Spring menu over
Dansk Magisterforening

Samlet status: Kun en ud af fem er flyttet med efter udflytning

© Scanpix

Del artikel:

Sørgelig udsultning af kompetencer, siger professor, men Sophie Løhde kalder det ” relativt pænt”.

Otte ud af ti har sagt nej tak til at flytte med, efter at deres statslige arbejdsplads er flyttet ud af hovedstadsområdet.

Det viser en opgørelse efter regeringens to runder med udflytninger af statslige arbejdspladser.

Regeringen ikke har en særskilt målsætning for, hvor mange medarbejdere, der skal flytte med deres arbejdsplads.

”Det er arbejdspladser og uddannelsessteder, der skal være med til at understøtte vækst og udvikling lokalt, og de ville ikke have været der, hvis ikke regeringen havde sat sig for at skabe et Danmark i bedre balance”, siger innovationsminister Sophie Løhde (V) i en pressemeddelelse.

Men flytningen af arbejdspladser har givet provinsområderne en meget begrænset gevinst, vurderer professor i politik og offentlig forvaltning Jacob Torfing fra Roskilde Universitet.

”Det er lidt sørgeligt og pauvert”, siger han til DR Nyheder.

”Regeringen er lykkedes med at flytte nogle arbejdspladser. Men den er ikke lykkedes med at flytte medarbejderne, og især ikke med at få akademikerne til at flytte med ud, hvor de skulle give provinsområderne en vitaminindsprøjtning i form af vækst og udvikling”.

Ifølge opgørelsen er 4.801 ud af 7.927 planlagte arbejdspladser er på nuværende tidspunkt flyttet.

Ved sidste års opgørelse ”glædede” innovationsminister Sophie Løhde sig over, at hver fjerde var flyttet med.

Om den nye opgørelse siger hun, at det er ”et relativt pænt antal", når hver femte er flyttet med eller pendler til arbejdspladsen.

Men når man mister så mange medarbejdere, som nogle af styrelserne har gjort, vil det uvægerligt påvirke produktiviteten og kvaliteten af deres arbejde negativt, vurderer Jacob Torfing.

”Der kommer til at gå rigtig lang tid, før man har genopbygget den kompetence i styrelserne, som man har tabt ved denne udflytningsøvelse”, siger han.

Der har da også været flere historier om negative konsekvenser af udflytningerne. For eksempel har udflytningen betydet længere ventetider for voldsofre, der søger erstatning. Og virksomheder må vente længere tid end normalt på at få behandlet ansøgninger hos Miljøstyrelsen.