2020-målsætning for psykisk arbejdsmiljø skrottes
© Kinga Cichewicz/Unsplash.com
Regeringens målsætning om at nedbringe de psykiske problemer på arbejdspladsen eksisterer ikke længere. Sådan lyder vurderingen fra oppositionen, som er indbudt til forhandlinger med beskæftigelsesministeren om et nyt forlig på området, som gerne skal ligge klart inden et valg.
I 2020 skal problemerne med det psykiske arbejdsmiljø på de danske arbejdspladser været reduceret med 20 procent. Sådan lød regeringens klare målsætning. Men den målsætning eksisterer dog ikke længere, erfarer Magisterbladet fra flere partier, som er indbudt til forhandlinger i foråret 2019 med beskæftigelsesministeren om et nyt forlig på området.
Mellem 2012 og 2016 skete der en stigning på 17 procent i andelen af beskæftigede, der er psykisk overbelastede. Det viste en arbejdsmiljøundersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA), som er baseret på svar fra 35.000 beskæftigede i Danmark. Den udvikling går stik mod regeringens 2020-målsætning. Her lyder målet, at andelen af psykisk overbelastede i beskæftigelse skal være reduceret med 20 procent i 2020 til 11,6 procent.
At udviklingen gik stik modsat regeringens målsætning fik i foråret 2018 beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) til at melde ud, at indsatsen har fejlet og skal gentænkes. Derfor nedsatte ministeren et ekspertudvalg, som i efteråret 2018 fremlagde 18 anbefalinger for, hvordan man kan gentænke den indsats. Der stod dog i den rapport intet om 2020-målsætningen.
Beskæftigelsesordfører i Enhedslisten Christian Juhl mener, at regeringen nedsatte ekspertudvalget i en erkendelse af, at 2020-målene ikke kunne nås.
”Årsagen til, at man nedsatte ekspertudvalget var, at man ikke kunne leve op til 2020 målene. I forligskredsen er vi også enige om, at når vi har lavet et nyt forlig, så eksisterer målene ikke længere”, siger Christian Juhl.
SF: Indlysende, at målet ikke kan nås
Også beskæftigelsesordfører i SF Karsten Hønge mener, at 2020-målet er historie.
”Vi når jo overhovedet ikke det 2020-mål. Det er jo indlysende at vi ikke når det mål nu, så for at undgå at ryge direkte ind i et nederlag, tænker jeg, at regeringen justerer på det mål. Men vi skal da fastholde at have målsætning på området”, siger Karsten Hønge.
Han fastslår, at regeringen efter ekspertudvalgets rapport endnu ikke har løftet sløret for, hvilken målsætning den har på området nu.
”Når en minister indser, at målene ikke kan nås, vil han enten ændre kursen, og hvis det er svært, vil han ændre målene. Men jeg synes, vi burde beholde 2020-målene, for de er bestemt ikke overambitiøse, eller lave en ny plan for hvorfor vi ikke nåede dem, og hvordan vi så kan gøre det”, siger Karsten Hønge.
S: 2020-målet kan ikke bruges til en pind
Heller ikke Socialdemokratiet mener, at 2020-målet er aktuelt. Det forklarer medlem af Folketingets Beskæftigelsesudvalg Lennart Damsbo-Andersen (S).
”Nu er vi i 2019, så vi kan bruge 2020-målsætningen som pejlemærke for, hvordan det så gik. Men dybest set kan 2020-målet ikke bruges til en pind ift., hvad vi skal i fremtiden. Nu skal vi have fokus på forhandlingerne, og hvad vi skal nå fremover”, siger Lennart Damsbo-Andersen.
Ifølge ham går Socialdemokratiet ind i forhandlingerne om det psykiske arbejdsmiljø med en indstilling om, at ekspertudvalgets 18 punkter skal ses som en samlet pakke, der skal indgå i arbejdet med en ny arbejdsmiljøpolitik.
”Dermed kommer psykisk arbejdsmiljø til at stå lige stærkt som alt det andet, og det er et fremskridt i forhold til, hvordan det har været tidligere”, siger Lennart Damsbo.
Selv om der med 2020-målenes sløjfen er usikkerhed om, hvilke mål der nu skal stilles, og hvornår en eventuel ny målsætning på det psykosociale område skal være opfyldt, så mener Christian Juhl fra Enhedslisten, at det fortsat er helt nødvendigt løbende at screene området med undersøgelser.
”Hele debatten om psykisk arbejdsmiljø er jo opstået af målinger, og det er jo rigtig godt. Derfor er det vigtigt, at vi fortsætter med at have målinger på området, så vi hele tiden kan følge udviklingen. Vi skal have forskere til fortsat at lave disse målinger, og der er NFA ikke et dårligt sted”, siger Christian Juhl og påpeger, at fremtidige mål på området bør udbygges med delmål indenfor forskellige brancher.
”Der er jo forskel på at arbejde som professor på et universitet eller jord- og betonarbejder”, siger han .
DM: Lad os få langt mere ambitiøse mål end i dag
Også i fagforeningerne følger man med spænding, hvad der vil ske med de kommende politiske forhandlinger på det psykiske arbejdsmiljø. Udmeldingerne har bl.a. lydt på et ønske om et lovkrav til arbejdsgiverne, som ligestiller det fysiske og psykiske arbejdsmiljø.
Formand i Dansk Magisterforening mener, at man politisk skal være langt mere ambitiøs end i dag i forhold til at nedbringe psykisk overbelastning.
”Det skylder vi de mange, der dagligt presses af stress. Regeringens arbejdsmiljøekspertpanel peger i sine anbefalinger på opstilling af konkrete mål, som er mere rettet mod brancher – og det kan være en god ide i forhold til få bedre målretning af indsatser og forebyggelse. Men måltal gør det ikke alene”, siger Camilla Gregersen.
Hun mener, at det er helt afgørende, at der er reel politisk vilje til at investere og afsætte de nødvendige ressourcer i forhold til ordentligt tilsyn, forebyggelse og fx uddannelse af ledere i psykisk arbejdsmiljø.
”Den kommende politiske aftale skal derfor følges op af klar politisk prioritering af de nødvendige ressourcer”, siger magistrenes formand.
Magisterbladet har spurgt beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen, hvad der sker med regeringens 2020-målsætning – om denne målsætning stadig skal indfris og i så fald inden hvornår. Eller om målsætningen helt droppes.
Men svaret fra ministeriet lyder, at ministeren ikke har nogen kommentarer til dette.
Mellem 2012 og 2016 skete der en stigning på 17 procent i andelen af beskæftigede, der er psykisk overbelastede. Det viste en arbejdsmiljøundersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA), som er baseret på svar fra 35.000 beskæftigede i Danmark. Den udvikling går stik mod regeringens 2020-målsætning. Her lyder målet, at andelen af psykisk overbelastede i beskæftigelse skal være reduceret med 20 procent i 2020 til 11,6 procent.
At udviklingen gik stik modsat regeringens målsætning fik i foråret 2018 beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) til at melde ud, at indsatsen har fejlet og skal gentænkes. Derfor nedsatte ministeren et ekspertudvalg, som i efteråret 2018 fremlagde 18 anbefalinger for, hvordan man kan gentænke den indsats. Der stod dog i den rapport intet om 2020-målsætningen.
Beskæftigelsesordfører i Enhedslisten Christian Juhl mener, at regeringen nedsatte ekspertudvalget i en erkendelse af, at 2020-målene ikke kunne nås.
”Årsagen til, at man nedsatte ekspertudvalget var, at man ikke kunne leve op til 2020 målene. I forligskredsen er vi også enige om, at når vi har lavet et nyt forlig, så eksisterer målene ikke længere”, siger Christian Juhl.
SF: Indlysende, at målet ikke kan nås
Også beskæftigelsesordfører i SF Karsten Hønge mener, at 2020-målet er historie.
”Vi når jo overhovedet ikke det 2020-mål. Det er jo indlysende at vi ikke når det mål nu, så for at undgå at ryge direkte ind i et nederlag, tænker jeg, at regeringen justerer på det mål. Men vi skal da fastholde at have målsætning på området”, siger Karsten Hønge.
Han fastslår, at regeringen efter ekspertudvalgets rapport endnu ikke har løftet sløret for, hvilken målsætning den har på området nu.
”Når en minister indser, at målene ikke kan nås, vil han enten ændre kursen, og hvis det er svært, vil han ændre målene. Men jeg synes, vi burde beholde 2020-målene, for de er bestemt ikke overambitiøse, eller lave en ny plan for hvorfor vi ikke nåede dem, og hvordan vi så kan gøre det”, siger Karsten Hønge.
S: 2020-målet kan ikke bruges til en pind
Heller ikke Socialdemokratiet mener, at 2020-målet er aktuelt. Det forklarer medlem af Folketingets Beskæftigelsesudvalg Lennart Damsbo-Andersen (S).
”Nu er vi i 2019, så vi kan bruge 2020-målsætningen som pejlemærke for, hvordan det så gik. Men dybest set kan 2020-målet ikke bruges til en pind ift., hvad vi skal i fremtiden. Nu skal vi have fokus på forhandlingerne, og hvad vi skal nå fremover”, siger Lennart Damsbo-Andersen.
Ifølge ham går Socialdemokratiet ind i forhandlingerne om det psykiske arbejdsmiljø med en indstilling om, at ekspertudvalgets 18 punkter skal ses som en samlet pakke, der skal indgå i arbejdet med en ny arbejdsmiljøpolitik.
”Dermed kommer psykisk arbejdsmiljø til at stå lige stærkt som alt det andet, og det er et fremskridt i forhold til, hvordan det har været tidligere”, siger Lennart Damsbo.
Selv om der med 2020-målenes sløjfen er usikkerhed om, hvilke mål der nu skal stilles, og hvornår en eventuel ny målsætning på det psykosociale område skal være opfyldt, så mener Christian Juhl fra Enhedslisten, at det fortsat er helt nødvendigt løbende at screene området med undersøgelser.
”Hele debatten om psykisk arbejdsmiljø er jo opstået af målinger, og det er jo rigtig godt. Derfor er det vigtigt, at vi fortsætter med at have målinger på området, så vi hele tiden kan følge udviklingen. Vi skal have forskere til fortsat at lave disse målinger, og der er NFA ikke et dårligt sted”, siger Christian Juhl og påpeger, at fremtidige mål på området bør udbygges med delmål indenfor forskellige brancher.
”Der er jo forskel på at arbejde som professor på et universitet eller jord- og betonarbejder”, siger han .
DM: Lad os få langt mere ambitiøse mål end i dag
Også i fagforeningerne følger man med spænding, hvad der vil ske med de kommende politiske forhandlinger på det psykiske arbejdsmiljø. Udmeldingerne har bl.a. lydt på et ønske om et lovkrav til arbejdsgiverne, som ligestiller det fysiske og psykiske arbejdsmiljø.
Formand i Dansk Magisterforening mener, at man politisk skal være langt mere ambitiøs end i dag i forhold til at nedbringe psykisk overbelastning.
”Det skylder vi de mange, der dagligt presses af stress. Regeringens arbejdsmiljøekspertpanel peger i sine anbefalinger på opstilling af konkrete mål, som er mere rettet mod brancher – og det kan være en god ide i forhold til få bedre målretning af indsatser og forebyggelse. Men måltal gør det ikke alene”, siger Camilla Gregersen.
Hun mener, at det er helt afgørende, at der er reel politisk vilje til at investere og afsætte de nødvendige ressourcer i forhold til ordentligt tilsyn, forebyggelse og fx uddannelse af ledere i psykisk arbejdsmiljø.
”Den kommende politiske aftale skal derfor følges op af klar politisk prioritering af de nødvendige ressourcer”, siger magistrenes formand.
Magisterbladet har spurgt beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen, hvad der sker med regeringens 2020-målsætning – om denne målsætning stadig skal indfris og i så fald inden hvornår. Eller om målsætningen helt droppes.
Men svaret fra ministeriet lyder, at ministeren ikke har nogen kommentarer til dette.
