Underviser: Vi vil vældig gerne involveres i vores eget arbejde
© Hans Søndergård
Kritisk evaluering fra Uddannelses- og Forskningsministeriet af læreruddannelsen kan blive en del af valgkampen. At læreruddannelsen skulle være for dårlig, er ikke en overraskende konklusion, for politikerne reformerer konstant og tager ikke underviserne med på råd, når det sker, pointerer underviser og tillidsrepræsentant på læreruddannelse.
Læringskulturen på læreruddannelsen ikke er ambitiøs nok. Og de studerende kommer generelt igennem læreruddannelsen med for lav studieintensitet. Det viser en nye evaluering af læreruddannelsen, som en ekspertgruppe har afleveret til Uddannelses- og Forskningsministeriet.
Her fastslår ekspertgruppen, at ambitionsniveauet skal hæves.
Men at ekspertgruppen kommer frem til, at læreruddannelsen ikke er god nok i dag er ikke overraskende. Det mener Anders Henning Simonsen, som er tillidsrepræsentant og underviser på læreruddannelsen UCC Syd i Haderslev.
"Man får det svar, som man spørger efter. Det har ministeriet fået. Læreruddannelsen er hele tiden under kritik for ikke at være god nok", siger han.
Et af de kritiske punkter, som fremhæves i evalueringen er, at uddannelsen er usammenhængende med mange små moduler. Men den tidligere progression i læreruddannelsen forsvandt, fordi der ikke måtte være progression i fagene bortset fra i praktikken, pointerer Anders Henning Simonsen:
"Kejseren har derfor fået, hvad kejseren vil have. Undervisning uden progression giver ikke mening, fordi man så skal starte fra nul hver gang. Den logiske progression, der ofte er i, at man bygger forståelse op i både indhold og i faglig didaktisk forståelse, er ikke skrevet ind i den nuværende læreruddannelse, og det fejlgreb pointerede vi allerede, da sidste lov blev gennemført".
Snart 30 år siden at underviserne blev hørt
Han pointerer, at sidste gang underviserne var involveret i evalueringen af hele læreruddannelsen på landsplan var i lov om læreruddannelsen af 1991. På de knap 30 år har politikerne med en række udvalg lavet reform på reform af læreruddannelsen, uden én ene eneste gang at tage underviserne med på råd.
"Alle mulige andre har skullet være kloge på læreruddannelsen med det resultat, at man igen og igen skal reformere, evaluere og lave om på læreruddannelsen", siger Anders Henning Simonsen, som gerne ser se, at underviserne inviteres med i det udvalg, som skal nedsættes for at forbedre læreruddannelsen.
Der har været reform af læreruddannelsen i 1991, 1997, 2003, 2006 og igen i 2012, hvor en reform skulle sænke et højt frafald fra læreruddannelsen og sikre mere faglig kvalitet. Men fra 2006 og til reformen blev indført i 2012 droppede 32 procent i gennemsnit ud, viste tal fra Uddannelsesministeriet. På baggrund af en ny evaluering af læreruddannelsen i starten af 2018 udmeldte daværende uddannelsesminister Søren Pind (V), at læreruddannelse igen skulle ændres.
Men at ekspertgruppen kommer frem til, at læreruddannelsen ikke er god nok i dag er ikke overraskende. Det mener Anders Henning Simonsen, som er tillidsrepræsentant og underviser på læreruddannelsen UCC Syd i Haderslev.
"Man får det svar, som man spørger efter. Det har ministeriet fået. Læreruddannelsen er hele tiden under kritik for ikke at være god nok", siger han.
Et af de kritiske punkter, som fremhæves i evalueringen er, at uddannelsen er usammenhængende med mange små moduler. Men den tidligere progression i læreruddannelsen forsvandt, fordi der ikke måtte være progression i fagene bortset fra i praktikken, pointerer Anders Henning Simonsen:
"Kejseren har derfor fået, hvad kejseren vil have. Undervisning uden progression giver ikke mening, fordi man så skal starte fra nul hver gang. Den logiske progression, der ofte er i, at man bygger forståelse op i både indhold og i faglig didaktisk forståelse, er ikke skrevet ind i den nuværende læreruddannelse, og det fejlgreb pointerede vi allerede, da sidste lov blev gennemført".
Snart 30 år siden at underviserne blev hørt
Han pointerer, at sidste gang underviserne var involveret i evalueringen af hele læreruddannelsen på landsplan var i lov om læreruddannelsen af 1991. På de knap 30 år har politikerne med en række udvalg lavet reform på reform af læreruddannelsen, uden én ene eneste gang at tage underviserne med på råd.
"Alle mulige andre har skullet være kloge på læreruddannelsen med det resultat, at man igen og igen skal reformere, evaluere og lave om på læreruddannelsen", siger Anders Henning Simonsen, som gerne ser se, at underviserne inviteres med i det udvalg, som skal nedsættes for at forbedre læreruddannelsen.
Der har været reform af læreruddannelsen i 1991, 1997, 2003, 2006 og igen i 2012, hvor en reform skulle sænke et højt frafald fra læreruddannelsen og sikre mere faglig kvalitet. Men fra 2006 og til reformen blev indført i 2012 droppede 32 procent i gennemsnit ud, viste tal fra Uddannelsesministeriet. På baggrund af en ny evaluering af læreruddannelsen i starten af 2018 udmeldte daværende uddannelsesminister Søren Pind (V), at læreruddannelse igen skulle ændres.
5-årig uddannelse kan være på vej
Flere partier udmelder nu, at de ønsker en 5-årig læreruddannelse. Med de udmeldinger og en ny kritisk evaluering kan en 5-årige læreruddannelse derfor meget vel blive en del af valgkampen, skriver Politiken.
Ifølge Anders Henning Simonsen handler det mere om rammerne og uddannelsen indhold end uddannelsen længde.
"Måske man skulle kigge på strukturen for den nuværende uddannelse og sørge for ordentlige rammer først. Der skal flere penge til og ansættes flere undervisere. Vi har slet ikke tid til at sætte os ind i ny forskning og nye arbejdsopgaver i dag", siger han.
I efteråret 2018 påpegede professor Jens Rasmussen ved DPU på Aarhus Universitet overfor Folkeskolen, at reformer af læreruddannelsen skal have langt bedre tid til at falde på plads, end det sker i dag.
"Man kan justere og udvikle på den uddannelse, der er og så i øvrigt give tid og ro til, at tingene bliver implementeret. Og det tager mindst fem til ti år for en reform at slå igennem", sagde han siger han og konstaterede, at Danmark i snit have lavet nye reformer af læreruddannelsen omkring hvert femte år. Finland, som typisk scorer højt i undersøgelser om uddannelse, udmærker sig ved få reformer. Også Anders Henning Simonsen pointerer, at reformer af læreruddannelsen går alt for hurtigt.
"Det er fint man laver evalueringer og udpeger punkter, som man vil have fokus på for at løse udfordringer eller mangler. Men så skal der også tid til at nedsætte udvalg og tænke sig om. Dette kan ikke gøres på en formiddag", siger han og fastslår:
"Der findes nok ikke nogen anden uddannelse, der er så regel- og kompetencemålsstyret som læreruddannelsen. Og dem så har kloget sig på området er folk som i bund og grund ikke underviser på læreruddannelsen".
