Danske forskere i førertrøjen som de mest citerede i verden

Danske forskere er helt fremme i verdenseliten. Så meget at de i dag indtager førertrøjen sammen med Schweiz og Holland, når det gælder den såkaldte citation impact – hvor meget man citeres i de mest anerkendte forskningspublikationer på verdensplan. Det viser en ny opgørelse fra Det amerikanske analysefirma Clairvate Analytics.

Firmaet definerer de mest citerede forskere som dem, der har været (med)forfatter til de 1 procent mest citerede videnskabelige artikler. Og analysen viser, at der det seneste år er sket mere end en fordobling af forskere fra danske universiteter, som er blandt de mest citerede i de verdens mest anerkendte publikationer. Mens der i 2017 var 29 forskere blandt de mest citerede forskere på verdensplan var tallet i 2018 vokset til 77 forskere, skriver Sciencereport.

Stærk tradition for grundforskning

Professor i Is, Klima og Geofysik ved Niels Bohr Instituttet Dorthe Dahl-Jensen forsker fortrinsvis i rekonstruktionen af fortidens klima ved brug af iskernedata og borehulsdata. Hun er en af de danske forskere, som figurer på listen. 

”Det er jeg meget stolt af og glad over. Det er jo den bedste liste, man som forsker kan være på. I stedet for at fokusere på, hvor mange publikationer man er med i, så handler det om at være med i de publikationer, der rent faktisk bliver citeret”, siger Dorthe Dahl-Jensen til Magisterbladet.

At Danmark på denne liste træder ind blandt de bedste lande er ifølge Dorthe Dahl-Jensen et resultat af en stærk tradition for grundforskning i Danmark.

”Vi er blandt de første lande som introducerede grundforskning, hvor der lægges stor vægt på excellence i forskningen, i stedet for udelukkende at fokusere på at støtte forskning som skal være direkte brugbar. Det har givet en tradition for forskning, som er meget stærk, og som nu også viser, at vi internationalt klarer os rigtig godt”, siger Dorthe Dahl-Jensen.

Først og fremmest et kulturspørgsmål

I Danmark er det i dag blevet sådan, at hvis du skal være forsker på et dansk universitet, skal du være en meget aktiv forsker og publicere dit arbejde i de bedste tidsskrifter. Det er først og fremmest et kulturspørgsmål, at man hele tiden skal publicere sit arbejde, og det lærer man også de nye, unge forskere, fortæller formand for Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (DFiR).

Han mener, at forskningskulturen  i Danmark er årsagen til den ”imponerende” stigning: 

”Så når antallet af danske forskere, der er blandt de mest citerede i verden, stiger, er det en konsekvens af den kultur”, siger Jens Oddershede til Sciencereport.

 Han kan dog ikke svare på, hvorfor der det seneste år er sket en så markant stigning af danske forskere blandt verdens bedste. Men ifølge ham har der siden 90’erne generelt været ”en enorm satsning på eliten” inden for dansk forskning, og stigningen hænger sammen med Globaliseringsforliget fra 2006, hvor man tilførte forskningsområdet flere milliarder:

”Det her, tror jeg, er en langtidseffekt af at øge midlerne til forskning, som man gjorde med globaliseringsmidlerne. Nu ser vi effekterne af en kulturændring og tilførsel af midler”, siger Jens Oddershede.

Ikke optimist for fremtiden

Dorthe Dahl-Jensen håber, at danske forskere kan blive i førertrøjen, men hun er ikke optimist, når hun ser på, hvad der er sket af besparelser på forskning og uddannelse, og hvordan forskerne bliver behandlet, i Danmark de seneste år.

”Jeg håber da, at Danmark bliver ved med at gå frem på de indikatorer, men vi forskere har ikke medvind på Købehavns Universitet i øjeblikket”, siger hun.

Hun henviser bl.a. til sagen om, at fem internationale topforskere med dna-forsker Eske Willerslev i spidsen i et halvt år forsøgte at slippe væk fra Københavns Universitet, fordi de var frustrerede over, at KU flyttede deres forskning fra Statens Naturhistoriske Museum, som de har gjort til verdens førende naturvidenskabelige forskningsmuseum. Derfor forhandlede de med flere danske og udenlandske universiteter, senest Syddansk Universitet, SDU, om en samlet overtagelse af deres forskning. Efter et langstrakt forløb fandt Københavns Universitet og topforskerne i slutningen af maj måned en løsning, så de bliver på universitetet.  

Også på Niels Bohr, hvor Dorthe Dahl-Jensen er ansat, har der været store problemer. Byggesjusk og følgeomkostninger til forskning og administration har tvunget det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på instituttet til at nedlægge stillinger.

Selv om Niels Bohr har haft stor succes, har det haft underskud på 4-8 millioner kr. tre år i træk. Sidste år skulle instituttet spare fem mio. kr. i lønomkostninger og måtte fyre syv ansatte.

Det er ifølge Dorthe Dahl-Jensen ”superdeprimerende” at skulle forholde sig til sådanne forhold som forsker, når man forsøger at lave highperformance forskning i Danmark.

”Det har ramt os hårdt, at vi har været igennem en stor sparerunde. Jeg savner i det hele taget en ledelse, der viser, at den sætter pris på de forskere, som gør en stor indsats. Det viser denne nye opgørelse jo også helt konkret, at danske forskere faktisk gør”, siger Dorthe Dahl-Jensen.

I år er halvdelen af forskerne i hendes forskningsgruppe ellers med på den liste.

”Det viser jo, at vores forskning er vigtig og bliver læst af rigtig mange”, siger Dorthe Dahl-Jensen.