Stort fald i studerende på humanistiske uddannelser

De humanistiske uddannelser virker til at falde i kurs blandt de studerende. Der er således langt færre studerende, som er blevet optaget på en humanistisk eller teologisk bacheloruddannelse i 2018 sammenlignet med for bare få år tilbage.

I 2018 blev 5771 studerende optaget på en humanistisk eller teologisk bacheloruddannelse. Det er 2500 færre HUM-studerende end i 2013, da optaget på de humanistiske bacheloruddannelser, hvis man kigger på udviklingen siden 2005. Udviklingen i optaget på HUM-uddannelserne fra 2013 til 2018 svarer til et fald på 30 procent. Det viser en særkørsel, som Dansk Magisterforening har lavet på baggrund af tal fra Danmarks Statistik.

"Dimensionering er den centrale forklaring her. Den begrænser optagelsestallene i takt med arbejdsløsheden, og det har nu været gældende siden afslutningen på Thorning-regeringen", siger professor og uddannelsesforsker på Aalborg Universitet Palle Rasmussen.

Han påpeger, at dimensioneringen slår særlig hårdt igennem på de humanistiske uddannelser, men også rammer de samfundsvidenskabelige uddannelser, som den store søgning til universiteterne nemlig primært er gået imod.

At dimensionering af uddannelserne først for alvor slår igennem nu skyldes, at modellen er blevet kørt gradvist ind over nogle år.

"De studerende har vidst, at der ville blive begrænset kapacitet på mange humanistiske uddannelser, og at det igen betyder, at der kræves højere karaktergennemsnit for at blive optaget. Det har alt i alt betydet, at flere holder sig tilbage med at søge ind", siger Palle Rasmussen. 

Tilbagegang for 21 ud af 23 HUM-områder
Blandt 23 humanistiske og teologiske uddannelsesområder er der fra 2013 til 2018 tilbagegang for 21 af uddannelsesområderne.

Kun området Journalistik og retorik kan med henholdsvis plus 10 personer samt Musikterapi med plus én person mønstre en fremgang siden 2013.

Hårdest ramt er oldtidssprog, informationsvidenskab, kommunikation og formidling og klassisk sprog og filologi, som går tilbage med mellem 52-80 procent siden 2013.

Ser man på tilgangen til de humanistiske uddannelser som andel af tilgangen til alle videregående uddannelser, så er også andelen på de humanistiske uddannelser faldet fra godt 12 procent i 2005 til mindre end otte procent i 2018.

LÆS OGSÅ: Disse Hum-uddannelser er "no" og "go" blandt studerende

På Københavns Universitet oplever man samme fald i antallet at HUM-studerende, som analysen fra Dansk Magisterforening viser. Det fortæller prodekan for uddannelse på KU Jens Erik Mogensen.

"Det kan jeg fuldt ud genkende. Det skyldes flere årsager. Humaniora var forud for de år noget opdimensioneret, fordi regeringen dengang forlangte, at universiteterne optog flere studerende ud fra devisen ”uddannelse for alle”. Nu er vi gået ned igen til et niveau, som ligner det, der var før opdimensioneringen", siger Jens Erik Mogensen.

Han forklarer, at der i perioden er foretaget flere politiske tiltag, som kan have indflydelse på nedgangen i antallet af studerende på de humanistiske uddannelser.

Dels er der sket en neddimensionering på en række uddannelser, som er besluttet politisk ud fra udviklingen i ledigheden - typisk henholdsvis fire og syv kvartaler efter, at de er dimitteret.  Det har givet en lavere studenterpopulation.

Samtidig blev der i perioden indført et uddannelsesloft, som i udgangspunktet forhindrede studerende, der har gennemført en videregående uddannelse, i at blive optaget på en ny uddannelse. Det blev i 2017 dog justeret, så man efter seks år kan tage en ny uddannelse.

"Uddannelsesloftet kan spille ind på de unges søgning, da de humanistiske uddannelser er noget generiske. Læser man fx filosofi, kan det jo føre til mange forskellige typer job, men vil man være på den sikre side, vælger man måske en professionsuddannelse som fx lærer eller sygeplejerske, og det kan have spillet ind på de unge uddannelsesvalg", siger Jens Erik Mogensen og påpeger, at "sejlivede kampagner" i offentligheden mod de humanistiske generalistkompetencer har haft en negativ indflydelse på det lavere optag.

"De unge bliver jo fodret mod input om vigtigheden i livsløn og at komme hurtigt i beskæftigelse. Så det kan også spille ind på den lavere tilgang til HUM-uddannelserne", siger Jens Erik Mogensen.

Stærke politiske signaler og øget kontrol
Palle Rasmussen forklarer, at der de sidste 5-6 år været både stærke politiske signaler og øget kontrol igennem dimensionering om at ændre på udviklingen.

"Det lytter de unge og deres forældre jo til", siger han.

Først fremlagde Produktivitetskommissionen i 2013 sine anbefalinger til, hvordan man kan styrke Danmarks produktivitet – både i dansk erhvervsliv og i den offentlige sektor – i de kommende år.

"Kommissionen udtrykte stor bekymring over de mange humanistiske uddannelser og den store søgning hertil. Den opfordrede stærkt til at gøre noget for at bremse den udvikling", siger Palle Rasmussen.

Året efter afleverede Kvalitetsudvalget og formand Jørgen Søndergaard deres anbefalinger til, hvordan kvalitet, relevans og sammenhæng kan styrkes på de videregående uddannelser.

"Her blev det fremlagt, at langt de fleste nye kandidater fra universiteterne skulle ud og finde arbejde i den private sektor, og det duede de humanistiske uddannelser ikke til", siger Palle Rasmussen.

Også ifølge formand for Dansk Magisterforening Camilla Gregersen skyldes faldet i antallet af HUM-studerende, at der politisk er truffet beslutning om at begrænse antallet af studiepladser på humaniora.

"Politikerne bør nu sikre, at dem, der læser på uddannelserne, får en kvalitetsuddannelse – det kræver tilstrækkelig finansiering", siger hun.

Magisterformanden pointerer, at de private arbejdsgivere ansætter humanister som aldrig før, og at de er med til at udvikle virksomhederne.

"Humanisterne er faktisk kommet i høj kurs, og jeg tror kun, den udvikling vil fortsætte i takt med, at teknologien forandrer vores arbejdsmarked og øger efterspørgslen på medarbejdere, der kan oversætte mellem menneske og maskine", siger Camilla Gregersen og påpeger, at den fortælling sjældent når Christiansborg og samfundsdebatten, som ifølge hende desværre ofte er præget af fejlagtige myter om, at humanisterne ikke er indsatsen værd i et samfundsregnskab.

"Det passer jo ikke, og derfor skal politikerne prioritere stærke humanistiske uddannelses- og forskningsmiljøer", siger Camilla Gregersen.

Tilbage til status quo
At færre søger de humanistiske uddannelser er dog ikke kun negativt, for det betyder ifølge prodekan for uddannelse på KU Jens Erik Mogensen også, at universiteterne kan fokusere mere på at modvirke frafald og understøtte gennemførsel. 

"At færre læser fagene betyder, at vi kan skærpe kvaliteten endnu mere. Vi har på visse uddannelser som i særlig grad sprogfagene oplevet et for stort frafald, og det er jo spild af samfundets ressourcer. Så jeg tror egentlig godt, der kan komme noget godt ud af, at der er færre, som læser visse fag, for det giver os et skarpere fokus på at højne kvaliteten. Så udviklingen er ikke kun sort", siger Jens Erik Mogensen.

Palle Rasmussen tror ikke, at tilbagegangen for studerende på de humanistiske uddannelser vil betyde, at der på sigt kommer til at mangle undervisere. Det bliver ifølge ham snarere tilbage til en slags status quo.

"Mange af de nye Hum-kandidater har orienteret sig mod nye erhvervsfunktioner, både i erhvervslivet og i den offentlige sektor, men nu kommer kandidaterne i større grad til at skulle orientere sig mod de mere traditionelle jobfunktioner som fx undervisere og forskere igen", siger Palle Rasmussen.