SDU-projekt skal løfte ligestillingen på europæiske universiteter

Indsatsen for at fremme ligestillingen blandt europæiske universitetsforskere får endnu et nøk med støtte fra EU´s Horizon 2020-pulje.

23. januar lancerer SDU et projekt, der skal samle bedste praksis og eksisterende viden fra arbejdet med mangfoldighed og ligestilling og udbrede indsatsen til flere universiteter i EU.

Universiteter i ni lande er udpeget som spydspidser i projektet, herunder Syddansk Universitet i Danmark, der også er koordinator for indsatsen.

“Tilsammen har EU-landene masser af ekspertviden på området. Men selvom redskabskassen bugner, så viser det sig altså igen og igen at være særdeles vanskeligt at omsætte den viden til praksis”, forklarer Eva Sophia Myers. Foruden at være leder for SDU´s ligestillingsteam – Gender Equality Team – er hun koordinator på EU-projektet sammen med ligestillingskonsulent på SDU Liv Baisner.

En rapport fra Styrelsen for Forskning og Uddannelse dokumenterede allerede sidste år, at der lige fra adjunkt- til professorniveau er færre kvinder blandt forskere i Danmark end i de øvrige nordiske lande og end gennemsnitligt i EU-landene. Det sker til trods for, at 56 procent af kandidaterne fra de danske universiteter er kvinder.

Rektortalsmand Anders Bjarklev erkendte i den forbindelse, at universiteterne har taget for let på kønsproblematikken:

“Havde du spurgt mig for fire år siden, ville jeg have afvist, at der sker forskelsbehandling af nogen art på mit eget universitet. Men de mange eksempler, der kommer frem – om arbejdspladskulturer, der har en kønslig slagside, om “herreværelser”, der ekskluderer kvinder, osv. – har jo desværre vist, at jeg tog fejl”, sagde Anders Bjarklev i Magisterbladet i foråret 2018.

Værktøjerne findes allerede
Ifølge Bjarke Oxlund, der er ekspert i køn og ligebehandling på Institut for Menneskerettigheder, vil det være forfriskende og fantastisk, hvis EU-projektet på SDU gav anledning til med friske øjne at tage fat der, hvor problemerne er størst i Danmark.

“Kig til Cambridge Universitet, som længe har anvendt værktøjer i sine rekrutteringsprocesser, der kan opfange ubevidst forskelsbehandling. Man kan også kopiere de kriterier, som EU-Kommissionen anvender, når den bedømmer forskeres produktivitet. Her tages der nemlig højde for fx fødsler og barselsperioder”, fortæller menneskerettighedsinstituttets ekspert.

Derudover bør det overvejes at bløde op for de høje krav til internationalisering. Danske universiteter har meget firkantede krav til, at forskere skal have opholdt sig i længere perioder ved udenlandske institutioner, både under arbejdet med ph.d.en og efterfølgende, siger han.

“Tre måneders udlandsophold hist og pist harmonerer dårligt med eksempelvis børn i skolealderen. Spørgsmålet er, om opholdenes varighed er det centrale. Det vigtige for en topforsker er snarere de netværk og samarbejdsrelationer, som vedkommende indgår i”, uddyber Bjarke Oxlund.

Ifølge SDU-koordinator Eva Sophia Myers kan et fælles europæisk projekt medvirke til at kvalificere indsatsen i Danmark.

“Men det kræver, at vi tager højde for kulturelle og strukturelle forhold lokalt. Blot fordi en indsats giver pote på samfundsvidenskab i Stockholm eller i Cambridge, så har det ikke nødvendigvis den samme effekt på naturvidenskab i Odense”, påpeger Eva Sophia Myers.