Efter OK18: Fagbevægelsen taler strategi før "supersvær" OK21
© Philip Davali
Af
Troels Kølln
En samlet fagbevægelse mødtes mandag for at evaluere OK18 og forberede sig på ”supersvære” overenskomstforhandlinger i 2021. Fagbevægelsen skal samarbejde om at løse de store samfundsproblemer, sagde flere fagforeningsledere.
Mandag formiddag mødtes fagbosser fra 71 faglige organisationer i tre timer for at forberede sig på de offentlige overenskomstforhandlinger i 2021. Det er første gang, fagbevægelsen har sat sig sammen så længe før en overenskomstforhandling.
OK21 bliver en hård omgang, og det kræver god forberedelse, sagde Anders Bondo Christensen, der stod i spidsen for Forhandlingsfællesskabet under OK18.
”Det er ingen hemmelighed, at vi havde svært ved at formulere vores krav i efteråret 2017. Det skal vi gøre bedre næste gang. Jeg håber, at fællesskabet, der skabtes om OK18, kan blive en katalysator for at styrke samarbejdet fremover”, sagde han til mødet.
Det er afgørende at føre solidariteten fra OK18 videre, mente Flemming Vinther, formand for Centralorganisationernes Fællesudvalg. De seneste 15-20 år har fagforeningerne nemlig været slemme til at slås indbyrdes, og det har skadet forhandlingerne, sagde han.
”Jeg har siddet til forberedelsesmøder, hvor vi brugte så meget kraft og saft på at kæmpe internt, at vi ikke havde noget energi tilbage til at forhandle med arbejdsgiverne. Det fik vi vendt med OK18, og det kan blive en ny start”, sagde Flemming Vinther.
Mona Striib, der formand for FOA og ny leder af Forhandlingsfællesskabet, var mere forbeholden:
”Da vi fandt fælles krav i OK18, blev vi stærkere. Men vi må erkende, at vi også denne gang stod med knaster og uenigheder mellem organisationerne,” sagde Mona Striib.
”Enkelte organisationer har tilbageholdt oplysninger om deres krav og forslag og ikke lagt tingene på bordet i tide. Det er ikke fair over for fællesskabet”, sagde hun, dog uden at komme med konkrete eksempler.
Fagbevægelsen skal løse samfundsproblemer
Lisbeth Knudsen, der er chefredaktør for Mandag Morgen og bestyrelsesformand for Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, var blevet bedt om at evaluere fagbevægelsens kommunikation under OK18.
”OK18 blev mere en faglig kamp med hjertet end med hjernen. Det er en god ting. Excel og lommeregnere falder altid til jorden i forhold til følelser og det nære”, sagde Lisbeth Knudsen.
Fagbevægelsens positive retorik, hvor offentligt ansatte fra sosu-assistenter til akademikere sammen talte om at sikre velfærden, må også være vejen frem i de kommende år, mente hun.
”Det er vigtigt at tænke mere i samfundsopgaver og mindre i services til medlemmerne. Hvis forbundene skal udvikles, så handler det om at påtage sig den opgave at udvikle velfærdssamfundet”, rådede Lisbeth Knudsen.
Den bemærkning vakte genlyd hos Camilla Gregersen, formand for Dansk Magisterforening.
”I OK21 skal vi gøre det klart, hvordan vi er med til at løse de store samfundsudfordringer. For mig at se kunne det for eksempel være spændende at finde løsninger, der gør det muligt at blive længere på arbejdsmarkedet”, sagde Camilla Gregersen til Magisterbladet efter mødet.
Et andet emne, der kan blive en fællesnævner for fagforeningerne i 2021, er de stigende arbejdskrav til offentligt ansatte, sagde Forhandlingsfællesskabets formand, Mona Striib.
”Det er tydeligt, at arbejdsintensiteten ude på arbejdspladserne er presset. Det er et pres, som er fælles for alle organisationernes medlemmer. Den diskussion kan vi gå i gang med allerede nu”, sagde hun.
OK21 bekymrer Akademikerne
Der var blandt formændene bred enighed om, at det svært at føre konstruktive samtaler med arbejdsgiversiden. Der er ikke længere tillid til modparten, lød det fra flere.
”Jeg er bekymret for, at arbejdsgiverne med alle midler forsøger at få ret snarere end at bevare den danske model. De forsøger hele tiden at finde huller i reglerne, som kan underminere vores aftaler, for eksempel om den betalte spisepause”, sagde Lars Qvistgaard, formand for Akademikerne, der forventer en ”supersvær” OK21.
Derfor er det vigtigt for fagbevægelsen at forsøge at starte diskussioner og forhandlinger med arbejdsgiverne allerede nu, mente Mona Striib.
”Når nu vi har en Moderniseringsstyrelse og politikere, der opfører sig som båtnakker, hvordan bevarer vi så den positive retorik, der kan skabe løsninger og kun tager den skarpe tone på, når det virkelig er nødvendigt? Det er det store spørgsmål”, sagde hun.
OK21 bliver en hård omgang, og det kræver god forberedelse, sagde Anders Bondo Christensen, der stod i spidsen for Forhandlingsfællesskabet under OK18.
”Det er ingen hemmelighed, at vi havde svært ved at formulere vores krav i efteråret 2017. Det skal vi gøre bedre næste gang. Jeg håber, at fællesskabet, der skabtes om OK18, kan blive en katalysator for at styrke samarbejdet fremover”, sagde han til mødet.
Det er afgørende at føre solidariteten fra OK18 videre, mente Flemming Vinther, formand for Centralorganisationernes Fællesudvalg. De seneste 15-20 år har fagforeningerne nemlig været slemme til at slås indbyrdes, og det har skadet forhandlingerne, sagde han.
”Jeg har siddet til forberedelsesmøder, hvor vi brugte så meget kraft og saft på at kæmpe internt, at vi ikke havde noget energi tilbage til at forhandle med arbejdsgiverne. Det fik vi vendt med OK18, og det kan blive en ny start”, sagde Flemming Vinther.
Mona Striib, der formand for FOA og ny leder af Forhandlingsfællesskabet, var mere forbeholden:
”Da vi fandt fælles krav i OK18, blev vi stærkere. Men vi må erkende, at vi også denne gang stod med knaster og uenigheder mellem organisationerne,” sagde Mona Striib.
”Enkelte organisationer har tilbageholdt oplysninger om deres krav og forslag og ikke lagt tingene på bordet i tide. Det er ikke fair over for fællesskabet”, sagde hun, dog uden at komme med konkrete eksempler.
Fagbevægelsen skal løse samfundsproblemer
Lisbeth Knudsen, der er chefredaktør for Mandag Morgen og bestyrelsesformand for Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, var blevet bedt om at evaluere fagbevægelsens kommunikation under OK18.
”OK18 blev mere en faglig kamp med hjertet end med hjernen. Det er en god ting. Excel og lommeregnere falder altid til jorden i forhold til følelser og det nære”, sagde Lisbeth Knudsen.
Fagbevægelsens positive retorik, hvor offentligt ansatte fra sosu-assistenter til akademikere sammen talte om at sikre velfærden, må også være vejen frem i de kommende år, mente hun.
”Det er vigtigt at tænke mere i samfundsopgaver og mindre i services til medlemmerne. Hvis forbundene skal udvikles, så handler det om at påtage sig den opgave at udvikle velfærdssamfundet”, rådede Lisbeth Knudsen.
Den bemærkning vakte genlyd hos Camilla Gregersen, formand for Dansk Magisterforening.
”I OK21 skal vi gøre det klart, hvordan vi er med til at løse de store samfundsudfordringer. For mig at se kunne det for eksempel være spændende at finde løsninger, der gør det muligt at blive længere på arbejdsmarkedet”, sagde Camilla Gregersen til Magisterbladet efter mødet.
Et andet emne, der kan blive en fællesnævner for fagforeningerne i 2021, er de stigende arbejdskrav til offentligt ansatte, sagde Forhandlingsfællesskabets formand, Mona Striib.
”Det er tydeligt, at arbejdsintensiteten ude på arbejdspladserne er presset. Det er et pres, som er fælles for alle organisationernes medlemmer. Den diskussion kan vi gå i gang med allerede nu”, sagde hun.
OK21 bekymrer Akademikerne
Der var blandt formændene bred enighed om, at det svært at føre konstruktive samtaler med arbejdsgiversiden. Der er ikke længere tillid til modparten, lød det fra flere.
”Jeg er bekymret for, at arbejdsgiverne med alle midler forsøger at få ret snarere end at bevare den danske model. De forsøger hele tiden at finde huller i reglerne, som kan underminere vores aftaler, for eksempel om den betalte spisepause”, sagde Lars Qvistgaard, formand for Akademikerne, der forventer en ”supersvær” OK21.
Derfor er det vigtigt for fagbevægelsen at forsøge at starte diskussioner og forhandlinger med arbejdsgiverne allerede nu, mente Mona Striib.
”Når nu vi har en Moderniseringsstyrelse og politikere, der opfører sig som båtnakker, hvordan bevarer vi så den positive retorik, der kan skabe løsninger og kun tager den skarpe tone på, når det virkelig er nødvendigt? Det er det store spørgsmål”, sagde hun.
