Universiteter ikke enige om ændring af karakterskala

Uddannelsesminister Tommy Ahlers har fat i to centrale pointer, når han på baggrund af en ny evaluering af 7-trins-skalaen peger på, at skalaen dels ikke giver mulighed for at belønne den ekstraordinære præstation, og dels at springene mellem karaktererne 4, 7 og 10 er for store.

Sådan lyder reaktionerne på fire universiteter, der alle også bifalder ministerens ønske om at gøre noget ved problemet. Men her stopper enigheden også. For rektorer og prorektorer, som Magisterbladet har talt med, giver forskellige forslag til løsninger, som spænder fra små ændringer til gennemgribende reformer.

Dermed synes universiteterne heller ikke at dele det synspunkt, som rektorformand Anders Bjarklev gør sig til talsmand for i  Berlingske mandag, hvor han siger, at der ikke er det store behov for en ændring af karakterskalen. 

"Som udgangspunkt vil jeg faktisk sige, at jeg synes, den nuværende skala fungerer ganske fornuftigt og giver et retvisende billede af de studerende, der bedømmes på den".

Aalborg Universitet:

På Aalborg universitet ønsker rektor Per Michael Johansen først og fremmest en mindre ændring, der tilgodeser en bedre mulighed for at belønne det exceptionelle, som i det gamle karaktersystem var forbundet med karakteren 13.

”På Aalborg Universitet er vi enige om at, der mangler en karakter for det enestående. Som universitet lægger vi vægt på, at de studerende gennem en problembaseret tilgang har mulighed for at bidrage med selvstændig tænkning. Det har vi ikke i tilstrækkelig grad mulighed for at honorere i dag. Det kunne måske ordnes med plusser og minusser, som man kan lægge til karakteren”.

Per Michael Johansen ser ikke behovet for en større reform.

”Grundlæggende synes vi, at man er nødt til at bevare skalaen, så den fortsat kan bruges internationalt, som det er tilfældet i dag. Så vi er ikke fortalere for, at man findfører en ny karakterskala som sådan”, siger han.    

Københavns Universitet:

Prorektor for uddannelse på Københavns Universitet, Bente Merete Stallknecht, mener ligesom Per Michael Johansen, at der skal laves en mindre justering.

”Vi anerkender, at der kan være behov for at justere karakterskalaen, men vi ønsker ikke en helt ny skala. En måde, universiteterne kan bidrage, er ved at gå ind og arbejde med målbeskrivelser for kurser”.

For Bente Merete Stallknecht er det særlig vigtigt, at skalaen er internationalt genkendelig.

”Karalterskalaen fungerer godt for os i dag i forhold til det internationale samarbejde med blandt andet udveksling af studerende.  Den er forståelig på tværs af lande”, siger hun.

Når Bente Merete Stallknecht er modstander af en større reform, skyldes det også, at det administrativt og praktisk er omkostningstungt at lave en ny skala.

”Vi har jo faktisk haft den nuværende skala i relativ kort tid. Og jeg synes faktisk, at det er en pointe, at når vi taler om den store differentiering af karakter i midterfeltet, ja så ønskede man faktisk i den daværende karakterkommission at lave en sikker differentiering. Det var derfor, at skalaen blev indrettet som den gjorde, men det ser så ud til ikke helt at være lykkedes”.

Aarhus Universitet:

På Aarhus Universitet er prorektor Berit Eika helt enig i den diagnose, som den nye rapport stiller. Men på AU lyder meldingen, at mindre justeringer ikke er mulige.

”Vores holdning er, at selv små justeringer vil give et kæmpe arbejde, hvor man i flere år skal konvertere og omregne mellem de forskellige systemer. Og der mener vi, at skal man i gang, ja så kan man lige så godt tage ordentligt fat. Skalaen skal være let at anvende, og der skal f.eks. ikke være de store spring mellem 4, 7 og 10, som der er i dag”, siger hun.

Men det er ikke AU’s eneste ønske.

”Frem for syv trin bør man snarere lave en 11-punktsskala fra 0-10, hvor den øverste karakter er forbeholdt usædvanlige og exceptionelle præstationer”.

I modsætning til KU ser Berit Eika ikke den internationale sammenlignelighed som noget, der kan løses med et snuptag.

”Vi vil gerne være internationalt sammenlignelige, men sagen er bare, at der allerede i dag er stor variation i karaktersystemer, fordi der ikke er én dominerende international standard. Så jeg er ikke sikker på, at vi kan løse det problem med en ny skala”.

Roskilde Universitet:

Ifølge rektor på Roskilde Universitet, Hanne Lett Andersen, er uddannelsesminister Tommy Ahlers (V) forslag ”super klogt”. Hun har selv igennem flere år været en markant fortaler for ændringer i det nuværende karaltersystem.

Hanne Leth Andersen har selv foreslået en skala bestående af 2-4-6-8-10-12. Det giver en lige afstand mellem karakterne, ligesom det fjerner minus-karakteren.

”Vi har jo også den vane, at vi bruger karaktergennemsnittet, når vi vurderer de unges karakterer fra gymnasiet. Derfor skal der selvfølgelig være samme numeriske afstand mellem de enkelte karakterer, og de nuværende spring er heller ikke hensigtsmæssige fordi de skaber ekstra hårde markereringer”, siger hun.

Også RUC’s rektor mener, at en ændring skal tage højde for exceptionelle præstationer.

”Kald det exceptionelt, originalt eller enestående, uanset hvad er der noget, vi ikke har fået med over i det nye system”, siger Hanne Leth Andersen

Men derudover mener hun også, at der skal gøre op med de bagvedliggende præmisser i den nuværende karaktergivning. For censorer skal tage udgangspunkt i karakteren 12 og så trække fra i forhold til de studerende præstationer.

”Jeg mener, at en skala skal være med til at opbygge og motivere de studerende. I dag er det modsatte tilfældet.  Den peger på det, de ikke kan, frem for at bygge op. Så egentlig mener jeg ikke, at det kun er 12, der skal vurderes som noget særligt. Det skal de andre karakterer også. De skal orienteres mod styrker frem for mangler”.

Og i modsætning til AU’s prorektor mener Hanne Leth Andersen ikke, at ændringerne behøver at medføre omkalfatringer af det nuværende system. 

”Det behøver ikke være svært at lave en justering, hvor man som minimum ikke har det samme store spænd i skalaen som i dag.  Og jeg mener sådan set også, at man forholdsvis nemt kan lave en justering af de bagvedlæggende beskrivelser. Selvfølgelig koster det, men jeg mener ikke, at det behøver være vanskeligt eller kræver et helt nyt system”.

Syddansk Universitet:
Rektor Henrik Dam har ingen kommentarer til ministerens udspil