Dansk Magisterforening

Stjerneforskere går forrest i kampen for mere dannelse

© Foto: Janus Engel Rasmussen/Ritzau Scanpix

Del artikel:

I den forgangne valgkamp har politikerne haft travlt med at overgå hinanden i at love, at uddannelsesbesparelserne skal stoppe. Men forskerne Rane Willerslev og Svend Brinkmann ville ønske, at uddannelsesdebatten handlede om mere end bare penge – den burde handle mere om dannelse.

Ordet “dannelse” er ofte blevet brugt af politikere som et mål for uddannelse, men professor i psykologi Svend Brinkmann mener ikke, at politikerne har forstået, hvad det er for en dannelse, vores moderne samfund og uddannelsessystem mangler.

“Jeg tænker dannelse som alt det, der binder os sammen. Det er en iboende værdi, der er i modsætning til en opportunisme. Dannelse er noget alment os imellem. En form for rockbottom for en kultur”, siger Svend Brinkmann og uddyber:

“Da Winston Churchill blev spurgt om, hvorvidt England skulle sløjfe kulturstøtten for at betale for anden verdenskrig, svarede han angiveligt: “But then what are we fight­ing for?” og det samme gælder for dannelse. Hvis alt er et redskab og et middel, så ved vi ikke længere, hvad vi kæmper for”. 

Ifølge Svend Brinkmann er dannelsen i dag truet fra to sider: dels af en konkurrencementalitet, som gennemsyrer vores politiske system, dels af den omsiggribende individualisering.

“Dannelsesspørgsmålet er i dag klemt i en sandwich mellem på den ene side en hård konkurrencestatslogik, hvor man skal være opportunist og gøre det, som kan betale sig, og på den anden side en lidt blødere selvudviklingsideologi, som måske klinger bedre i mange menneskers øre, men som faktisk også truer den her idé om en fælles almen dannelse og nogle fælles menneskelige ståsteder, som vi skal drage omsorg for”.
Der er derfor behov for en diskussion om dannelse i Danmark, siger Svend Brinkmann, men vi er udfordret af systemet, som har lært os at tænke alt i gavnlighed.  

“Vi er blevet spændt for en nyttevogn, og derfor er det svært at tale om dannelse, for det politiske sprog er blevet så nytteorienteret”.

I begyndelsen af maj skrev Svend Brinkmann derfor et debatindlæg i Politiken, hvor han opfordrede politikerne til at starte en diskussion om dannelse i forbindelse med valgkampen – men dannelsesdiskussionen kom aldrig.

“Dannelse skubbes altid ind under kulturpolitik, og ingen interesserer sig for det. Det er sørgeligt, men meget forståeligt, da det er et abstrakt begreb. Jeg havde bare håbet, at politikerne kunne være lidt visionære og tage fat i diskussionen. Det ville være på sin plads at tale om, hvordan nogle ting bare er vigtige”.

Ungdommens dannelse

Det går særligt ud over de yngre generationer, når dannelsesspørgsmålet udelades, forklarer han. De unge i dag vokser nemlig op uden at forstå, hvordan nogle fundamentale grundsten har en altafgørende værdi for dem og for samfundet. 

“Der er ting i vores fælles liv, som bare er vigtige, og det skal vi have et sprog om. Diskussionen om dannelse har for eksempel blandt andet betydning for uddannelsespolitik og værdipolitik”, forklarer Svend Brinkmann. 

Også direktør på Nationalmuseet Rane Willerslev er for nylig gået ind i kampen for at gøre danskerne mere dannede.    

Han udgav i foråret “en selvhjælpsbog” om dannelse med titlen “Rygrad og rummelighed – Et oplæg til et mere modigt dannelsesbegreb”.

Han mener, at det er vigtigt at forstå værdien i dannelse. Forudsætningen for at leve dannet er ifølge ham, at man ikke tror, man kommer let til noget. Al dannelse kræver udholdenhed, men det skal kombineres med rummelighed, hvor man tør lege med viden og tænke innovativt.

“Jeg synes, at det har større værdi at kunne tænke ud af boksen. I dag belønner uddannelsessystemet for eksempel kun den perfekte præstation. Der er ikke plads til at være kreativ og modig, men det bør belønnes og ikke straffes”, siger Rane Willerslev.

Mere end bare karakterer

I foråret meddelte den daværende regering, at den ville indføre karakteren 12+ på karakterskalaen.
Karakteren 12+ skulle være en belønning for det ekstraordinære, så der ikke bare var fokus på at være fejlfri, sagde den daværende uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers (V) i en pressemeddelelse.

Rane Willerslev synes, at det er positivt, at politikerne forsøger at forbedre 7-trinsskalaen, men han er bekymret for, hvilken indflydelse en ny topkarakter vil have på de unge.

“Vi må passe på, at diskussionen ikke kun handler om 12 og 12+. Det afgørende er, at man fokuserer på elevens innovative evner og evnen til at formidle ting på nye måder”, siger Rane Willerslev.

Han har selv i sin tid som professor i social antropologi oplevet, at karaktersystemet har fejlet i at belønne de elever, som tør være kreative.

“De studerende gik alle sammen efter at få 12-taller, og den karakter skulle uddeles til den fejlfrie præstation. Det betød, at de elever, som nærmest ordret gengav, hvad jeg havde sagt i undervisningen, fik 12, mens de, som tænkte ud af boksen og tog en chance, ikke nødvendigvis blev belønnet. Men jeg vil meget hellere belønne det originale forsøg i stedet for en røvkedelig gengivelse af det, jeg har stået og sagt”.

Politikerne bærer ansvaret

I sit job som professor i psykologi på Aalborg Universitet oplever Svend Brinkmann også, at de unge i dag fokuserer mere på resultaterne end selve læringen.

“De studerende er meget naturligt blevet optaget af at komme hurtigst muligt igennem deres uddannelse. Det er også noget, de fra politisk side er blevet presset til gennem en del år. De er knap så villige til at fordybe sig i stoffet, alene fordi det er spændende og interesserer dem. De er blevet mere instrumentelt tænkende – hvad skal vi læse for at bestå eksamen og få høje karakterer?”

Svend Brinkmann tænker blandt andet på de mange uddannelsespolitiske initiativer, som er blevet indført de seneste år for at gøre det danske uddannelsessystem så effektivt og succesfuldt som muligt.

“Konkurrencementaliteten fylder også i uddannelsessystemet, hvor vi for eksempel allerede i folkeskolen tester vores børn for at vurdere deres færdigheder.

De vænner sig derfor til, at alt skal have en mening og kunne bruges til noget, for at det er værd at bruge tid på”.

Politikere: Dannelse er en prioritet

I forbindelse med Magisterbladets valgføljeton blev folketingspartiernes uddannelses- og forskningsordfører spurgt om, hvilken type dannelse de videregående uddannelser skal give.

Alle ordførerne var enige om, at dannelse er afgørende i vores samfund.

Venstres uddannelses- og forskningsordfører, Marcus Knuth, mente, at dannelsen i første omgang skulle tage udgangspunkt i uddannelserne, så de studerende er bedst rustet til arbejdsmarkedet:

“De videregående uddannelser skal først og fremmest give de studerende den faglige dannelse, som omkredser fagene i disciplinen, så de er bedst muligt rustet til at bruge disciplinen på et arbejdsmarked og i en verden, der er foranderlig”, skrev han i en mail til Magisterbladet.

Hos Radikale Venstre mener partiets uddannelses- og forskningsordfører, Sofie Carsten Nielsen, derimod, at dannelse skal inddrages i formålsbeskrivelsen på alle uddannelser:

“Jeg tror, vi skal have dannelse ind over det hele i uddannelsessystemet. En måde at gøre det på kunne være at få en formålsparagraf, der ligger fast. I Radikale Venstre mener vi, at uddannelse har værdi i sig selv”.