Kraka: Hvis S virkelig ville gøre noget for de nedslidte, er der lang vej igen
© rawpixel/Unsplash.com
Hver femte dansker kan gå ét år tidligere på pension med den finansiering, som S har anvist på sit pensionsudspil. Derudover virker forslaget til at være målrettet mod at genere folk, der tager en uddannelse, lyder kritikken fra Jens Hauch, vicedirektør i Kraka.
Socialdemokratiets pensionsudspil tilskynder til ikke at tage en uddannelse, har meget ringe effekt og løser reelt ingen af de problemer, som det påstår at ville løse.
Så kontant lyder kritikken fra Jens Hauch, cheføkonom og vicedirektør i tænketanken Kraka, som har kigget på det socialdemokratiske udspil, der blandt andet skal gøre op med, at alle dele af arbejdsstyrken skal arbejde lige længe eller pensioneres ved den samme alder - bl.a. fordi en del af arbejdsstyrken bestrider et hårdere fysisk arbejde og derfor er i fare for nedslidning.
Problemerne begynder dog allerede, når man kigger på finansieringen, mener Jens Hauch.
”Det er jo en fair overvejelse, om man har strammet for meget på førtidspensions- og fleksjob-systemet, men så er man bare nødt til at kigge på, hvad man bliver stillet i udsigt med den finansiering, der er lagt frem. For de tre mia., de vil sætte af til det, kan 20 procent af os trække os tilbage ét år tidligere end nu. Det er lidt vigtigt for forståelsen af, hvad man bliver stillet i udsigt med det her udspil. Og hvis det er så begrænset, så må man spørge sig selv, om det så overhovedet er umagen værd”, siger han.
Der skal med andre ord mere drastiske - og dermed også dyrere - tiltag til, hvis Socialdemokratiet eller andre for alvor vil rykke på pensionsalderen for bestemte dele af arbejdsstyrken, forklarer vicedirektøren.
”Hvis man virkelig ville det her. Og man virkelig ville gøre noget for dem, der er nedslidte. Så kunne man jo sætte pensionsalderen op med et år, og så kunne man fordele de ekstra penge ud fra nogle objektive kriterier. Så kunne tyve procent jo gå fire år tidligere på pension, og så begynder det at bevæge sig. Det ville være målrettet, måske ikke så simpelt, men det ville være målrettet, og der ville være noget finansiering bag”, siger han.
Den umulige øvelse
Rent teknisk forsøger partiet ifølge Jens Hauch også at gabe over mere, end det nuværende system på nogen måde kan understøtte. Bl.a. fordi nedslidningsgraden fx skal påvises, hvis man skal tildeles førtidspension. Og det er ifølge cheføkonomen ellers en af de få eksisterende måder, man kunne tage højde for nedslidningen på.
Derfor har han svært ved at se, hvordan partiet vil få enderne til at mødes.
”Problemet er, at de skriver, at det nye system skal være både simpelt, målrettet de nedslidte og en rettighed. Det er næsten umuligt at få de ting til at være opfyldt samtidig. Hvis man udelukkende kiggede på antal år på arbejdsmarkedet, ville det være simpelt og en rettighed, men det er bare ikke målrettet nedslidte. For det kræver en udredning af, hvor nedslidte de reelt er, hvis de fx skal kunne få førtidspension”, siger Jens Hauch.
Et angreb på dem med en uddannelse
Den berømt dråbe, der får bægeret til at flyde over for Kraka-vicedirektøren, er, at Socialdemokratiet med sit udspil samtidig tager et meget skarpt opgør med dem, der har taget en uddannelse. Det er ifølge ham et nyt og samtidig unødvendigt angreb.
Jens Hauch kommer med et eksempel: Tag to personer, som begge er 65 år nu. Den ene har en uddannelse. Det har den anden ikke. Ingen af dem nedslidte. De kan begge to godt arbejde videre, men den ene, der er kommet på arbejdsmarkedet tidligere, kan gå på pension, mens hende, der har taget en uddannelse, ikke kan trække sig tilbage tidligt.
”Den nye del er, at det er ret målrettet mod at genere folk, der tager en uddannelse. Det forekommer ikke voldsomt retfærdigt. Det tilskynder til ikke at tage en uddannelse, og det er ikke klogt, når vi ved, at folk er mere produktive og bidrager mere til BNP og de offentlige finanser, hvis de tager en uddannelse. Oveni kommer så effekten af uddannelse på, hvor mange år man arbejder. Og der har AE’s analyser tidligere vist, at man kan forvente 9-12 års ekstra fuldtidsbeskæftigelse fra en med en uddannelse set over hele livet. Så dem med uddannelse får ikke fuld kredit for deres reelle arbejdsindsats med det her forslag”, siger han.
Så kontant lyder kritikken fra Jens Hauch, cheføkonom og vicedirektør i tænketanken Kraka, som har kigget på det socialdemokratiske udspil, der blandt andet skal gøre op med, at alle dele af arbejdsstyrken skal arbejde lige længe eller pensioneres ved den samme alder - bl.a. fordi en del af arbejdsstyrken bestrider et hårdere fysisk arbejde og derfor er i fare for nedslidning.
Problemerne begynder dog allerede, når man kigger på finansieringen, mener Jens Hauch.
”Det er jo en fair overvejelse, om man har strammet for meget på førtidspensions- og fleksjob-systemet, men så er man bare nødt til at kigge på, hvad man bliver stillet i udsigt med den finansiering, der er lagt frem. For de tre mia., de vil sætte af til det, kan 20 procent af os trække os tilbage ét år tidligere end nu. Det er lidt vigtigt for forståelsen af, hvad man bliver stillet i udsigt med det her udspil. Og hvis det er så begrænset, så må man spørge sig selv, om det så overhovedet er umagen værd”, siger han.
Der skal med andre ord mere drastiske - og dermed også dyrere - tiltag til, hvis Socialdemokratiet eller andre for alvor vil rykke på pensionsalderen for bestemte dele af arbejdsstyrken, forklarer vicedirektøren.
”Hvis man virkelig ville det her. Og man virkelig ville gøre noget for dem, der er nedslidte. Så kunne man jo sætte pensionsalderen op med et år, og så kunne man fordele de ekstra penge ud fra nogle objektive kriterier. Så kunne tyve procent jo gå fire år tidligere på pension, og så begynder det at bevæge sig. Det ville være målrettet, måske ikke så simpelt, men det ville være målrettet, og der ville være noget finansiering bag”, siger han.
Den umulige øvelse
Rent teknisk forsøger partiet ifølge Jens Hauch også at gabe over mere, end det nuværende system på nogen måde kan understøtte. Bl.a. fordi nedslidningsgraden fx skal påvises, hvis man skal tildeles førtidspension. Og det er ifølge cheføkonomen ellers en af de få eksisterende måder, man kunne tage højde for nedslidningen på.
Derfor har han svært ved at se, hvordan partiet vil få enderne til at mødes.
”Problemet er, at de skriver, at det nye system skal være både simpelt, målrettet de nedslidte og en rettighed. Det er næsten umuligt at få de ting til at være opfyldt samtidig. Hvis man udelukkende kiggede på antal år på arbejdsmarkedet, ville det være simpelt og en rettighed, men det er bare ikke målrettet nedslidte. For det kræver en udredning af, hvor nedslidte de reelt er, hvis de fx skal kunne få førtidspension”, siger Jens Hauch.
Et angreb på dem med en uddannelse
Den berømt dråbe, der får bægeret til at flyde over for Kraka-vicedirektøren, er, at Socialdemokratiet med sit udspil samtidig tager et meget skarpt opgør med dem, der har taget en uddannelse. Det er ifølge ham et nyt og samtidig unødvendigt angreb.
Jens Hauch kommer med et eksempel: Tag to personer, som begge er 65 år nu. Den ene har en uddannelse. Det har den anden ikke. Ingen af dem nedslidte. De kan begge to godt arbejde videre, men den ene, der er kommet på arbejdsmarkedet tidligere, kan gå på pension, mens hende, der har taget en uddannelse, ikke kan trække sig tilbage tidligt.
”Den nye del er, at det er ret målrettet mod at genere folk, der tager en uddannelse. Det forekommer ikke voldsomt retfærdigt. Det tilskynder til ikke at tage en uddannelse, og det er ikke klogt, når vi ved, at folk er mere produktive og bidrager mere til BNP og de offentlige finanser, hvis de tager en uddannelse. Oveni kommer så effekten af uddannelse på, hvor mange år man arbejder. Og der har AE’s analyser tidligere vist, at man kan forvente 9-12 års ekstra fuldtidsbeskæftigelse fra en med en uddannelse set over hele livet. Så dem med uddannelse får ikke fuld kredit for deres reelle arbejdsindsats med det her forslag”, siger han.
