Professor Birgitte Possing: Der har altid været en ubevidst kvotering af mænd

”Vi går ganske enkelt glip af noget, når vi taber kvinderne undervejs”, siger Thomas Bjørnholm, forskningsdirektør i Villum Fonden, som har besluttet at lave en pulje til natur- og teknisk videnskabelig forskning, som kun kvinder kan søge.

”Al den forskning i kønsbalancen, vi har set på, tyder på, at man får bedre forskningsresultater og en bedre dynamik i forskningsteam som har en god balance mellem kvinder og mænd. Så det er værd at gå efter”, siger Thomas Bjørnholm.

Birgitte Possing, som fornylig har skrevet bogen ”Argumenter imod kvinder”, er enig i, at det er godt med erfaringer fra begge køn, for kvinder stiller ofte nogle andre spørgsmål end mænd og griber forskningen an på en anden måde.

Problemet er bare, at kvinderne mangler, når man kigger på laget af forskere på lektor- og især professorniveau.

Villum Fonden oplyser, at omkring én ud af syv professorer indenfor natur og teknisk videnskab er kvinder, Samlet set udgør kvinder på professor-, lektor- eller adjunktniveau blot 26 procent, og de bliver bare færre og færre, jo længere frem i det typiske akademiske karriereforløb man kommer.

Ubevidst kvotering af mænd
Birgitte Possing har været medlem af bestyrelsen for Danmarks Grundforskingsfond og kom i den sammenhæng i kontakt med mange dygtige kvinder, som faldt ud af forskningsmiljøet, da de fik børn. Derfor spurgte hun både kvinder og mænd, hvad de gjorde, når de fik børn.

”Kvinderne sagde, at de holdt orlov, og ville komme tilbage, mens mændene sagde ”det går nok” og arbejdede op til 80 timer om ugen”, siger hun.

”Kvinderne kom så tilbage på 37 timer, og det bliver man ikke karriereforsker af”, siger Birgitte Possing, som derfor mener, at der ud over forskningsmidler også skal mentorpleje og en opfordringskultur til, så kvinder både får opmærksomhed og midler.

”Nogle vil argumentere imod det, men jeg mener, at der altid har været kvotering på mænd. Godt nok ubevidst, men man har altid opfordret fremstormende unge mænd til at søge videre, og derfor er der brug for at bryde nogle vaner”.

Midler til udlandsophold
For at give kvinderne tid og luft til at forske, mener hun, det er vigtigt, at universiteterne også sætter midler af til, at kvinder med børn kan få hjælp til børnepasning og hushjælp.

”Det vil helt klart hjælpe. Især hvis vi også får øremærket barsel til mænd, så kvinderne ikke er væk i et helt år. Hvis man gjorde det sådan, ville det betyde, at kvinderne får mulighed for at rejse ud i verden, og det skal man i dag som forsker”, siger hun.

Derfor roser hun også Villum Fonden for med det det nye ”Villum International Postdoc Programme” at tilbyde finansiering af øgede leveomkostninger efter behov, for eksempel støtte til medfølgende partner og børn i forbindelse med udlandsophold, som er en fast del af programmet.

Penge og fokus gør en forskel
Thomas Bjørnholm er enig i, at der sikkert er andet end penge, der skal til for at fastholde kvinderne på universiteterne. For eksempel en kultur, som er mere kvindevenlig.

”Puljen er ikke en tryllestav, men vi kan gøre det markant mere attraktivt at starte en karriere på universitetet med puljen”, siger han, og understreger, at det er et fælles projekt med universiteterne, som skal indstille kvinder til at modtage midler fra puljen.

”Derfor skal de også tage sig af dem, når de for eksempel kommer tilbage fra udlandsophold, så det er i høj grad et fællesprojekt, som også er blevet til på baggrund af dialog med universitetsledelserne”, siger han.

Han fortæller, at de håber at kunne støtte cirka 5 kvinder om året. Og selv om, de mener, at behovet for nyskabelse indenfor naturvidenskab og teknik er 50-60 forskere om året og dermed cirka 25 kvinder, er det en god begyndelse.

”Villum Fonden kan ikke gøre noget ved den daglige kultur på universiteterne, men vi kan være med til at skabe rollemodeller, som kan være med til at ændre kulturen. Og fordi vi gør det sammen med universitetsledelserne, er det også indirekte med til at ændre kulturen på ledelsesplan”, siger Thomas Bjørnholm.

Et generøst miljø
Birgitte Possing er enig i, at kulturen på universiteterne kan være svær for kvindelige forskere at være i. Hun mener dog også, det er naivt at tro, at flere kvinder får konkurrencen til at gå væk. For hvis man skal begå sig i forskningsverdenen, skal man kunne klare konkurrencen, som er en stor del af drivkraften i eliteforskningsverdenen.

Man kan dog glæde sig over, at når man kommer langt nok i sin forskning, kan man lave arbejdsmiljøer, som både mænd og kvinder kan holde ud at være i.

Som eksempel nævner hun et Center of exellence på astronomi, som var ledet af Jeppe Dyre.

”Ham vil jeg gerne fremhæve som en af dem, der kunne lave en ’turnaround’, fordi han skabte betingelser, hvor unge kvinder og mænd kunne trives.

”Han besluttede sig også for at prioritere de kvindelige talenter, og eliteforskeren Anja Cetti Andersen er en af dem, der kom ud af det. Han gjorde det blandt andet ved at skabe mentorskab og ved at skabe et transparent miljø”, siger Birgitte Possing, der selv har haft et forskningscenter med flere køn, aldre og specialer.

”Vi holdte for eksempel seminarer, hvor kun centerets medarbejdere deltog, og hvor alle kunne fremlægge i trygge rammer. Også unge forskere, som var i tvivl. Og de fik lige så gode betingelser som andre. Det skabte en generøsitet i miljøet, hvor man hjalp hinanden”, siger hun.

”Det er lige som med små kyllinger, lam og børn. Man tager sig af dem, indtil de er klar til at blive puffet hen til kanten. Hvis de så ikke tør hoppe, siger man: ”du er klar, hvorfor tør du ikke. Lad os tale om, hvad du mangler. Det er god ledelse”, siger hun.