Nye regler svækker offentligt ansattes ytringsfrihed

Fremover får whistleblowere sværere ved at råbe højt om kritisable forhold i den offentlige administration.

Sådan lyder advarslen fra jurister og fagforeninger i Politiken på baggrund af et forslag fra Justitsministeriet om at ændre vejledningen til offentligt ansatte om deres ytringsfrihed.

”Man bliver mere forvirret, end man bliver vejledt, og det er problematisk”, siger ekspert i forvaltningsret Pernille Boye Koch, til Politiken.

Ifølge de nuværende regler har offentligt ansatte ret til at optræde som whistleblowere og videregive ikke-fortrolige oplysninger til offentligheden. Den ret vil fortsat gælde, men i den nye vejledning hedder det nu, at retten til at videregive oplysninger vil ”bero på en konkret afvejning af en række forskellige hensyn og omstændigheder”.

Det gælder i tilfælde, der ikke handler om ulovlig eller uredelig forvaltning.  Ifølge Politiken kan det dreje sig om dyre indkøb, lobbyisme eller prioritering af opgaver.

Her kan den ansatte overveje formålet med videregivelsen, hedder det i forslaget, herunder om der er modstående hensyn til, at oplysningerne ikke videregives, som fx negative konsekvenser for myndigheden eller hensynet til myndighedens interne beslutningsproces og funktionsevne.

Desuden skal den ansatte tage hensyn til, om oplysningerne kan videregives som følge af bestemmelserne om meroffentlighed, der betyder, at myndigheden ikke har pligt til udlevering, men kan vælge at gøre det.

Ekspert: Markant svækkelse

Ekspert i forvaltningsret og offentlighedsloven, Oluf Jørgensen, vurderer, at ændringsforslaget kan få vidtgående konsekvenser.

”Det vil markant begrænse ansattes ret til at videregive oplysninger, når offentlighedslovens undtagelser bliver pejlemærke”, siger han.

Juridisk Chef i DJØF, Rami Christian Sørensen, mener at den nye vejledning skaber uklarheder i rettet til at videregive oplysninger.

”Når man læser det her, er der nok ikke mange, der har lyst til at sige noget, fordi vejledingen opstiller en masse forbehold og begrænsninger. Det efterlader en usikkerhed. Man tænker, at det her er farligt, og jeg må hellere holde mund”, siger han.

De offentligt ansatte har tværtimod brug for tryghed, når de overvejer at oplyse om uretmæssigheder, mener Dansk Magisterforenings formand, Camilla Gregersen.

”Det skal der være tydelige rammer for. Det er der i dag, men med ændringen bliver rammerne uklare, og det opfatter jeg som skadeligt for ytringsfriheden. Formålet med vejledningen bør netop være at skabe klare rammer om ytringsfriheden, og den foreslåede ændring skaber det modsatte. Den skaber uklarhed og utryghed”, siger hun.

Ifølge Pernille Boye Koch afspejler uklarhederne i den reviderede vejledning på flere punkter de problemer med offentligt ansattes ytringsfrihed, som har eksisteret de sidste 20 år.

”Der er et problem med offentligt ansattes ytringsfrihed, og det kan vi også se i en lang række sager, som ombudsmanden har behandlet. Det samlede indtryk er, at der ikke er sket reelle forbedringer”, siger hun.

Ifølge Pernille Boye Koch har debatten om ytringsfrihed ofte været præget af synspunkter om, at der ikke er brug for væsentlige ændringer, og at reglerne snarere skal udbredes mere.

”Der synes jeg nok, at man må sige, at man ikke kan lade være med at tænke, at det ikke er tilstrækkeligt, og at der må skrappere midler til, hvis man reelt vil beskytte rettighederne”, siger hun til Politiken.

Pape er åben for dialog

Ifølge justitsminister Søren Pape Poulsen (K) har formålet med den nye vejledning alene været at klargøre eksisterende regler.

”Nu er udkastet i høring, og så tage vi meget gerne en dialog med de parter, der ikke synes, at beskrivelsen af retstilstanden er retvisende og formidlet klart”, skriver han til Politiken. 

I 2015 viste en betænkning fra justitsministeriet, at offentlige arbejdsgivere i udpræget grad benytter strafaktioner, når offentligt ansatte benytter deres ytringsfrihed.

Betænkningen omtalte 50 konkrete sager om offentligt ansattes ytringsfrihed over en syvårig periode, og Magisterbladets gennemgang af sagerne vise, at arbejdsgivere i 38 tilfælde forsøgte at stække den ansattes ytringsfrihed i form af ansættelsesretlige skridt som irettesættelser, advarsler, pålæg om tavshed eller sågar afskedigelser.

Året før, i 2014, viste en undersøgelse, som Magisterbladet lavede i samarbejde med forskere ved Roskilde Universitet, at offentligt ansattes ytringsfrihed sjældent benyttes.

I undersøgelsen, som 1.800 DM-medlemmer i den offentlige forvaltning deltog i, fortalte 35 pct., at de har oplevet så kritisable forhold på deres arbejdsplads, at offentligheden burde have kenskab til dem. Men kun en ud af otte havde valgt at påtale de kritiske forhold over for offentligheden.