Professor: Medier skal fortælle, at forskere får penge fra finanssektor
© Ritzau Scanpix
Medier har pligt til at fortælle, at forskere i finansiering belønnes personligt med op til 186.000 kr. fra bankernes lobbyorganisation. Det siger to eksperter.
Medierne har pligt til at være kritiske overfor kilder, især når deres udtalelser kan være farvet af private interesser.
Så når forskere optræder som kilder i medierne og samtidig via Danish Finance Institute personligt modtager penge fra Finans Danmark, har medierne et presseetisk ansvar for at nævne den økonomiske relation for læserene.
Det siger to forskere til Magisterbladet.
”Aviser såvel som fagtidsskrifter er i Danmark omfattet af medieansvarsloven og har en åbenlys forpligtelse til at være kritiske overfor kilder. Det betyder, at hvis jeg som forsker indleverer et manuskript om finansiering til tidsskiftet, så har redaktøren en forpligtelse til at se kritisk på det, hvis en tredjedel af min løn er betalt af finanssektorens interesseorganisation”, siger Sten Schaumburg-Müller, professor i mediejura ved Syddansk Universitet.
”En oplagt måde at opfylde en sådan forpligtelse er selvfølgelig at oplyse om betalingen”, siger han.
Mediejurist og forskningschef emeritus ved Danmarks Journalisthøjskole Oluf Jørgensen er enig.
Han peger på, DFI’s private sponsorering af forskerne stiller særlige krav til medierne. DFI er udelukkende finansieret af lobbyorganisationen Finans Danmark og uddeler op til 186.000 kr. til udvalgte forskere.
”Det vil ikke være tilstrækkeligt at nævne DFI, som kun få kender. Ved præsentation af forskeren bør det fx tilføjes, at han modtager økonomisk støtte fra DFI, der er oprettet af finanssektorens interesseorganisation”, siger han.
LÆS OGSÅ: CBS-forskere fortier interessekonflikter i forskning
Ekspert: Forskerne bør oplyse om deres sponsorer
”DFI bør håndteres som andre eksterne interessenter, og det er således DFI-navnet, der kommer til at fremgå”, siger han til Magisterbladet.
Søren Hvidkjær har ellers fastslået, at CBS-forskere skal nævne, at forskningscentret Pension research Center (PeRCent) er finansieret af midler fra danske pensionsselskaber.
Det er sket efter, at Magisterbladet har afdækket, hvordan forskere har undladt at oplyse om den reelle finansiering af centret i videnskabelige publikationer. Det er en overtrædelse af de danske retningslinjer for ansvarlig forskningspraksis.
Når CBS-forskere fremover skal nævne, at PeRCent modtager støtte fra pensionsindustrien, men ikke, at DFI er finansieret af Finans Danmark, skyldes det ifølge Søren Hvidkær følgende:
”PeRCent er et center under CBS, mens DFI er en ekstern forening, der er uafhængig af CBS”, siger han.
”Når man udtaler sig som uafhængig forsker med en særlig ekspertise, bør man selvfølgelig også oplyse om de personlige, herunder økonomiske, interesser, man har i det felt, man udtaler sig om. Og det mener jeg er tilfældet med DFI-forskerne. De bliver jo personligt belønnet af en interesseorganisation”.
Chefredaktør: Selvfølgelig bør relationen til Finans Danmark deklareres
Også chefredaktør ved Økonomisk Ugebrev, Morten W. Langer mener, at det skal fremgå, at forskerne er betalt af en interesseorganisation.
”Hvis de her forskere er finansieret af Finans Danmark via DFI, så er det problematisk. Selvfølgelig bør den relation deklareres fuldt ud”, siger han men tilføjer:
”Hvis det er en forsker, jeg kender rigtig godt, og som efter min vurdering har fuldstændig integritet, så er det ikke sikkert jeg vil skrive det. Det virker måske nok inkonsistent, men som erfaren journalist får man efterhånden en god fornemmelse af, om forskerne har bias i deres synspunkter. Det påvirker vores brug af kilder rigtigt meget, og dem som vi oplever som meget brancheorienterede, holder vi os fra”.
Ifølge Morten W. Langer er DFI’s støtte til finansieringsforskerne et nyt aspekt af et i forvejen velkendt problem.
For mens det er en almindelig antagelse, at offentligt lønnede universitetsforskere er fuldstændigt uafhængige og besidder en meget høj grad af integritet, er sandheden snarere, at biindtægter tilvejebragt af brancheorganisationer eller enkeltvirksomheder svækker uafhængigheden.
Af samme grund mener han, at Finans Danmarks støtte til finansieringsforskerne er problematisk.
”Jeg synes faktisk ikke, CBS eller andre universiteter bør indgå i sådanne arrangementer. De skulle hellere finde andre finansieringskilder, hvor de ikke bliver smurt ind i særinteresser”.
Under alle omstændigheder burde der være klare regler for transparens i forskningen, mener han.
”Jeg kan simpelthen ikke forstå, hvorfor der ikke i dag er fuldstændigt entydige regler for offentliggørelse af forskeres honorarer. Det handler jo også om, at brede medier som DR eller TV2 Nyheder ukritisk spreder såkaldte uafhængige forskeres vurderinger til 1,5 mio. danskere”, siger Morten W. Langer.
Så når forskere optræder som kilder i medierne og samtidig via Danish Finance Institute personligt modtager penge fra Finans Danmark, har medierne et presseetisk ansvar for at nævne den økonomiske relation for læserene.
Det siger to forskere til Magisterbladet.
”Aviser såvel som fagtidsskrifter er i Danmark omfattet af medieansvarsloven og har en åbenlys forpligtelse til at være kritiske overfor kilder. Det betyder, at hvis jeg som forsker indleverer et manuskript om finansiering til tidsskiftet, så har redaktøren en forpligtelse til at se kritisk på det, hvis en tredjedel af min løn er betalt af finanssektorens interesseorganisation”, siger Sten Schaumburg-Müller, professor i mediejura ved Syddansk Universitet.
”En oplagt måde at opfylde en sådan forpligtelse er selvfølgelig at oplyse om betalingen”, siger han.
Mediejurist og forskningschef emeritus ved Danmarks Journalisthøjskole Oluf Jørgensen er enig.
Han peger på, DFI’s private sponsorering af forskerne stiller særlige krav til medierne. DFI er udelukkende finansieret af lobbyorganisationen Finans Danmark og uddeler op til 186.000 kr. til udvalgte forskere.
Så når en DFI-støttet forsker udtaler sig om finanssektoren, bør det også fremgå, at han får økonomisk støtte af finanssektoren, mener Oluf Jørgensen.
”Det vil ikke være tilstrækkeligt at nævne DFI, som kun få kender. Ved præsentation af forskeren bør det fx tilføjes, at han modtager økonomisk støtte fra DFI, der er oprettet af finanssektorens interesseorganisation”, siger han.
LÆS OGSÅ: CBS-forskere fortier interessekonflikter i forskning
Ekspert: Forskerne bør oplyse om deres sponsorer
På Copenhagen Bussiness School vil forskningsdekan Søren Hvidkjær ikke pålægge forskerne at nævne sige, at de får støtte fra Finans Danmark. De kan i stedet anføre, at de får støtte fra DFI.
”DFI bør håndteres som andre eksterne interessenter, og det er således DFI-navnet, der kommer til at fremgå”, siger han til Magisterbladet.
Søren Hvidkjær har ellers fastslået, at CBS-forskere skal nævne, at forskningscentret Pension research Center (PeRCent) er finansieret af midler fra danske pensionsselskaber.
Det er sket efter, at Magisterbladet har afdækket, hvordan forskere har undladt at oplyse om den reelle finansiering af centret i videnskabelige publikationer. Det er en overtrædelse af de danske retningslinjer for ansvarlig forskningspraksis.
Når CBS-forskere fremover skal nævne, at PeRCent modtager støtte fra pensionsindustrien, men ikke, at DFI er finansieret af Finans Danmark, skyldes det ifølge Søren Hvidkær følgende:
”PeRCent er et center under CBS, mens DFI er en ekstern forening, der er uafhængig af CBS”, siger han.
Ifølge Sten Schaumburg-Müller bør det følge af almindelig god forvaltningsskik, at betalte forskere oplyser om deres sponsorer.
”Når man udtaler sig som uafhængig forsker med en særlig ekspertise, bør man selvfølgelig også oplyse om de personlige, herunder økonomiske, interesser, man har i det felt, man udtaler sig om. Og det mener jeg er tilfældet med DFI-forskerne. De bliver jo personligt belønnet af en interesseorganisation”.
Chefredaktør: Selvfølgelig bør relationen til Finans Danmark deklareres
Også chefredaktør ved Økonomisk Ugebrev, Morten W. Langer mener, at det skal fremgå, at forskerne er betalt af en interesseorganisation.
”Hvis de her forskere er finansieret af Finans Danmark via DFI, så er det problematisk. Selvfølgelig bør den relation deklareres fuldt ud”, siger han men tilføjer:
”Hvis det er en forsker, jeg kender rigtig godt, og som efter min vurdering har fuldstændig integritet, så er det ikke sikkert jeg vil skrive det. Det virker måske nok inkonsistent, men som erfaren journalist får man efterhånden en god fornemmelse af, om forskerne har bias i deres synspunkter. Det påvirker vores brug af kilder rigtigt meget, og dem som vi oplever som meget brancheorienterede, holder vi os fra”.
Ifølge Morten W. Langer er DFI’s støtte til finansieringsforskerne et nyt aspekt af et i forvejen velkendt problem.
For mens det er en almindelig antagelse, at offentligt lønnede universitetsforskere er fuldstændigt uafhængige og besidder en meget høj grad af integritet, er sandheden snarere, at biindtægter tilvejebragt af brancheorganisationer eller enkeltvirksomheder svækker uafhængigheden.
Af samme grund mener han, at Finans Danmarks støtte til finansieringsforskerne er problematisk.
”Jeg synes faktisk ikke, CBS eller andre universiteter bør indgå i sådanne arrangementer. De skulle hellere finde andre finansieringskilder, hvor de ikke bliver smurt ind i særinteresser”.
Under alle omstændigheder burde der være klare regler for transparens i forskningen, mener han.
”Jeg kan simpelthen ikke forstå, hvorfor der ikke i dag er fuldstændigt entydige regler for offentliggørelse af forskeres honorarer. Det handler jo også om, at brede medier som DR eller TV2 Nyheder ukritisk spreder såkaldte uafhængige forskeres vurderinger til 1,5 mio. danskere”, siger Morten W. Langer.
