Underviser på pædagoguddannelse siger op, fordi arbejdet er underfinansieret
© Wikimedia Commons
I et debatindlæg fortæller cand.mag og underviser på pædagoguddannelsen Julie Top-Nørgaard, at hun har sagt sit job på Københavns Professionshøjskole, fordi hun mener, arbejdet er systematisk underfinansieret. Hvad siger arbejdsmiljørepræsentant og skolens ledelse til det synspunkt?
Julie Top-Nørgaard har fået nok. Hun siger sit arbejde op. I to år har hun været løstansat underviser på Pædagoguddannelsen på Københavns Professionshøjskole, hvor hun oplever, at arbejdet er "systematisk underfinansieret". Det skriver hun i et debatindlæg i Politiken.
"Grundlæggende er vilkårene ikke så forskellige for løst- og fastansatte. De løstansatte er underbetalt, de fastansatte er overbebyrdede. Forskellen er den samme", skriver Julie Top-Nørgaard og fastslår, at arbejdet er alt for hårdt. Og at hun fagligt ikke længere kan stå på mål for kvaliteten overfor de studerende:
"Jeg kan ikke forklare de studerende, hvordan vi undervisere er nødt til hele tiden at skære hjørner, eller hvordan jeg forsøger at overbevise mig selv om, at jeg arbejder mindre, end jeg gør, for at kunne se mig selv i øjnene", skriver hun og fastslår samtidig:
Arbejdsmiljørepræsentant og lektor på pædagoguddannelsen Uffe Lund forklarer, at der nok ikke er nogen undervisere på Pædagoguddannelsen, som er uenige i Julies grundsynspunkt.
"Pædagoguddannelsen er underfinansieret. Det har vores ledelse også selv peget på. Det er klart genkendeligt generelt blandt underviserne, at arbejdsmiljøet er presset, og at det hænger tæt sammen med de i voksende grad sparsomme ressourcer, vi har, som stadig løbende bliver beskåret over finansloven – de seneste år under betegnelsen omprioriteringsbidrag", siger Uffe Lund.
Uffe Lund er ikke bekendt med at andre undervisere har taget samme konsekvens som Julie Top-Nørgaard og sagt sin stilling op på grund af "systematisk underfinansiering".
"Men mange står med det dilemma. Med de store sammenlægninger af professionshøjskolerne er der ikke rigtig andre steder at søge job, med mindre man helt skifter branche. Arbejdspresset findes jo i dag på alle offentlige institutioner", siger han.
Stort antal løstansatte hænger i med håbet
Uffe Lund forklarer, at man de senere år har set, at et forholdsvist stort antal løstansatte på professionshøjskolen ”hænger i” med i håbet om, at det midlertidige job med tiden kan blive til en fastansættelse. Hovedtendensen er dog, at der relativt sjældent bliver fastansat nogen, og at tendensen desuden er faldende. De giver desuden udtryk for frustrationer over at befinde sig i organisationens periferi. De får ikke informationer, får ikke timer til at deltage i møder og inviteres ikke til faglige møder.
"Antallet af undervisere bliver beskåret så meget, at det i dag er svært at få arbejdsopgaverne løst på et fagligt, forsvarligt niveau. Derfor bliver der i stigende grad brugt penge på løstansatte til at fylde de huller, der opstår".
Ledelsen: Pædagoguddannelsen har historisk været underfinansieret
Men hvad synes ledelsen på Københavns Professionshøjskole om at høre, at en underviser har fået nok og siger op offentligt, fordi hun mener, at arbejdet på stedet er systematisk underfinansieret?
"Som vores rektor også tidligere har sagt, er det, indiskutabelt, at omprioriteringsbidraget har nogle konsekvenser for os. Det er rigtig mange penge og mange årsværk, der er tale om, at vi skal spare. Pædagoguddannelsen, hvor Julie er ansat, er en af de uddannelser med det laveste taxameter og har historisk være underfinansieret. Hvis besparelserne kører videre frem til 2022, vil vi få svært ved at kunne levere den kvalitet, som vi har til opdrag", siger Annegrete Juul, som er dekan på Det Pædagogiske og samfundsfaglige fakultet på Københavns Professionshøjskole.
Julie Top-Nørgaard lægger bl.a. til grund for sin opsigelse, at de løstansatte på professionshøjskolen er underbetalt i forhold til alt det merarbejde, som ikke registreres, men som de faktisk lægger i arbejdet. Er det rigtigt?
"Alle har en norm, og der er aftalt en opgaveportefølje mellem den enkelte leder og medarbejdere, som hele tiden skal følges. Hvis vi pålægger vores medarbejdere overarbejde, så betaler vi også for det. Vi detailstyrer ikke undervisernes arbejdsdag og pålægger heller ikke ekstra arbejde uden at betale for det. Vi forsøger at effektivisere, så godt vi kan, men vi er ved at nå grænsen for, at besparelserne ikke går ud over den kvalitet, vi kan levere”, siger Annegrete Juul.
Har sparekrav på professionshøjskolerne gjort arbejdsvilkårene for dårlige?
"Nej, det mener jeg ikke, men kigger vi fremad, kommer omprioriteringsbidraget til at have alvorlige konsekvenser. Der må vi se på, om vi fx fortsat kan have små udbud kørende. Den kvalitet vi leverer vil blive udfordret. Og vi arbejder benhårdt på at omprioriteringsbidraget bliver afskaffet, ligesom det er blevet det på erhvervsuddannelserne", siger Annegrete Juul.
Hvem har ansvaret for, at vilkårene på jeres arbejdsplads er rimelige, så de ikke nedslider de ansatte, og undervisningen samtidig rent fagligt er tilstrækkelig god?
"Det ansvar har vi i ledelsen, og vi skal passe på de medarbejdere, vi har.
Men har den pressede økonomi ført til, at Københavns Professionshøjskole skærer ned på fastansatte medarbejdere og erstatter dem med flere løstansatte?
"Nej. Vi går også fremadrettet efter, at vi skal have fastansatte, fordi det giver en bedre mulighed for sammenhæng og progression også for de studerende. Men vi er nødt til at have en vis fleksibilitet, og derfor bruger vi også timelærere, som har den faglighed, vi har brug for. Vi har 209 fastansatte på pædagoguddannelsen og 32 timelærere, som dækker både over lærere, som underviser få timer, og timelærere som Julie, der var ansat på et opslag og en kontrakt, der er tidsbegrænset. Vi er ikke ved at oparbejde en større andel timelærere end tidligere".
"Grundlæggende er vilkårene ikke så forskellige for løst- og fastansatte. De løstansatte er underbetalt, de fastansatte er overbebyrdede. Forskellen er den samme", skriver Julie Top-Nørgaard og fastslår, at arbejdet er alt for hårdt. Og at hun fagligt ikke længere kan stå på mål for kvaliteten overfor de studerende:
"Jeg kan ikke forklare de studerende, hvordan vi undervisere er nødt til hele tiden at skære hjørner, eller hvordan jeg forsøger at overbevise mig selv om, at jeg arbejder mindre, end jeg gør, for at kunne se mig selv i øjnene", skriver hun og fastslår samtidig:
"Hvis vilkårene bliver ændret, er der ikke noget, jeg hellere vil, end at vende tilbage som underviser. Indtil da finder jeg på noget andet".
Undervisere: Julies opfattelse er klart genkendelig
Arbejdsmiljørepræsentant og lektor på pædagoguddannelsen Uffe Lund forklarer, at der nok ikke er nogen undervisere på Pædagoguddannelsen, som er uenige i Julies grundsynspunkt.
"Pædagoguddannelsen er underfinansieret. Det har vores ledelse også selv peget på. Det er klart genkendeligt generelt blandt underviserne, at arbejdsmiljøet er presset, og at det hænger tæt sammen med de i voksende grad sparsomme ressourcer, vi har, som stadig løbende bliver beskåret over finansloven – de seneste år under betegnelsen omprioriteringsbidrag", siger Uffe Lund.
Uffe Lund er ikke bekendt med at andre undervisere har taget samme konsekvens som Julie Top-Nørgaard og sagt sin stilling op på grund af "systematisk underfinansiering".
"Men mange står med det dilemma. Med de store sammenlægninger af professionshøjskolerne er der ikke rigtig andre steder at søge job, med mindre man helt skifter branche. Arbejdspresset findes jo i dag på alle offentlige institutioner", siger han.
Stort antal løstansatte hænger i med håbet
Uffe Lund forklarer, at man de senere år har set, at et forholdsvist stort antal løstansatte på professionshøjskolen ”hænger i” med i håbet om, at det midlertidige job med tiden kan blive til en fastansættelse. Hovedtendensen er dog, at der relativt sjældent bliver fastansat nogen, og at tendensen desuden er faldende. De giver desuden udtryk for frustrationer over at befinde sig i organisationens periferi. De får ikke informationer, får ikke timer til at deltage i møder og inviteres ikke til faglige møder.
"Antallet af undervisere bliver beskåret så meget, at det i dag er svært at få arbejdsopgaverne løst på et fagligt, forsvarligt niveau. Derfor bliver der i stigende grad brugt penge på løstansatte til at fylde de huller, der opstår".
Ifølge Uffe Lund har ledelsen dog meldt ud til de ansatte, at det ikke er ønskværdigt med en voksende gruppe løstansatte.
Ledelsen: Pædagoguddannelsen har historisk været underfinansieret
Men hvad synes ledelsen på Københavns Professionshøjskole om at høre, at en underviser har fået nok og siger op offentligt, fordi hun mener, at arbejdet på stedet er systematisk underfinansieret?
"Som vores rektor også tidligere har sagt, er det, indiskutabelt, at omprioriteringsbidraget har nogle konsekvenser for os. Det er rigtig mange penge og mange årsværk, der er tale om, at vi skal spare. Pædagoguddannelsen, hvor Julie er ansat, er en af de uddannelser med det laveste taxameter og har historisk være underfinansieret. Hvis besparelserne kører videre frem til 2022, vil vi få svært ved at kunne levere den kvalitet, som vi har til opdrag", siger Annegrete Juul, som er dekan på Det Pædagogiske og samfundsfaglige fakultet på Københavns Professionshøjskole.
Julie Top-Nørgaard lægger bl.a. til grund for sin opsigelse, at de løstansatte på professionshøjskolen er underbetalt i forhold til alt det merarbejde, som ikke registreres, men som de faktisk lægger i arbejdet. Er det rigtigt?
"Alle har en norm, og der er aftalt en opgaveportefølje mellem den enkelte leder og medarbejdere, som hele tiden skal følges. Hvis vi pålægger vores medarbejdere overarbejde, så betaler vi også for det. Vi detailstyrer ikke undervisernes arbejdsdag og pålægger heller ikke ekstra arbejde uden at betale for det. Vi forsøger at effektivisere, så godt vi kan, men vi er ved at nå grænsen for, at besparelserne ikke går ud over den kvalitet, vi kan levere”, siger Annegrete Juul.
Har sparekrav på professionshøjskolerne gjort arbejdsvilkårene for dårlige?
"Nej, det mener jeg ikke, men kigger vi fremad, kommer omprioriteringsbidraget til at have alvorlige konsekvenser. Der må vi se på, om vi fx fortsat kan have små udbud kørende. Den kvalitet vi leverer vil blive udfordret. Og vi arbejder benhårdt på at omprioriteringsbidraget bliver afskaffet, ligesom det er blevet det på erhvervsuddannelserne", siger Annegrete Juul.
Hvem har ansvaret for, at vilkårene på jeres arbejdsplads er rimelige, så de ikke nedslider de ansatte, og undervisningen samtidig rent fagligt er tilstrækkelig god?
"Det ansvar har vi i ledelsen, og vi skal passe på de medarbejdere, vi har.
Men har den pressede økonomi ført til, at Københavns Professionshøjskole skærer ned på fastansatte medarbejdere og erstatter dem med flere løstansatte?
"Nej. Vi går også fremadrettet efter, at vi skal have fastansatte, fordi det giver en bedre mulighed for sammenhæng og progression også for de studerende. Men vi er nødt til at have en vis fleksibilitet, og derfor bruger vi også timelærere, som har den faglighed, vi har brug for. Vi har 209 fastansatte på pædagoguddannelsen og 32 timelærere, som dækker både over lærere, som underviser få timer, og timelærere som Julie, der var ansat på et opslag og en kontrakt, der er tidsbegrænset. Vi er ikke ved at oparbejde en større andel timelærere end tidligere".
