Nyt kodeks skal give klar kommunikation om forskning
Danske Universiteter har opstillet syv råd for, hvordan universiteter og kommunikationsfolk skal formidle nye resultater fra forskningen
En arbejdsgruppe under interesseorganisationen Danske Universiteter har netop offentliggjort et kodeks for, hvordan forskere og kommunikationsmedarbejdere skal kommunikere ansvarligt til offentligheden.
Den danske code of conduct er den første af sin art. Formålet er at sikre, at forskningsinsitutionerne ikke sætter befolkningens tillid til deres arbejde over styr.
Danske Universiteters direktør Jesper Langergaard har tidligere forklaret i en artikel i Magisterbladet, at universiteterne gerne vil være på forkant med udviklingen i en tid, hvor begreber som fake news og alternative fakta er en realitet.
Bevidst om kommunikation med offentligheden
Professor Klemens Kappel fra Institut for Medier, Erkendelse og Formidling ved Københavns Universitet, har været formand for den arbejdsgruppe, der har formuleret retningslinjerne for den gode forskningskommunikation.
Arbejdsgruppen har haft deltagelse af forskere fra alle otte universiteter.
”Jeg er i processen selv blevet mere bevidst om, hvad jeg skal gøre en indsats for at overholde, når jeg som forsker kommunikerer med offentligheden,” siger Klemens Kappel til Videnskab.dk.
Kappel har – også i Magisterbladet – tidligere sagt, at der generelt er en bekymring for, om kommunikationen fra universiteterne altid er så god, som den bør være.
De syv retningslinjer er ikke bindende, men snarere en hensigtserklæring, som universiteterne kan læne sig op ad i hverdagen.
Sådan lyder de 7 gode råd:
1. Korrekthed
Når forskning kommunikeres, skal indholdet være korrekt og give en forståelse, som passer til resultaterne.
2. Relevans
Forskningskommunikation bør inddrage alle forhold, der er relevante for modtagerens forståelse af resultaterne. Det gælder både deres betydning, proportionerne og sammenhængen, de indgår i.
Der bør henvises til selve forskningen og nogle gange også til anden relevant forskning.
3. Usikkerhed
Det bør være tydeligt, hvilke metoder og antagelser forskningsresultater og vurderinger er baseret på, og hvilke usikkerheder der er knyttet til dem.
4. Videnskabelig status
Forskningskommunikation bør forklare den pågældende forsknings status i det relevante videnskabelige miljø. Har resultaterne bred opbakning, eller afviger de fra den generelle konsensus på området? Er det foreløbige resultater, eller er de offentliggjort i videnskabelige kanaler - og hvilken status har de kanaler?
5. Ophav
Forskningskommunikation bør gøre det klart, om forskere beretter om viden, som stammer fra dem selv eller andre dele af videnskabens verden.
6. Perspektiv
Når forskere udtaler sig i samfundsdebatten, bør det være tydeligt, om et perspektiv er baseret på en viden eller en holdning, og om den er relateret til forskerens forskningsområde eller ej.
7. Interessekonflikter
Forskningskommunikation bør beskrive alle forhold, der kan skabe interessekonflikter omkring forskningen eller den enkelte forsker. Det kan f.eks. være finansiering af forskningen, patentansøgninger, royalty, virksomhedssamarbejder, inhabilitet.
