AU vil sikre forskningsfriheden med en ny forskningsambassadør
© Lars Kruse / AU Foto
Hver sjette forsker på Aarhus Universitet har oplevet et pres på deres forskningsfrihed, og især forskere, der laver såkaldt myndighedsbetjening eller anden indtægtsdækket virksomhed bliver presset, viste en undersøgelse i 2018. Derfor vil universitetet nu indføre en forskningsambassadør og en mere åben debatkultur.
Når op mod hver fjerde forsker, der laver myndighedsbetjening eller anden indtægtsdækket virksomhed, oplever et pres på deres forskningsfrihed, så har Aarhus Universitet et problem.
Det erkender universitetsledelsen med rektor Brian Bech Nielsen i spidsen, og derfor har der både været taget initiativ til et offentligt debatarrangement om problemstillingen, ligesom ledelsen er klar med konkrete initiativer, der skal afhjælpe problemstillingen.
Et af midlerne er en mere åben debatkultur internt på universitetet, forklarer rektoren til Sciencereport.
”At vi debatterer det her på universitetet, håber jeg, kan være med til at bibringe en kultur, hvor vi taler åbent om det”, siger han.
Samtidig vil rektoren indføre en såkaldt forskningsambassadør.
”Forskningsambassadøren skal være en uafhængig kanal, hvor forskere kan henvende sig anonymt og få støtte og rådgivning”, siger Brian Bech Nielsen til Sciencereport.
LÆS OGSÅ: Forskningsfriheden er under pres på Aarhus Universitet
Fællestillidsrepræsentant og institutleder: Vigtigt, at ledelsen bakker op om forskerne
Selve det at der nu tages hul på en grundlæggende diskussion af, hvad Aarhus Universitet vil stå model til i forhold til eksternt pres, møder ros fra både Olav W. Bertelsen, fællestillidsrepræsentant og formand for universitetslærerne i Dansk Magisterforening, og Peter Munk Christiansen, institutleder på statskundskab og tidligere formand for den fri forskningsfond.
”Det kan godt tage sig ud som en enkel debat, men det er svært at definere, hvad forskningsfrihed er. Derfor synes jeg, det er rigtig positivt, at ledelsen bakker fuldt op om at værne om forskningsfriheden i de tilfælde, hvor der er tale om pres. Vores akademiske troværdighed er det eneste, vi har som forskere”, siger Peter Munk Christiansen til Sciencereport.
Olav W. Bertelsen mener, at netop formaliseringen af, hvem der skal være bindeleddet mellem ledelsen og den enkelte forsker eller det enkelte institut, kan være med til at rykke noget på den korte bane. Også selv om den enkelte medarbejder allerede i dag kunne tage kontakt til en af de mange tillidsrepræsentanter på universitetet.
"Der er en fællestillidsrepræsentant, og der er lokale tillidsrepræsentanter, som man kan henvende sig til, også i sådan nogle situationer, men det betyder ikke, at der ikke kan være en værdi at have nogen, der har en mere formel rolle, som er rettet direkte mod det her", siger han.
Han forklarer, at en del af presset nogle gange også er en del af det at lave kvalitativ forskning, der er bestilt af eksterne samarbejdspartnere. Men netop derfor er det vigtigt, at der nu bliver skabt nogle fælles normer for, hvordan både den enkelte forsker og ledelsen skal håndtere den slags pres.
"Meget peger på, at det oftest er, når det er eksternt politisk stærke samarbejdspartnere, at man oplever et pres, og det skal vi sikre, at forskerne ikke kommer til at opleve. Det er allerførst en ledelsesopgave, og det synes jeg i virkeligheden også, at universitetsledelsen også formulerer, at den synes, det er en del af ledelsens opgave", siger han.
Han forklarer, at han i sin egenskab af fællestillidsrepræsentant blot har haft at gøre med en enkelt sag, hvor der ifølge ham var tale om eksternt pres. Men han kan levende forestille sig, at det kan være sværere at være faste i kødet, når man kommer ned på institut- eller sektorniveau, hvor den enkelte samarbejdspartner kan stå for op mod en tredjedel af budgettet.
"Man skal selvfølgelig være lige så principiel uanset hvad, og netop derfor er det så vigtigt at få formuleret, hvad vi gerne vil acceptere. Ligesom det også er godt med forskningsambassadøren at få oprettet et sted, man kan henvende sig anonymt for at få håndteret problemerne", siger Olav W. Bertelsen.
Det erkender universitetsledelsen med rektor Brian Bech Nielsen i spidsen, og derfor har der både været taget initiativ til et offentligt debatarrangement om problemstillingen, ligesom ledelsen er klar med konkrete initiativer, der skal afhjælpe problemstillingen.
Et af midlerne er en mere åben debatkultur internt på universitetet, forklarer rektoren til Sciencereport.
”At vi debatterer det her på universitetet, håber jeg, kan være med til at bibringe en kultur, hvor vi taler åbent om det”, siger han.
Samtidig vil rektoren indføre en såkaldt forskningsambassadør.
”Forskningsambassadøren skal være en uafhængig kanal, hvor forskere kan henvende sig anonymt og få støtte og rådgivning”, siger Brian Bech Nielsen til Sciencereport.
LÆS OGSÅ: Forskningsfriheden er under pres på Aarhus Universitet
Fællestillidsrepræsentant og institutleder: Vigtigt, at ledelsen bakker op om forskerne
Selve det at der nu tages hul på en grundlæggende diskussion af, hvad Aarhus Universitet vil stå model til i forhold til eksternt pres, møder ros fra både Olav W. Bertelsen, fællestillidsrepræsentant og formand for universitetslærerne i Dansk Magisterforening, og Peter Munk Christiansen, institutleder på statskundskab og tidligere formand for den fri forskningsfond.
”Det kan godt tage sig ud som en enkel debat, men det er svært at definere, hvad forskningsfrihed er. Derfor synes jeg, det er rigtig positivt, at ledelsen bakker fuldt op om at værne om forskningsfriheden i de tilfælde, hvor der er tale om pres. Vores akademiske troværdighed er det eneste, vi har som forskere”, siger Peter Munk Christiansen til Sciencereport.
Olav W. Bertelsen mener, at netop formaliseringen af, hvem der skal være bindeleddet mellem ledelsen og den enkelte forsker eller det enkelte institut, kan være med til at rykke noget på den korte bane. Også selv om den enkelte medarbejder allerede i dag kunne tage kontakt til en af de mange tillidsrepræsentanter på universitetet.
"Der er en fællestillidsrepræsentant, og der er lokale tillidsrepræsentanter, som man kan henvende sig til, også i sådan nogle situationer, men det betyder ikke, at der ikke kan være en værdi at have nogen, der har en mere formel rolle, som er rettet direkte mod det her", siger han.
Han forklarer, at en del af presset nogle gange også er en del af det at lave kvalitativ forskning, der er bestilt af eksterne samarbejdspartnere. Men netop derfor er det vigtigt, at der nu bliver skabt nogle fælles normer for, hvordan både den enkelte forsker og ledelsen skal håndtere den slags pres.
"Meget peger på, at det oftest er, når det er eksternt politisk stærke samarbejdspartnere, at man oplever et pres, og det skal vi sikre, at forskerne ikke kommer til at opleve. Det er allerførst en ledelsesopgave, og det synes jeg i virkeligheden også, at universitetsledelsen også formulerer, at den synes, det er en del af ledelsens opgave", siger han.
Han forklarer, at han i sin egenskab af fællestillidsrepræsentant blot har haft at gøre med en enkelt sag, hvor der ifølge ham var tale om eksternt pres. Men han kan levende forestille sig, at det kan være sværere at være faste i kødet, når man kommer ned på institut- eller sektorniveau, hvor den enkelte samarbejdspartner kan stå for op mod en tredjedel af budgettet.
"Man skal selvfølgelig være lige så principiel uanset hvad, og netop derfor er det så vigtigt at få formuleret, hvad vi gerne vil acceptere. Ligesom det også er godt med forskningsambassadøren at få oprettet et sted, man kan henvende sig anonymt for at få håndteret problemerne", siger Olav W. Bertelsen.
