Forsker: Venstrefløjen har ødelagt sig selv - en ny regering kan blive et vendepunkt

Venstrefløjen har ødelagt sig selv, fordi den ikke har været i stand til at levere en fortælling om, hvordan den kan organisere sig på en slagkraftig og potent måde, der politisk kan imødegå de store aktuelle kriser og problemer.

Men det nye folketingsvalg er vælgerne dog rykket markant til venstre, og derfor har venstrefløjen fået en chance for at skabe en ny glansperiode i Danmark. Men det kræver, at et nyt projekt bliver rodfæstet i bevægelser i civilsamfundet som bl.a. fagbevægelsen. Det mener Malte Frøslee Ibsen, som er postdoc i politisk teori ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet og aktuel med bogen ’Den nye Internationale – hvorfor venstrefløjen skal omfavne Europa og demokratisere verden’.   

”I dag står venstrefløjen i en situation, hvor den stort set ikke har stået svagere end siden Bismarcks socialistlove. Men den har ødelagt sig selv, fordi den ikke har været i stand til at levere en fortælling om, hvordan venstrefløjen kan organisere sig på en slagkraftig og potent måde, der politisk kan imødegå de store aktuelle kriser og problemer. Her er der brug for ’Den nye internationale’«, siger Malte Frøslee Ibsen til Politiken.

Forskeren peger på, at der i Danmark og mange europæiske lande er opstået en tillids- og legitimitetskrise, hvor vælgerne ikke længere har tillid til, at politikerne kan løse de problemer, almindelige mennesker mærker i deres hverdag.

Men spiller Mette Frederiksen sine kort rigtigt, kan hun ifølge Malte Frøslee Ibsen stille sig i spidsen for et storstilet politisk projekt, der endegyldigt kan tage livet af det neoliberale paradigme, som siden begyndelsen af 1980’erne har sat dagsordenen i både dansk og international politik. 

Det kræver dog, at den en kommende socialdemokratisk statsminister løser store kriser som klimakrisen i en koalition med andre lande. Og her er EU et oplagt omdrejningspunkt for Danmark i det internationale samarbejde.

”Det er i EU, at vi har brug for en stærk dansk socialdemokratisk statsminister, der med opbakning fra venstrefløjen og de radikale gør sig til talsperson for et realistisk bud på, hvordan vi løser problemerne omkring den grønne omstilling og den stigende ulighed i verden”, siger forskeren.

Opbakning fra fagbevægelsen er afgørende

Hvis politikerne skal have vælgernes tillid tilbage, så skal der ifølge Malthe Frøslee Ibsen formuleres en ny og realistisk fortælling om, hvordan politikerne vil skabe forbedringer i hverdagen – samtidig med at de løser klimakrisen.

”I en politisk virkelighed, som er præget af apati og vrede mod de etablerede politiske kræfter og institutioner, kan man kun komme ud af denne legitimitetskrise, hvis man genetablerer et reelt håb for folk – et håb, der skal skabes gennem politiske forslag og en politik, som over for borgerne faktisk demonstrerer, at vi med demokratisk politik igen kan blive styrende for den måde, vores samfund er ordnet på”, siger han.

Et venstrefløjsprojekt som dette kun desuden kan lykkes, hvis politikerne kobler det op på civilsamfundet med rod i bl.a. fagbevægelsen.

”Venstrefløjen vil ikke kunne lykkes på samme måde, som Merkel gjorde, ved at ringe rundt og true folk på plads. Det skal rodfæstes i nogle civilsamfundsbevægelser – i fagbevægelsen, i grønne græsrodsbevægelser og den slags. De bevægelser er netop også særdeles aktive i øjeblikket, hvor vi ser den ene store klimademonstration efter den anden”.

Mulig ny glansperiode forude

Her og nu er Radikale Venstre ifølge Malte Frøslee Ibsen den største barriere for Mette Frederiksen og resten af venstrefløjen. For Radikale Venstre skal lægge stemmer til en socialdemokratisk statsminister.

Men besinder de radikale sig på kravene i den økonomiske politik, mener forskeren, der er klare tegn på, at man kan se begyndelsen på en ny glansperiode for både Danmark og Europa.

”Jeg tror selvfølgelig ikke på, at man kan lykkes med at demokratisere EU inden for den næste firårige periode, men hvis man kan sætte et nyt projekt i søen og genskabe en fortælling om EU’s potentiale for at skabe reelle løsninger på ulighed og klima, er vi allerede nået et godt stykke af vejen”.