Undersøgelse: Hver femte 67-årig udskyder pensionen

Flere og flere ældre fortsætter med at arbejde efter pensionsalderen.  Faktisk er der de sidste 15 år sket næsten en fordobling i andelen af 67-årige, som fortsætter med at arbejde, selvom de kunne gå på pension. I 2017 arbejdede 18 procent af de 67-årige, mens det i 2002 var hver tiende 67-årig, som stadig arbejdede. Det viser en undersøgelse, som Det nationale forskningscenter for velfærd (VIVE) har lavet for Beskæftigelsesministeriet.

"Ældregruppen har ændret sig. De har fået et bedre helbred og et højere uddannelsesniveau. Det er et udtryk for, at flere har tilstrækkeligt god arbejdsevne og godt helbred til at fortsætte. Folk med højere uddannelse trives bedre med at arbejde i en høj alder, og det slår ud her", siger Mona Larsen, som er seniorforsker på VIVE, og som står bag undersøgelsen.

VIVEs resultater understreger, at danskerne har det rigtig godt på arbejdsmarkedet og gerne vil arbejde. Det mener underdirektør i Dansk Erhverv Erik Simonsen.

"Det er godt både for den enkelte, da arbejdspladsen giver et fællesskab og noget at stå op til, men bestemt også for Danmark som helhed", siger Erik Simonsen og forklarer, at virksomhederne alt for ofte leder forgæves efter nye medarbejdere.

"Det at holde på en ældre medarbejder med masser af viden og erfaring er enormt værdifuldt for at få enderne til at mødes i dagligdagen og i sidste ende skabe vækst og velstand", udtaler Erik Simonsen.

Flere får muligheden for at arbejde
Mona Larsen peger på, at flere ældre rent faktisk får muligheden for at fortsætte med at arbejde. Der er højkonjunktur med stor efterspørgsel efter arbejdskraft, og den demografiske udvikling med flere og flere ældre presser på for at bruge denne voksende gruppe på arbejdsmarkedet.´

"Ældre bliver desuden mere og mere kompetente, så udviklingen kan også skyldes, at virksomhederne i stigende grad får brug for de kompetencer, som de ældre medarbejdere har erhvervet sig igennem et langt arbejdsliv", siger Mona Larsen.

Et sidste element, som ifølge hende har haft indflydelse på denne udvikling, er politiske reformer. Der er i perioden blevet ændret regler til fx efterløn og folkepension. Der er desuden indført et skattenedslag til de 64-årige, som fortsætter med at arbejde, og det kan også spille ind.

"Vi kan se på vores data, at adgangen til efterløn og folkepension til en vis grad er styrende for, hvornår man vælger at stoppe med at arbejde. Men flere fortsætter jo med at arbejde efter pensionsalderen, så der foregår også andre ting", siger Mona Larsen.

Især selvstændige fortsætter med at arbejde
Andelen af ældre, som fortsætter med at arbejde efter pensionsalderen, er særlig stor blandt selvstændige. Hver tredje af de 62-årige, som var selvstændige, fortsætter nemlig med at arbejde som selvstændig, efter de er fyldt 65 år. Selvstændige betragter ikke i lige så høj grad folkepensionsalderen som norm, som lønmodtagerne gør, forklarer Mona Larsen.

Sandsynligheden for at fortsætte med at arbejde efter pensionsalderen er derefter højest for personer ansat i den private sektor. Her fortsætter cirka 15 procent, mens cirka 10 procent af lønmodtagerne i den offentlige sektor fortsætter med at arbejde, efter de er fyldt 65 år.

"Der er flere privatansatte, som kunne forestille sig at fortsætte som selvstændige, så det er noget af forklaringen på den forskel. Men det hænger også sammen med køn, for der er flere kvinder ansat i den offentlige sektor, og der er færre kvinder, som fortsætter med at arbejde efter pensionsalderen", siger Monas Larsen.

Kigger man på de 67-årige, så slår forskellen i køn da også ud. Der er nemlig 27 procent af de 67-årige mænd, der fortsætter med at arbejde, mens det kun er ni procent af de 67-årige kvinder, som fortsat arbejder. Uddannelse har dog også en stor indflydelse på, om ældre fortsætter med at arbejde.

"Blandt kvinderne ser vi, at det især af dem med en lang videregående uddannelse, som fortsætter med at arbejde efter folkepensionsalderen. Her er niveaet stort set på niveau med højtuddannede mænd. Hos mænd slår forskellen uddannelse i mindre grad ud, i forhold til om man fortsætter elle ej", siger Mona Larsen.

Færre stopper på grund af dårlig helbred
Dårligt helbred var for 20 år siden den største enkeltstående årsag til, at ældre stoppede med at arbejde. I 1997 gjaldt det 36 procent. I 2017 var det ifølge VIVE’s undersøgelse 23 procent som stoppede med at arbejde på grund af dårligt helbred.

"Vi kan se, at der er færre, som siger, at de har forladt arbejdsmarkedet på grund af dårligt helbred", siger Monas Larsen.

Hun forklarer, at der i dag er flere ældre i dag, som bliver "lokket" ud af arbejdsmarkedet med udsigten til efterløn eller pension og til mere tid til familie og fritidsinteresser, end der er ældre, der bliver "skubbet" ud af arbejdsmarkedet på grund af fx arbejdspres eller dårligt helbred.Ifølge undersøgelsen er de primære årsager til at forlade arbejdsmarkedet

• Muligheden for at få efterløn eller pension (40 procent)
• Man har lyst til selv at bestemme, hvad man skal foretage sig (24 procent)
• Dårligt helbred (23 procent)
• Blev sagt op (8 procent)
• For at få mere tid til fritidsinteresser (8 procent).

Dem, der fortsætter, har attraktive vilkår
Ifølge data fra undersøgelsen så fortsætter lønmodtagerne typisk med at arbejde på grund af lyst. De har nemlig typisk attraktive arbejdsvilkår.

"Vi kan se, at personer over 65 år er mere tilfredse med lønnen, arbejdstiden og sikkerhed i ansættelsen. De har lige så gode eller bedre muligheder end de 62-årige på en række områder. Det kan være i forhold til selv at kunne tilrette arbejdstiden og bruge sine kompetencer og udvikle sig", siger Mona Larsen.

Vælger man at blive, har man typisk et sjovt og spændende arbejde, mens personer med dårligere vilkår typisk stopper, når de når pensionsalderen.

"Det kan være én udlægning på forskellen. Den større tilfredshed med jobbet blandt personer over 65 år kan også skyldes en generelt større tilfredshed med, at man selv kan vælge, hvornår man stopper. Så har man noget at træde ud til, og det er ikke altid, man har det, før man når folkepensionsalderen", siger Mona Larsen.

Hun påpeger, at personer over 65 år desuden ikke ser ud til at have sværere ved at honorere de jobkrav, som arbejdspladsen stiller, end yngre lønmodtagere har det.