alvor en ophedet debat om pension, da partiet i januar måned fremlagde et ønske at indføre differentieret pension, der giver nedslidte arbejdstagere ret til at gå tidligere på pension.
I sin tale 1. maj hos DSU i Aalborg fastslog Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, at partiet går til valg på at ville ændre på retten til at gå på pension:
"Vi har brug for at indføre en ret til tidligere folkepension nu. Det kan vi ikke gøre på denne side af folketingsvalget. Spørgsmålet bliver, om man vil have en løsning i 2040 eller en løsning næste år", sagde Mette Frederiksen.
Søndag foreslog så også statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i et større interview med Berlingske at ændre på pensionsalderen efter et valg. Ifølge statsministeren er der to muligheder: Enten kan man lade pensionsalderen stige langsommere, eller man kan gøre det muligt at trække sig tidligere fra arbejdsmarkedet, mod at man modtager en lavere ydelse i folkepension.
Forhandlinger om seniorførtidspension
I februar måned fremlagde Dansk Magisterforening og Ældre Sagen en ny model for seniorførtidspension, som skal give nedslidte langt bedre mulighed for at stoppe på arbejdsmarkedet med værdighed. Modellen skal omfatte personer med fem til ti år eller mindre tilbage på arbejdsmarkedet, hvor arbejdsevnen er nedsat til halvdelen af fuld tid.
Modellen fik opbakning af Dansk Folkeparti, som ville tage den med i drøftelserne med regeringen om en tilbagetrækningsreform.
Regeringspartierne, Dansk Folkeparti og De Radikale forhandler i disse dage om bedre adgang til seniorførtidspension. Derimod er Socialdemokratiet ude af forhandlingerne, der først handlede om differentieret pension, fordi partiets forslag om differentieret pension ikke var konkret nok.
Socialdemokratiet bliver også beskyldt af regeringspartierne, DF og De Radikale for at begå forligsbrud, hvis partiet efter valget vil lave en aftale om differentieret pension uden at opsige velfærdsforliget fra 2006. Det skyldes særlige uskrevne regler på Christiansborg om, at forlig skal overholdes eller opsiges før et valg, hvis man vil ændre dem.
"Hele forudsætningen for den politiske diskussion om nedslidte lønmodtagere er jo, at de ufaglærte og faglærte lever kortere tid og derfor også har udsigt til færre leveår som pensionister end de højtuddannede akademikere. Men det er faktisk ikke rigtig, når man sammenligner de lønmodtagere, der rent faktisk arbejder", siger underdirektør i DI Steen Nielsen.
Han mener, at tallene viser, at den ufaglærte har udsigt til at være pensionist eller efterlønner i lige så mange år som en faglært og en højtuddannet.
"De står ikke dårligere end andre lønmodtagergrupper. Derfor har vi meget svært ved at få øje på behovet for at give netop denne gruppe en generel rettighed til at trække sig tilbage", siger Steen Nielsen.
DI’s underdirektør advarer kraftigt mod at gøre tidlig tilbagetrækning til en generel rettighed. Det er ellers netop et af de centrale temaer, som Socialdemokratiet går til valg på.
Mulighederne er forringet siden 2017
Direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Lars Andersen understreger, at mulighederne for at trække sig fra arbejdsmarkedet er blevet forringet siden 2017. Det er året, som er udgangspunktet for analysen.
"Vi kan se, at de ufaglærte i gennemsnit går på pension cirka et halvt år før den formelle pensionsalder, der i 2017 var på 65 år, mens akademikerne arbejdede to år efter deres formelle pensionsalder", siger Lars Andersen.
Han påpeger, at mulighederne siden 2017 for at gå på efterløn er blevet forringet.
"Og når vi fra i år begynder at sætte folkepensionsalderen op fra 65 til 67 år, betyder det, at de ufaglærte skal udskyde deres afgang fra arbejdsmarkedet, mens den formelle folkepensionsalder blot vil nærme sig akademikernes reelle tilbagetrækningsalder. Mange ufaglærte kan klare en stigende pensionsalder, men der vil være nogle, som er nedslidte, som bør have en nødudgang", siger Lars Andersen.
Måneders ophedet debat om pension
Socialdemokratiet igangsatte for alvor en ophedet debat om pension, da partiet i januar måned fremlagde et ønske at indføre differentieret pension, der giver nedslidte arbejdstagere ret til at gå tidligere på pension.
I sin tale 1. maj hos DSU i Aalborg fastslog Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, at partiet går til valg på at ville ændre på retten til at gå på pension:
"Vi har brug for at indføre en ret til tidligere folkepension nu. Det kan vi ikke gøre på denne side af folketingsvalget. Spørgsmålet bliver, om man vil have en løsning i 2040 eller en løsning næste år", sagde Mette Frederiksen.
Søndag foreslog så også statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i et større interview med Berlingske at ændre på pensionsalderen efter et valg. Ifølge statsministeren er der to muligheder: Enten kan man lade pensionsalderen stige langsommere, eller man kan gøre det muligt at trække sig tidligere fra arbejdsmarkedet, mod at man modtager en lavere ydelse i folkepension.
Forhandlinger om seniorførtidspension
I februar måned fremlagde Dansk Magisterforening og Ældre Sagen en ny model for seniorførtidspension, som skal give nedslidte langt bedre mulighed for at stoppe på arbejdsmarkedet med værdighed. Modellen skal omfatte personer med fem til ti år eller mindre tilbage på arbejdsmarkedet, hvor arbejdsevnen er nedsat til halvdelen af fuld tid.
Modellen fik opbakning af Dansk Folkeparti, som ville tage den med i drøftelserne med regeringen om en tilbagetrækningsreform.
Regeringspartierne, Dansk Folkeparti og De Radikale forhandler i disse dage om bedre adgang til seniorførtidspension. Derimod er Socialdemokratiet ude af forhandlingerne, der først handlede om differentieret pension, fordi partiets forslag om differentieret pension ikke var konkret nok.
Socialdemokratiet bliver også beskyldt af regeringspartierne, DF og De Radikale for at begå forligsbrud, hvis partiet efter valget vil lave en aftale om differentieret pension uden at opsige velfærdsforliget fra 2006. Det skyldes særlige uskrevne regler på Christiansborg om, at forlig skal overholdes eller opsiges før et valg, hvis man vil ændre dem.
