AU-kandidater klager til ombudsmanden: Vil ikke acceptere svar fra ministre
© Lars Kruse, AU Foto
Undervisningsministeriet og Uddannelsesministeriet vil ikke give mere end 200 dimittender fra Aarhus Universitet dispensation for en administrativ fejl på universitetet, der gør deres kandidatbeviser ugyldige, hvis de vil være gymnasielærere. Derfor klager de tidligere studerende nu til ombudsmanden.
Tidligere studerende på Aarhus Universitet klager til ombudsmanden over, at de skal tilbage på universitet for at læse, hvis de vil være gymnasielærere. Aarhus Universitet har nemlig fejltolket reglerne for studerende med specielle sidefagskombinationer. Det gælder især kandidater med sidefag i psykologi.
Nu mangler 211 kandidater derfor pludseligt 30 ECTS-point, selvom de har fået deres kandidatbeviser. Derfor skal de tilbage på universitet og læse de resterende point, hvis de vil kunne blive gymnasielærere. Den afgørelse har de tidligere studerende klaget over til uddannelsesminister Tommy Ahlers (V) og undervisningsminister Merete Riisager (L) i et brev med en række argumenter, hvor de henviser til lovgivning på området.
Men ministrene vil ikke give dispensation for reglerne på området. Det gør ministrene klart i et svarbrev til de tidligere studerende, som Magisterbladet også er i besiddelse af. I brevet fremgår det bl.a., at "gymnasieloven ikke giver undervisningsministeren mulighed for at dispensere fra kravene til gymnasielæreres faglige kompetencer".
Det mener kandidaterne dog er forkert, og de har derfor klaget til ombudsmanden for at få omstødt den afgørelse fra ministerierne.
"Ministrene forholder sig slet ikke til vores argumenter i brevet til dem. De forholder sig ikke konkret til lovgivningen på området, og de giver os ingen konkrete svar på begrundelsen for, at de ikke vil give os dispensation fra reglerne på området", siger Lærke Højer Rasmussen.
Forsinket med minimum 1 år
Hun er i dag er adjunkt i Matematik og Psykologi på Randers Statsskole, men er ramt af fejlen på Aarhus Universitet og skal derfor nu tilbage og læse. Det betyder, at hendes pædagogikum bliver forsinket i minimum et helt år. Samtidig skal hun gå ned i tid på sit arbejde i den periode, hvor hun skal læse. Så hun går både ned i løn og kan desuden ikke kan få SU.
Lærke Højer Rasmussen forklarer, at når de tidligere studerende skriver et brev til ministerierne med syv gode og juridiske funderede begrundelser for, at de burde få dispensation fra reglerne, så burde ministrene også forholde sig argumenterne og give svar herpå. Men det gør ministerierne slet ikke i deres svarbrev til kandidaterne, som derfor savner gennemsigtighed i reglerne.
"Hvis ministerierne ikke kan give dispensation for reglerne, så vil vi vide hvorfor. Men det har de ikke givet os et konkret svar på", siger Lærke Højer Rasmussen.
Ikke gennemsigtig afgørelse
Hun forklarer, at kandidaterne, ifølge de lovbeskrivelser de har fundet, har modtaget den nødvendige undervisning for at kunne blive kompetente gymnasielærere.
"Der står i loven, at Undervisningsministeriet kan give dispensation i særlige tilfælde. Hvorfor vores tilfælde så ikke er lige så særligt som andre, der har fået dispensation, er både meget underligt, uretfærdigt og ikke gennemsigtigt", siger Lærke Højer Rasmussen.
De tidligere studerende mener bl.a., at det står i pædagogikumloven § 18, at undervisningsministeren kan dispensere fra kravene til pædagogikumkandidater efter denne lov, hvor helt særlige forhold gør sig gældende. Men i ministrenes tilbagesvar fremgår det tværtimod, at: "… gymnasieloven ikke giver undervisningsministeren mulighed for at dispensere fra kravene til gymnasielæreres faglige kompetencer".
De ramte kandidater skriver desuden, at der allerede er givet dispensation på området til de kandidater, som har gennemført deres pædagogikum, der har præcis samme eksamensbevis som de kandidater, der nu rammes af reglerne. Desuden har kandidater med enten dansk, religion eller filosofi som hovedfag og psykologi som sidefag allerede fået dispensation fra rammeudvidelsen.
"Jeg har læst lige så meget som andre kolleger, som er gået fri af reglerne, så det er helt uforståeligt, hvorfor de skulle være mere fagligt kompetente end os andre", siger hun.
Kun en tredjedel vil læse igen
Aarhus Universitet har oplyst, at 211 dimittender fra faget psykologi er ramt af den administrative fejl. Heraf er det kun 60 eller mindre end en tredjedel af de ramte kandidater, der enten vælger eller har mulighed for at tage tilbage og læse de manglende ECTS point. Resten mister dermed deres undervisningskompetence i psykologi.
En lignende administrativ fejl blev tidligere i 2018 opdaget på Aalborg Universitet, hvor over 100 dimittender kom i klemme. Også de kandidater skal læse de manglende 30 ECTS-point, hvis de ønsker at blive gymnasielærere.
Magisterbladet har fremsendt en række spørgsmål om sagen til både Uddannelsesministeriet og Undervisningsministeriet og venter svar herpå.
Nu mangler 211 kandidater derfor pludseligt 30 ECTS-point, selvom de har fået deres kandidatbeviser. Derfor skal de tilbage på universitet og læse de resterende point, hvis de vil kunne blive gymnasielærere. Den afgørelse har de tidligere studerende klaget over til uddannelsesminister Tommy Ahlers (V) og undervisningsminister Merete Riisager (L) i et brev med en række argumenter, hvor de henviser til lovgivning på området.
Men ministrene vil ikke give dispensation for reglerne på området. Det gør ministrene klart i et svarbrev til de tidligere studerende, som Magisterbladet også er i besiddelse af. I brevet fremgår det bl.a., at "gymnasieloven ikke giver undervisningsministeren mulighed for at dispensere fra kravene til gymnasielæreres faglige kompetencer".
Det mener kandidaterne dog er forkert, og de har derfor klaget til ombudsmanden for at få omstødt den afgørelse fra ministerierne.
"Ministrene forholder sig slet ikke til vores argumenter i brevet til dem. De forholder sig ikke konkret til lovgivningen på området, og de giver os ingen konkrete svar på begrundelsen for, at de ikke vil give os dispensation fra reglerne på området", siger Lærke Højer Rasmussen.
Forsinket med minimum 1 år
Hun er i dag er adjunkt i Matematik og Psykologi på Randers Statsskole, men er ramt af fejlen på Aarhus Universitet og skal derfor nu tilbage og læse. Det betyder, at hendes pædagogikum bliver forsinket i minimum et helt år. Samtidig skal hun gå ned i tid på sit arbejde i den periode, hvor hun skal læse. Så hun går både ned i løn og kan desuden ikke kan få SU.
Lærke Højer Rasmussen forklarer, at når de tidligere studerende skriver et brev til ministerierne med syv gode og juridiske funderede begrundelser for, at de burde få dispensation fra reglerne, så burde ministrene også forholde sig argumenterne og give svar herpå. Men det gør ministerierne slet ikke i deres svarbrev til kandidaterne, som derfor savner gennemsigtighed i reglerne.
"Hvis ministerierne ikke kan give dispensation for reglerne, så vil vi vide hvorfor. Men det har de ikke givet os et konkret svar på", siger Lærke Højer Rasmussen.
Ikke gennemsigtig afgørelse
Hun forklarer, at kandidaterne, ifølge de lovbeskrivelser de har fundet, har modtaget den nødvendige undervisning for at kunne blive kompetente gymnasielærere.
"Der står i loven, at Undervisningsministeriet kan give dispensation i særlige tilfælde. Hvorfor vores tilfælde så ikke er lige så særligt som andre, der har fået dispensation, er både meget underligt, uretfærdigt og ikke gennemsigtigt", siger Lærke Højer Rasmussen.
De tidligere studerende mener bl.a., at det står i pædagogikumloven § 18, at undervisningsministeren kan dispensere fra kravene til pædagogikumkandidater efter denne lov, hvor helt særlige forhold gør sig gældende. Men i ministrenes tilbagesvar fremgår det tværtimod, at: "… gymnasieloven ikke giver undervisningsministeren mulighed for at dispensere fra kravene til gymnasielæreres faglige kompetencer".
De ramte kandidater skriver desuden, at der allerede er givet dispensation på området til de kandidater, som har gennemført deres pædagogikum, der har præcis samme eksamensbevis som de kandidater, der nu rammes af reglerne. Desuden har kandidater med enten dansk, religion eller filosofi som hovedfag og psykologi som sidefag allerede fået dispensation fra rammeudvidelsen.
"Jeg har læst lige så meget som andre kolleger, som er gået fri af reglerne, så det er helt uforståeligt, hvorfor de skulle være mere fagligt kompetente end os andre", siger hun.
Kun en tredjedel vil læse igen
Aarhus Universitet har oplyst, at 211 dimittender fra faget psykologi er ramt af den administrative fejl. Heraf er det kun 60 eller mindre end en tredjedel af de ramte kandidater, der enten vælger eller har mulighed for at tage tilbage og læse de manglende ECTS point. Resten mister dermed deres undervisningskompetence i psykologi.
En lignende administrativ fejl blev tidligere i 2018 opdaget på Aalborg Universitet, hvor over 100 dimittender kom i klemme. Også de kandidater skal læse de manglende 30 ECTS-point, hvis de ønsker at blive gymnasielærere.
Magisterbladet har fremsendt en række spørgsmål om sagen til både Uddannelsesministeriet og Undervisningsministeriet og venter svar herpå.
