Dansk Magisterforening

Den danske middelklasse vokser - og har det godt

© Thomas Vilhelm / Ritzau Scanpix

Del artikel:

Modsat andre OECD-lande vokser middelklassen i Danmark, og vi har den mindste andel fattige, fastslår ny rapport. Middelklassen vokser, fordi der er blevet færre fattige, pointerer Dansk Industri. Men det er ikke rigtigt, polariseringen i Danmark stiger, mener Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Middelklassen i Danmark vokser, og den har det godt. Den udvikling står i modsætning til mange andre lande, som oplever den modsatte udvikling. Det fastslår OECD i en ny rapport, skriver Berlingske.

I dag udgør middelklassen i Danmark ifølge rapporten 69 procent af befolkningen. Det er 1,4 procentpoint mere end i 1980erne. Kun Frankrig og Irland oplever, at andelen af befolkningen, der er en del af middelklassen, er vokset mere end i Danmark.

OECD-landene i gennemsnit oplever den modsatte udvikling. Her udgør middelklassen i gennemsnit 61 procent af befolkningen, hvor den i 1980erne udgjorde 64 procent. Eksempelvis Sverige oplever et markant fald på 7,43 procentpoint i middelklassen fra 1980erne til midten af 2010erne.

Samtidig med en voksende middelklasse har Danmark ifølge OECD i dag den mindste andel af fattige blandt OECD-landene. Og sammen med Norge har Danmark desuden den mindste andel af personer med meget høj indkomst.

Skattepolitisk chef i Dansk Industri, DI, mener, at der er tale om en succeshistorie for Danmarks vedkommende.

"Det gode er ikke bare, at Danmark har en voksende middelklasse. Det gode er, at middelklassen er blevet større, fordi der er blevet færre fattige. Middelklassen vokser, fordi andelen af fattige falder. Det må entydigt være i alles interesse, at det går den vej", siger Jacob Bræstrup.

Fantastiske nyheder
I Danmark regnes man som en del af middelklassen, hvis man årligt har en disponibel indkomst (efter skat) på mellem 181.500 kr. og 484.000 kr. Personer, som har en årlig indkomst på under de 181.500 kr. hører til lavindkomstgruppen, og personer, som har en indkomst over de 484.000 kr., hører til gruppen med høj indkomst.

Ifølge OECD lever 5,7 procent af befolkningen i Danmark under 0-50 procent af medianindkomsten og betegnes dermed som fattige. I den anden ende af skalaen finder man 4,2 procent af befolkningen med højindkomster, som har mere end 200 procent af medianindkomsten. Det placerer altså Danmark i OECD-toppen, når det mindst forskel mellem top og bund.

For finansminister Kristian Jensen (V) er der to fantastiske nyheder i rapporten:

"Den ene er, at middelklassen vokser og har det godt. Den anden er, at vi er det land, som har den laveste andel af dem, som har under 50 procent af medianindkomsten", siger Kristian Jensen og henviser til, at Danmark er det OECD-land med færrest fattige.

"Vi har allerede en situation, hvor vi i modsætning til andre lande gør rigtigt meget for at fastholde middelklassen. Selvfølgelig er der nogen, som tjener gode penge. Men det vigtigste for mig er at få flere af dem fra den laveste indkomstgruppe op i middelklassen. Det gør vi ved at få flere i arbejde. Vi har fået flere flygtninge i beskæftigelse og flere af dem på dagpenge i beskæftigelse", siger Kristian Jensen.

DI’s skattepolitiske chef mener, at mange af de anbefalinger, som OECD kommer med for at styrke middelklassen, er i forhold til ting, som Danmark allerede er gode til.

"Det drejer sig for eksempel om kvindernes deltagelse på arbejdsmarkedet. Det handler også om den danske model, som mange lande ser med misundelse på. Her foregår lønforhandlinger ud fra en fælles interesse om at gøre den kage, som skal fordeles mellem lønmodtagere og arbejdsgivere, så stor som mulig. Der er en fælles interesse i at sikre virksomhedernes konkurrenceevne", siger Jacob Bræstrup

Deler ikke begejstring
Begejstringen over de nye tal for Danmark deles ikke af formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation (FHO) Lizette Riisgaard. I FHO arbejder man for et ulighedsstop, og formanden pointerer i en skriftlig kommentar til Berlingske, at uligheden i Danmark stiger.

"Man kan jo ikke tegne en præcis streg i sandet og sige, at her har vi nået målet. Men et rigtig godt pejlemærke kunne være, at når børn ikke længere vokser op i fattigdom i Danmark, er vi ved at være der. Men der er desværre langt endnu. I øjeblikket lever flere end 64.000 børn i fattigdom i Danmark. Det er ikke værdigt for et rigt samfund som vores. For det er jo ikke, fordi vi mangler penge. De er bare alt for ulige fordelt", skriver FH-formanden.

At middelklassen i Danmark vokser, og har det godt, står desuden i skærende kontrast til, hvordan billedet af middelklassen i Danmark blev præsenteret tilbage i 2011. Her konkluderede en rapport fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd også på baggrund af tal fra OECD, at middelklassen blev mindre, og at polariseringen stiger.

AE-rådet anvendte i sine konklusioner OECDs fattigdomsgrænse, der bruges ved internationale sammenligninger, og fastslog, at gruppen af fattige i Danmark er steget med 108.000 personer siden 2002. Og at Danmark hører til de lande i EU, der har haft den største stigning i fattigdommen, for det fremgår af tal fra Eurostat.

Stiger eller falder polariseringen?
Men går det så fremad eller tilbage for middelklassen i Danmark? Og stiger eller falder polariseringen i Danmark?

Direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Lars Andersen forklarer, at diskussionen om fald modsat stigning i andel af middelklassen handler om, hvor snævert man definerer middelklassen.

"Definerer man middelklassen bredt fx inklusiv akademikere, som der bliver flere af, så vokser gruppen. Definerer man det mere snævert, så falder den måske ikke længere, men den er stort set uændret", siger Lars Andersen til Magisterbladet.

"Vi ser i Danmark slet ikke i samme grad det arbejdende proletariat, uden ordentlige lønninger, og det kan vi takke fagbevægelsen og det organiserede arbejdsmarked for. Vi ser derfor ikke tendenser til øget lønspredning i Danmark, som man ser i mange andre lande", siger Lars Andersen.

Han pointerer, at OECD har ret i konklusionen om, at Danmark ligger i toppen, når det gælder andelen af fattige, men der bliver flere fattige i Danmark. Han er dermed ikke enig med DI’s skattepolitiske chef om, at der er blevet færre fattige.

"Fattigdommen i Danmark er stigende, og det er uomtvisteligt, at det har været stigende op igennem nullerne. Der bliver flere og flere fattige i Danmark, så vi er på galt spor, selvom vi gudskelov er i en bedre situation end mange andre lande", siger Lars Andersen og fastslår:

"Middelklassen i Danmark eroderes ikke, men vi ser en stigende polarisering, fordi der kommer flere fattige og flere af den høje middelklasse og overklassen, og de klasser lever mere og mere adskilt. Når Danmark bliver ved med at ligge lavt i andelen af fattige, så handler det også om at der bliver flere og flere fattige i udlandet, hvor uligheden stiger".