Hvor blev kodekvinderne af?

I 2015 fik Katherine Johnson som 97-årig overrakt Presidential Medal of Freedom fra Barack Obama for sin indsats som naturvidenskabelig rollemodel for afroamerikanske kvinder. Hun var blot en af de fremadstormende dygtige kvindelige matematikere, som meldte sig under fanerne hos NASA i rumkapløbet i 1960’erne og blev ekspert i navigationsberegninger. 

Hun var så god, at den amerikanske astronaut John Glenn bad om, at Katherine Johnson skulle tjekke beregningerne, da han som den første ikkerussiske astronaut i februar 1962 blev sendt i kredsløb om jorden.

Det fortæller Sine Zambach i sin nye bog, “Kvinde kend din kode”, som hun har skrevet for at give kvinder et redskab til også at skabe it.

“Mit hovedformål er, at kvinder skal prøve at programmere og blive opmærksomme på, at det ikke behøver at være en mandeting”, siger Sine Zambach, som er specialkonsulent i økonomi og analyse på Copenhagen Business School, hvor hun arbejder med dataanalyse.

Hvorfor tog mændene over?
Til trods for at kvinderne var pionerer i it-branchen, er der i dag ganske få kvinder i branchen, særligt inden for programmering, skriver Sine Zambach i sin bog.

En forklaring kan være, at computerne dengang var nogle kæmpestore mainframes, som var ret besværlige at programmere og krævede enormt meget tastearbejde. Derfor kaldte man dengang programmeringsarbejdet for sekretærarbejde, selv om kvinderne skulle være virkelig dygtige til matematik.

“Men de såkaldte sekretærer sad også og udviklede. Og eftersom de var nogle af de første, måtte de bare finde ud af det”, siger Sine Zambach, som er cand.scient. i bioinformatik og ph.d. i datalogi og selv startede med en bachelor i biokemi, men fandt ud af, at det var sjovere at nørde ved computeren end i laboratoriet.

Reklamer til mænd
Da udviklingen så gik i retning af det mere kommercielle, og mange fik deres egen computer, fik man brug for at tiltrække flere medarbejdere, og branchen begyndte at fokusere meget på mænd som målgruppe.

“Tilbage i 70’erne begyndte man med rekrutteringsreklamer, som mere rettede sig mod den introverte, skaknørdede type, og det appellerer nok ikke så meget til kvinder”, siger Sine Zambach, som fortæller, at det blev fulgt op af populærkulturen, hvor man i høj grad fremhævede det mandlige geni.

“Jeg er ret vild med film som “Tilbage til fremtiden”, men den er også meget stereotyp. Nogle af de film og serier fra dengang fremhæver den lidt introverte, nørdede, pizzaspisende helt, og det er åbenbart ikke en kvinde”, siger hun og forklarer, at når man kigger i kilderne, sker der også et eller andet med reklamerne i 80’erne, hvor far leger med computeren, og mor står og hakker grøntsager.

Hvorfor har Danmark så få kvinder i it-branchen?
Sine Zambach siger, at en af fortællingerne er, at kvinder springer til, når der er en brændende platform, og “når branden er slukket”, hopper de over i klassiske kvinderoller.

“Fx strømmede kvinderne til under 2. verdenskrig, og i 60’ernes USA var den brændende platform, at USA skulle vinde rumkapløbet om at være de første på månen. Måske handler det om, at kvinder motiveres af at gøre noget for at redde verden”, siger Sine Zambach, som mener, at de få kvinder i branchen er en global trend i de vestlige lande.

Derfor er det vigtigt at få større diversitet blandt programmørerne, så miljøerne bliver mindre indspiste.

“Nogle steder har der udviklet sig en lidt hård og nogle gange sexistisk tone, og det kan få kvinder til at flygte”, siger Sine Zambach og understreger, at hun nødig vil skælde mandemiljøerne ud, men at de på den anden side gerne må være bevidste om, at de få kvinder, der er i branchen, kan finde på at stemme med fødderne, hvis miljøet er for hårdt, og de samtidig ikke føler sig inkluderet.

“Det kan fx handle om at blive inddraget i de tekniske diskussioner”, siger hun.

Hvordan får vi flere kvindelige programmører?
Sine Zambach mener, at diversitet i udviklergrupperne ganske enkelt giver bedre produkter, og at man skal appellere til kvinderne ved blandt andet at vise, at det faktisk gør en forskel, når kvinder er med i udviklerteam.

“Det er fx ikke uden grund, at noget af det første, der blev udviklet til iPhonen, var en app til pizzaudbringning”, siger hun og fortæller, at der gik ret lang tid, før der kom apps rettet mod kvinder.

“De nye smartwatches, som jeg ser flest kvinder gå med, er også et godt eksempel”, siger hun.

“De kan måle alt muligt, men ikke ens temperatur om morgenen, selv om det er interessant både for dem, der vil være gravide, og for dem, der ikke vil være det. Men det har man ikke tænkt med, selv om det egentlig er utrolig ligetil”, siger hun