Regeringen klar med whistleblower­ordning i staten

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) og justitsminister Søren Pape Poulsen (K) har i en kronik i Berlingske onsdag annonceret en anonym whistleblowerordning på statens område.

De tre ministre skriver i kronikken, at beslutningen om ordningen kommer efter en række sager, der har skabt tvivl om tilliden til den offentlige sektor.

”Der er Tibetsagen, hvor borgeres demokratiske rettigheder er blevet knægtet. Vi tænker på sagen om den formodede svindel i Socialstyrelsen, hvor penge, der skulle gå til at hjælpe de allersvageste, er forsvundet. Og vi tænker på sagen om udbytteskat”, skriver ministrene.

Ifølge kronikken vil whistleblowerordningen omfatte indberetninger om ”strafbare forhold og grove eller gentagne overtrædelser af lovgivningen, forvaltningsretlige principper, herunder inhabilitet, interne retningslinjer om f.eks. tjenesterejser, modtagelse af gaver og regnskab samt bevidst vildledning af borgere og samarbejdspartnere”.

Ordningen bliver anonym og kan især bruges af offentligt ansatte.

Ifølge de tre ministre skal det være muligt at give indberetninger til de enkelte myndigheder via en it-løsning uden at afsløre sin identitet. It-løsningen kan samtidig spørge indberetteren om detaljer og uddybninger samtidig med, at anonymiteten bevares.

Dansk Magisterforenings formand Camilla Gregersen udtrykker til Berlingske glæde over forslaget. Dansk Magisterforening har i mange år arbejdet for en ordning.

”Vi håber, at resten af det offentlige og det private følger efter, men lige nu er dette et vigtigt skridt”, siger hun.

Professor: I tråd med anbefaling
På baggrund af Tibetsagen vil Whistleblowerordningen i første omgang blive etableret i politiet, PET, anklagemyndigheden, kriminalforsorgen og justitsministeriets departement per 1. marts.

Ifølge juraprofessor ved Aarhus Universitet, Søren Højgaard Mørup, tyder kronikken på, at Løkke, Pape og Samuelsen har tænkt sig at følge de anbefalinger, som det såkaldte Udvalg om offentligt ansattes ytringsfrihed og whistleblowerordninger kom med i 2015.

Udvalget fandt ikke grundlag for ved lov at pålægge alle myndigheder i den offentlige forvaltning at indføre whistleblowerordninger. I stedet foreslog udvalget, at behovet for whistleblowerordninger – og den nærmere udformning af den enkelte ordning – blev foretaget myndighed for myndighed i den statslige, regionale og kommunale sektor.

”Det hænger sammen med, at myndighederne er meget forskellige. Nogle har 1.000 ansatte, andre kun en håndfuld, og det giver ikke mening for de meget små myndigheder at have sin egen whistleblowerordning”, siger Søren Højgaard Mørup, der var medlem af udvalget.

”Det lyder som om, det er i god tråd med det, vi anbefalede, netop om man på de enkelte ministerområder overvejer, om det er hensigtsmæssigt. Man skal også huske på, at det ikke er gratis. Så det skal give mening også i forhold til, hvor mange henvendelser man kan få”, siger han.

Kritik: Tegn på dårligt arbejdsmiljø
Søren Højgaard Mørup er ikke enig med jurist og ekstern lektor i offentlig ved Københavns Universitet Bente Hagelund, der i Berlingske udtrykker skepsis overfor, at whistleblowerordningen er anonym.

”Normalt er der fuld offentlighed i den offentlige forvaltning, så den anklagede altid ved, hvem der står bag en anklage, og er i stand til at forsvare sig bedst muligt. Når man beskytter whistlebloweren ved at sikre vedkommendes anonymitet, rokker det til gengæld ved den anklagedes retssikkerhed”, siger hun.

Men Søren Højgaard Mørup peger på, at myndigheder allerede i dag kan modtage anonyme henvendelser og på den baggrund iværksætte en undersøgelse.

”Men en myndighed kan ikke basere en afgørelse på en anonym henvendelse. Så hvis nogen ringer til kommunen og siger, at en navngiven person slår sine børn, så kan kommunen ikke bare uden videre fjerne børnene. Men henvendelsen kan – efter omstændighederne - begrunde, at kommunen fx undersøger, om der er grundlag for at fjerne børnene”, siger han.

Risikoen for, at ansatte misbruger ordningen til at chikanere kolleger, er med andre ord allerede i dag en risiko, mener han.

”Derfor må man også overveje, om der ligger chikane bag”, siger Søren Højgaard Mørup.

Men Bente Hagelund mener, at en anonym ordning er en form for falliterklæring for det offentlige.

”Det er et tegn på, at arbejdsmiljøet er så usundt, at der ikke er andre muligheder. Det optimale ville være, om man kunne arbejde på at forbedre trygheden på arbejdspladserne så meget, at medarbejdere kunne indberette ulovligheder og uregelmæssigheder uden at skulle frygte for repressalier af forskellig art”, siger Bente Hagelund.

Når whistleblowerordningen er etableret i Justitsministeriet skal den ifølge de tre ministre bredes ud til det øvrige statslige område.