100 virksomheder lover at ansætte bachelorer: Kun tre har overenskomst

Det skal være nemmere for studerende på universiteterne at prøve kræfter med arbejdsmarkedet efter deres bacheloruddannelse.

Derfor har uddannelsesminister Tommy Ahlers (V) fået 100 private virksomheder til at skrive under på en hensigtserklæring om, at de vil ansætte bachelorer.

“Bachelorløftet” er en del af en større politisk aftale om et mere fleksibelt uddannelsessystem, der skal skabe større relevans og en bedre kobling til erhvervslivet i universitetsuddannelserne.

I Dansk Magisterforening understreger formand Camilla Gregersen, at virksomhederne skal tilbyde bachelorerne reelt akademisk arbejde og en ordentlig løn.

Hverken løn eller jobindhold er nævnt i aftaleteksten, og kun tre af de 100 virksomheder har indgået en overenskomst for akademikere.

“Det er afgørende, at arbejdet har akademisk karakter. De skal ikke løse HK-opgaver, men prøve deres faglighed af i akademisk udfordrende opgaver”, siger Camilla Gregersen.

“Og dernæst skal bachelorerne naturligvis aflønnes for det akademiske arbejde, de udfører. Den overvejelse regner jeg med, at de over 100 private virksomheder har gjort. Vi kommer til at følge lønudviklingen – også for at sikre, at der ikke sker løndumping”. 

“Overuddannelse” giver ikke lavere løn
Bestræbelserne for at fremme udviklingen af et bachelorarbejdsmarked bakkes op af den borgerlig-liberale tænketank CEPOS. Her er holdningen, at universiteterne i dag overuddanner en del kandidatstuderende.

“Det er rigtig fornuftigt, hvis flere studerende finder et arbejde efter bachelor­delen. Nogle kan vende tilbage til studierne, og andre kan blive på arbejdsmarkedet frem for at bruge to år ekstra på universitetet, der måske ikke vil give dem mere humankapital eller medvirke til at løfte produktiviteten”, siger cheføkonom i CEPOS Mads Lundby Hansen.

Ifølge en undersøgelse fra Rockwool Fonden arbejder en hel del kandidatuddannede i job, de i princippet er overkvalificerede til. Men intet tyder på, at det har været en dårlig investering for dem at tage uddannelsen.

“Det er faktisk 50 pct. af alle med en kandidatuddannelse, der arbejder under deres uddannelsesmæssige niveau. Det kunne give en mistanke om, at vi overuddanner, men det er meget lidt, vi taber på det som samfund, da det samlede løntab kun er 1. pct. Det tyder på, at de tager viden med sig til de her job, som skaber en større produktivitet, der afspejler sig i lønnen”, siger Rockwool Fondens forskningschef, professor Jan Rose Skaksen.

Ifølge Dansk Magisterforening har nyuddannede kandidater under normale omstændigheder en indkomst, der svinger mellem 33.000 og 39.000 alt afhængig af fag og branche. Og det lønniveau kan Danish Crown, der har skrevet under på bachelorløftet, sagtens matche, oplyser HR-direktør Andreas Friis. Han forestiller sig at slagterigigantens bachelorer kan se frem til en løn, der starter ved de 29.000 kr.

“Men det er jo noget markedet vil diktere, og det afhænger vel også af den erfaring man kommer med. Jeg har ikke en frygt for, at bachelorløftet vil føre til løndumping”, siger han.

Og bachelorerne behøver heller ikke frygte, at de bliver sat til at slagte grise.

“Vi har brug for nogen, der kan sætte sig ned og analysere de mange data, vi har om produktivitet og om kunder og segmenter. Det kan vi sagtens blive endnu skarpere på, og til det behøver vi ikke kandidatuddannede”, siger Andreas Friis.