DTU-værktøj afslører valgets grønneste partier

Forskere på DTU har beregnet de samlede effekter af partiernes klimaudspil, så vælgerne kan se, hvem der reelt er grønnest. Det er blevet til værktøjet Klimaaftalen. 

Ifølge meningsmålingerne er klimaet blandt de vigtigste emner, når danskerne den 5. juni skal til stemmeurnerne. De politiske partier har derfor også travlt med at overbevise vælgerne om, at de har den mest ambitiøse klimapolitik.

Men nu er det muligt at se, hvilke partier der rent faktisk har den grønneste politik. En gruppe på DTU har nemlig udviklet en model, som giver et overblik over udviklingen i Danmarks CO2-udledning frem mod 2030, opdelt efter hvert partis klimapolitik.  

Værktøjet, som hedder Klimaaftalen, skal hjælpe både politikere og vælgere med at afkode effekten af politikernes grønne initiativer, forklarer leder af DTU energisystemanalyse, Kenneth Karlsson, som har været med til at udvikle værktøjet.

"Vi udviklede værktøjet for at få gang i debatten om, hvor meget der egentlig skal gøres, for at vi kan nå i mål med Parisaftalen. Og det, synes vi, er ved at lykkedes. Vi har blandt andet præsenteret vores resultater ved en høring i Folketinget, og de seneste måneder har flere partier kontaktet os for at tale om, hvilke konkrete politiske klimatiltag der skal sættes i gang, hvis vi skal nå målene", forklarer han.

Parisaftalen presser på

Parisaftalen er den juridisk bindende klimaaftale, som blev indgået blandt de 196 medlemslande i FN’s klimakonvention (UNFCCC) i Paris i december 2015.

Her forpligtede Danmark sig til at nedbringe udledning af drivhusgasser med henblik på at holde den globale temperaturstigning på 1,5 grader.

Grafen, som DTU-forskerne har lavet, illustrerer derfor også, hvor meget CO2-udledningerne år for år bør reduceres, hvis Danmark skal efterleve dette mål fra Parisaftalen.

Ingen af partierne lever på nuværende tidspunkt op til 1,5 gradersscenariet fra Parisaftalen, og Kenneth Karlsson forklarer, at vi derfor nu for alvor skal sætte ind over for transportsektoren og industrien, hvis vi skal gøre os nogle forhåbninger om at nå i mål. 

”På kort sigt skal vi være sikre på, at vi får skubbet brugen af elbiler i gang og får fossile brændstoffer ud af bilerne. Det er det nemmeste. Det er i det hele taget vigtigt, at vi holder den grønne omstilling i transportsektoren i gang og også ser på løsninger til busser, skibe og lastbiler”.

'Vi skal i gang nu'

Forskernes beregninger viser, at Enhedslisten og Alternativet i dag er de mest CO2-reducerende partier frem mod 2020. Ifølge Kenneth Karlsson skyldes dette, at de netop er de eneste partier, som har klimaudspil, hvor industriens udledning indgår.

"Enhedslisten og Alternativet har den mest klimaorienterede politik, fordi de nævner en sektor i deres klimaudspil, som de andre partier ikke har nogen konkrete forslag til endnu, og det er industrien".

Alternativet ønsker et konkret forbud mod brug af fossile brændsler i stationære anlæg i 2030, mens Enhedslisten foreslår et øjeblikkeligt stop i nye fossile anlæg. 

Kenneth Karlsson tror dog, at værktøjet vil hjælpe flere partier til at indse, hvor de skal sætte ind, hvis vi vil gøre en forskel for klimaet. 

"Tallene viser, at dem, som er kommet med de mest konkrete udspil, også er dem, der er mest grønne. Men både Liberal Alliance og SF er nu på vej med flere tiltag, og det var præcis dét, der var idéen med værktøjet; at det ville samle Folketinget, således at så mange partier som muligt ville kigge på de konkrete aftaler".

De fleste partier forventes også om nogle år at gøre status og revurdere, hvor meget indsatsen skal øges. Beregningerne skal derfor ses i lyset af, at de fleste partier kun har fremlagt konkrete klimatiltag frem mod 2030.

Men det er vigtigt, at der fra politisk side bliver tænkt længere ind i fremtiden end til 2030, da det for hver dag, der går, bliver sværere at bremse den globale opvarmning, siger Kenneth Karlsson. 

"Mange af partierne har kun udspil som gælder frem til 2030, og selvom det er et skridt i den rigtige retning, så mangler vi stadig en masse længere sigtede initiativer frem mod 2050. Der er stadig lang vej, og for hvert år vi taber, jo mere øger vi problemerne. Derfor skal vi i gang nu, hvis vi vil ændre noget".